Spring til indhold

Æggekast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Æggekast kendes i varierende udgaver som en leg, der kan høre påsken til, men ikke nødvendigvis.[1] Ordet kan også bruges om et demonstrativt angreb.

Man kaster med almindelige, rå hønseæg, der skal gribes, uden at de går i stykker. Det par, der kaster deres æg mellem sig flest gange i hel stand, har vundet.[2] Man kan også give ét point for hvert æg, der klarer kastet uden at gå i stykker.[3]. Skikken kendes også på de nordfrisiske øer i Sydslesvig. På Før og Amrum indledes kastet med ordene Eike Poleike, kom sikkert ned igen (på amrum-frisisk: ..kem hial weder deel, på før-frisisk: ..kom hial weder deel)[4]. På Sild kendes Æggekast som Aier smiten.

I en af varianterne drejer det sig om længdekast, og ægget opfanges i et lagen.[5]

Ordet »æggekast« eller æggekastning anvendes også om at kaste æg (evt. rådne) efter personer eller andet mål som en holdningsmæssig demonstration.[6][7] Der er også forekommet æggekast mod studenter ved deres studenterkørsel.[8]