Agent

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En agent er en person, der handler på vegne af andre. Ud fra denne grundbetydning er der en vid række af underbetydninger:

  • Personer, der i hemmelighed handler på andres vegne, kaldes ofte (hemmelige) agenter. Siden 2. halvdel af 1900-tallet bruges ordet om spioner. Herudover kan nævnes politiagenter, der infiltrerer et kriminelt miljø med politiets vidne og giver oplysninger fra det kriminelle miljø til politiet, samt agent provocateur – en person, der - som oftest i samarbejde med politiet - forleder en anden til en forbrydelse for at få pågældende straffet.
  • Kunstnere og sportsfolk vælger ofte at lade sig repræsentere af en agent, der skaffer jobs, forhandler kontrakter og generelt varetager vedkommendes interesser.
  • En sælger, der ikke er i et direkte ansættelsesforhold til opdragsgiveren (modsat en repræsentant eller handelsrejsende) kaldes en agent. Tilsvarende kan en virksomhed lade sig repræsentere inden for et geografisk område eller speciale af et agentur.
  • Kongen kunne - under enevælden - give prominente handelsmænd, grosserere og lignende titel af (kongelig) agent. Agentens frue tituleredes agentinde. Der var ikke som udgangspunkt nogen arbejdsforpligtelser knyttet til titlen.[1]

Inden for forskning i kunstig intelligens bruges agent generelt om en handlende enhed, der kan være en robot, et computerprogram, et dyr eller et menneske.

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://arkiv.dk/vis/2439960