Albatros D.III

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Albatros D.III
AlbatDIII.jpg
Albatros D.III'ere fra Richthofens Jagdstaffel 11 i Nordfrankrig
Type Jagerfly
Producent Albatros Flugzeugwerke
Jomfruflyvning August 1916
Introduceret December 1916
Udgået 1917 (1918)
Primær bruger Tyskland og Østrig-Ungarn
Antal produceret 1.340 (& 540 Oeffag D.III)

Albatros D.III var et ensædet biplan jagerfly, som under 1. verdenskrig toges i brug i tysk og østrig-ungarsk tjeneste. Da flyet introduceredes i december 1916, udmærkede det sig straks med stor manøvre- og klatrefærdighed i forhold til modstandernes fly. Flyet var især succesfuldt i blodige april 1917, da tyske styrker havde luftherredømmet. D.III blev fløjet af mange flyver-esser, heriblandt tyskerne Manfred von Richthofen, Ernst Udet, Erich Löwenhardt, Kurt Wolff og Karl Emil Schäffer, samt østrigeren Frank Linke-Crawford.

D.III var en videreudvikling af forgængeren Albatros D.II, men havde en helt ny vingestruktur, som var inspireret af de franske Nieuport 11-kampfly. Det viste sig dog at vingestrukturen var dens svaghed under høj hastighed, hvor undervingen kunne vibrere. Flyet blev udstyret med en kraftig Mercedes D.IIIa-motor med en ydelse på 180 hk, men senere varianter udstyredes med endnu kraftigere motorer med ydelser helt op til 225 hk.

Produktionen af Albatros D.III startedes i 1916 i Berlin-Johannisthal med ca. 500 fly, men flyttedes 1917 til underafdelingen Ostdeutsche Albatros Werke i Schneidemühl (polsk:Piła). Under licensproduktion byggede Oesterreichische Flugzeugfabrik AG i Wiener Neustadt indtil krigsslutningen ca. 540 såkaldte Oeffag D.III, og det lykkedes bl.a. for dem at forbedre undervingen.

Luftskibsbasen i Tønder rådede over 5 Albatros D.III'ere [1] og en dertil bygget flyhangar og landingsbane. Flere af flyene havarerede under start eller landing på den dårligt planerede og ofte våde bane. Til sidst opgaves forsvaret og det sidste fly forlod basen 6. marts 1918, hvorfor luftskibene L 54 og L 60 var chanceløse under det engelske luftangreb 19. juli 1918. [2] Den 78 x 25 m store flyhangar består endnu. [3]

Efter afslutningen af 1. verdenskrig købte Polen 38 af de østrigske og af de 22 tyske fly og brugte dem under den polsk-sovjetiske krig. Andre købtes bl.a. af det Osmanniske Rige.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

Albatros D.V 3 vues, not D.iii.jpg
Dimensioner Albatros D.III (m/Mercedes D.IIIa motor)
Vingespænd 9,04 m
Vingeareal 20,50 m²
Længde 7,33 m
Højde 2,98 m
Vægt
Nettovægt 661 kg
Startvægt 886 kg
Ydelse
Tophastighed 165 km/t
Klatrehastighed 3,75 min til 1.000 m
Andet
Motor 1 Mercedes D.IIIa vandkølet rækkemotor (180 hk)
Bestykning 2 synkroniserede 7,92 mm LMG 08/15 maskingeværer
Flyhangaren i Tønder

Se også[redigér | redigér wikikode]