Aleksandr Popov (svømmer)
Aleksandr Vladimirovitj Popov (født 16. november 1971 i Sverdlovsk, Sovjetunionen) er en tidligere russisk svømmer, hvis præstationer indenfor især frisvømning har givet ham en status som en af historiens bedste svømmere.
Popov vandt gennem sin karriere intet mindre end fire OL-, seks VM- og 21 EM-guldmedaljer, ligesom det blev til utallige sølv- og bronzemedaljer derudover. Han har desuden i flere omgange besiddet adskillige verdensrekorder i forskellige frisvømnings-distancer.