Spring til indhold

Alfred Douglas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Alfred Douglas
Engelsk litteratur
Modernismen
Personlig information
Født22. oktober 1870 Rediger på Wikidata
Worcestershire, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død20. marts 1945 (74 år) Rediger på Wikidata
Lancing, Storbritannien Rediger på Wikidata
GravstedFriary Churchyard of St. Francis and St. Anthony Rediger på Wikidata
NationalitetEngland Engelsk
FarJohn Sholto Douglas, 9. markis af Queensberry Rediger på Wikidata
MorSibyl Montgomery Rediger på Wikidata
SøskendeFrancis Douglas, Viscount Drumlanrig,
Percy Douglas, 10. markis af Queensberry,
Lord Sholto George Douglas Rediger på Wikidata
ÆgtefælleOlive Custance (fra 1902) Rediger på Wikidata
PartnerOscar Wilde Rediger på Wikidata
BarnRaymond Wilfred Sholto Douglas Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedWinchester College,
Wixenford School,
Lambrook,
Magdalen College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, oversætter, forfatter, digter, romanforfatter Rediger på Wikidata
FagområdeJournalistik, poesi Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lord Alfred Bruce Douglas (født 22. oktober 1870, død 20. marts 1945), var en britisk forfatter, digter, oversætter og politisk kommentator, men er bedre kendt som Oscar Wildes (1854-1900) elsker.[1] På universitetet i Oxford medvirkede Alfred Douglas til udgivelsen af "The Spirit Lamp", der havde et homoerotisk indhold. Oscar Wilde deltog ligeledes i udgivelsen af universitetsmagasinet, og han bidrog med 3 artikler i magasinets korte levetid, der kun omfatter i alt 15 udgivelser. [2]

Barndom og opvækst

[redigér | rediger kildetekst]

Alfred Douglas er født den 22. oktober 1870, han var den tredje søn af John Sholto Douglas (1844–1900), 9. Markis af Queensberry, og Sibyl Montgomery (1845–1935) [3]. Douglas er født i Ham Hill i nærheden af Worcester. Alfred Douglas blev af sin mor kaldt "Bosie" (hvilket eftersigende udspringer af ordet boy - dreng), og dette kælenavn skulle for Douglas' vedkommende følge ham igennem livet [4].

Douglas gik på Winchester College fra 1884-1888, og trods at han blot var en gennemsnitlig elev, var det her han etablerede magasiet The Winchester College Pentagram, som skulle give ham mulighed for at udtrykke sig poetisk og litterært. I 1889 startede Douglas på Magdalen College, Oxford, hvor han b.la. bidrog til universitetsmagasinet The Oxford Magazine, og det var også på Oxford, at Douglas skulle bidrage til det homoerotiske magasin "The Spirit Lamp". I sommeren 1891 blev Alfred Douglas introduceret til forfatteren og dramatikeren Oscar Wilde.

Forholdet mellem Douglas og Wilde og retssagen

[redigér | rediger kildetekst]

Alfred Douglas er af eftertiden især kendt som Oscar Wildes elsker. I sommeren 1891 blev Douglas introduceret til Wilde af sin fætter digteren og forfatteren Lionel Johnson (1867 –1902). På det tidspunkt var Wilde gift med Constance Loyd (1858-1898), og parret havde ligeledes to sønner, da Wilde og Douglas indledte deres affære.[5] I året 1895, sagsøgte Wilde "Bosie's" far Markisen af Queensberry for bagvaskelse grundet hans anklager om homoseksualitet mod Wilde. Sagen blev sidenhen en offentligt kendt sag, da homoseksualitet var ulovligt i datidens England (og det skulle forblive ulovligt indtil 1960'erne)[6]. Oscar Wildes venner, som kendte til Douglas' og Wildes affære, rådede ham til at flygte til Frankrig indtil der var faldet ro på sagen. I den enorme mediestorm der opstod af sagen der indledtes den 3. april 1895. Efter tre dage trak Wildes advokat sagsanlægget tilbage, men da mange oplysninger om Wildes privatliv kom frem under retssagen blev Wilde dømt til to års "hårdt arbejde" (Hard Labour) [7]

  1. ^ Popova, M. (s.d.). Oscar Wilde Love letters. https://www.themarginalian.org. Lokaliseret den 03. March 2022 på https://www.themarginalian.org/2013/07/15/oscar-wilde-love-letters-bosie/
  2. ^ Seeney, M. (s.d.). Wilde, Douglas and The Spirit Lamp. Oscar Wilde Society. https://www.jstor.org/stable/48569591
  3. ^ Lord Alfred Douglas Biography - Biography of Lord Alfred Douglas
  4. ^ "Douglas, Lord Alfred Bruce (1870–1945)". Oxford Dictionary of National Biography (online ed.). Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/ref:odnb/32869
  5. ^ History, BBC. (s.d.). Oscar Wilde. Historic Figures. Lokaliseret den 03. Marts 2022 på https://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/wilde_oscar.shtml
  6. ^ Dryden, S. (s.d.). A Short History of LGBT Rights. I: British Library. Lokaliseret den 03 . Marts 2022 på https://www.bl.uk/lgbtq-histories/articles/a-short-history-of-lgbt-rights-in-the-uk Arkiveret 13. maj 2018 hos Wayback Machine
  7. ^ History.com, Editors. (2018, 7. Maj). Oscar Wilde Trial. I: HISTORY. Lokaliseret den 3. Marts 2022 på https://www.history.com/topics/gay-rights/oscar-wilde-trial
[redigér | rediger kildetekst]