Almen bolig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En almen bolig er en bolig, der er administreret af en af almen boligorganisation. Ofte benyttes udtrykket almennyttig bolig.

Der findes mere end en halv million danske almene boliger.[1]

Typer af almene boliger[redigér | redigér wikikode]

Almenboligloven beskriver tre typer af almene boliger:

  • Almene familieboliger
  • Almene ungdomsboliger
  • Almene ældreboliger

Der kan være tale om lejligheder, rækkehuse, huse mv.

Organisering[redigér | redigér wikikode]

De almene boliger er typisk samlet i afdelinger af boligforeninger. De enkelte afdelinger udgør en selvstændig økonomisk enhed, og er styret af en bestyrelse, som vælges på det årlig afdelingsmøde (afdelingens generalforsamling). Hver bolig har minimum to stemmer på afdelingsmødet.

Anvisningsretten[redigér | redigér wikikode]

En del af beboerne i almene boliger er personer med særlige boligbehov. Boligerne er nemlig opført med støtte, men de enkelte kommuner har via en anvisningsret mulighed for at disponere over typisk hver 4. lejlighed.[2]

Kommunerne benytter denne anvisningsret til personer/familier, som ikke er istand til selv at løse sit boligproblem på en rimelig måde. Personer med få økonomiske og sociale ressourcer bliver prioriteret højere, men hensynet til børn og andre beboerer (naboer) kan f.eks. også indgå i beslutningen.[3]

Huslejen[redigér | redigér wikikode]

Huslejen kan være lav i forhold til andre boliger. Dels fordi boligerne er bygget med offentlig støtte, og dels fordi huslejen er omkostningsbestemt, så den generelle stigning i boligpriserne ikke har påvirket lejen. Tidligere var dog en stor del opførelsen af boligerne, dog finansieret med indekslån, hvor restgælden opskrives med inflationen. Dermed er huslejen i de ældste af boligerne påvirket af prisudviklingen i Danmark.

Vedligeholdelse[redigér | redigér wikikode]

Vedr. almene boligers vedligeholdelsesordninger se: A-ordningen, B-ordningen og M-ordningen.

Retten til at bytte lejebolig[redigér | redigér wikikode]

Lejer har i følge almenlejeloven ret til at bytte bolig med andre lejere. Udlejeren kan dog modsætte sig dette, hvis lejeren ikke har haft boligen i 3 år. Herudover kan der være begrænsninger i retten, såfremt antallet af beboere i boligen ændrer sig.

Salg af familieboliger[redigér | redigér wikikode]

Fra 2005 blev en midlertidig forsøgsordning indført, som gjorde det mulig at privatisere de almene boliger.[4] Det foregår ved, at kommunen eller boligforeningen ansøger Socialministeriet om, at lejerne skal få mulighed for at købe den bolig, de bor i. Et flertal af lejerne i en afdeling skal på et afdelingsmøde stemme for at tilbyde lejerne muligheden. Herefter kan lejerne overtage boligen som ejerbolig med et rente- og afdragsfrit lån på 30 pct. af købesummen. Boligens købesum bliver markedsprisen, som fastsættes af en ejendomsmælger. Lånet ydes af Landsbyggefonden, og forfalder til indfrielse ved fraflytning. Forsøgsordningen løb til 1. januar 2008, men forventes erstattet af en permanent ordning.[5]

Noter & kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

M ordningen, vedrører vedligeholdelsesordninger for almene lejeboliger, som reguleres efter lov om leje af almene boliger.