Alvdal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Alvdal
Våben Kort
Alvdals kommunevåben Alvdals beliggenhed
Fakta om Alvdal
Kommunenummer: 0438
Fylke: Hedmark
Kommunesæde: Alvdal
Areal: 943 km²
Indbyggere: 2.426 (1. januar 2016)
Politik
Borgmester: Johnny HagenRediger på Wikidata
Sprog: Neutral.
Websted: www.Alvdal.kommune.no
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 0438.svg
Commons-logo.svg Alvdal på Commons

Alvdal er en kommune i Østerdalen i Hedmark fylke i Norge. Her ligger Nordeuropas næststørste canyon, Jutulhogget.

Alvdal grænser i nord til Tynset, i øst og syd til Rendalen, i syd til Stor-Elvdal, og i vest til Folldal. Bygden er måske mest kendt for multikunstneren Kjell Aukrust, som henlagde handlingen i flere af sine bøger til området. Aukrusts tegninger og fortællinger er hovedattaktionen i Aukrustsenteret, [1] som også er kommunens tusindårssted. Filmen Flåklypa Grand Prix er baseret på Aukrusts skikkelser. [2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Navnet Alvdal kommer af norrønt Elfardalr (= elvedal, floddal). [3] Fund af dyregrave og jernudvindingspladser viser, at der har været menneskelig aktivitet i området siden ældre stenalder (før 4000 f.Kr.) og også i jernalderen (fra 400 f.Kr.). I nyere tid er der registreret omkring 4 000 kulturmindefund i Alvdals udmark, [4] deriblandt to klæberstensbrud, to kalkstensbrud, et skiferbrud og flere gråstensbrud.

Ved oprettelsen av herredskommunerne i 1837 var Alvdal et anneks under Tynset præstegæld. Alvdal blev eget herred under navnet Lilleelvdalen fra 1. januar 1864. Størstedelen af området var udskilt fra Tynset (Tønset) herred. Dertil omfattede herredet Nedre Foldalen. Dette område er senere skilt fra Lilleelvdalen (1. januar 1914), hvorved Folldal blev egen kommune. I 1917 skiftede kommunen navn til Alvdal.

En indisk filosof[redigér | redigér wikikode]

Tronfjellet boede den indiske filosof Swami Sri Ananda Acharya, født 29. december 1881 i Bengal, og død i Alvdal 8. maj 1945. Som samnyasin, dvs. livslang asket, studerede han filosofi og underviste senere i faget ved Maharajas College i Barddhaman; men forlod sin akademiske karrière for at blive yogi. I 1912 rejste han ud for at forkynde hinduismens filosofi. Han kom for første gang til Norge i 1914 og blev boende i landet fra 1917 til sin død i 1945, det meste af tiden på Tronsvangen i Østerdalen. Han forelæste i 1915 i Oslo over indisk filosofi. Den norske ingeniør Einar Beer (1887-1982) blev Acharyas discipel og købte et ashram, et bosted for yogier, til ham på Tronsvangen, hvor han boede sammen med Beer og to kvindelige disciple, som Acharya hadde fået i England. [5]

Tronfjellet, udsigt mod nord.

Beers familie, som blandt andet leverede granitten til Vigelandsanlegget i Frognerparken, var en af Norges rigeste. Beer selv havde studeret til ingeniør i Dresden og var fire år på rad nordisk mester i tennis. Efter at hans kone forlod ham for en anden, og tog børnene med, var han meget nedbrudt, og lettet over at flytte sammen med Acharya og oversætte hans tekster fra engelsk til norsk. Inderen drev også et gamlehjem for egnens aldrende, udslidte husdyr, der ellers var sendt til slagteren. Han modtog også skoleklasser og andre besøgende. Arne Garborg opholdt sig på Tronvangen to somre på rad i starten af 1920'erne, og oversatte tekster fra riksmål til nynorsk. Under anden verdenskrig trodsede Acharya tyskernes mørklægningspåbud og lod en lampe lyse på første sal hele krigen igennem. [6]

Acharya skal have været den første forfatter, der skrev om indisk filosofi for et vestligt publikum, og udgav flere titals bøger – blandt andet på Macmillan og Oxford University press. Kjell Aukrust har fortalt, at synet af inderen, ridende ned til kommunecentret på sin hvide hest, klædt i orange silkegevandter og turban, med langt hår og skæg, var "selve eventyret" for stedets smådrenge. [7]

Alvdal.

Alvdal-sagen[redigér | redigér wikikode]

I årene 2010-11 fik Alvdal stor medieopmærksomhed pga overgrebssagen kendt som "Alvdal-sagen". I januar 2011 startede retssagen, [8] hvor den sigtede mor blev den første norske kvinde dømt til forvaring for en sædelighedsforbrydelse. I lagmannsretten blev hun idømt fjorten års forvaring for seksuelle overgreb mod sin ældste datter mens familien boede i Akershus 1990-98, dvs. fra pigen var fem år. [9] [10]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://www.aukrust.no/kjell-aukrust/multikunstneren-og-historien-om-kjell
  2. ^ https://www.aftenposten.no/kultur/i/labL/Flaklypa---med-rotter-i-den-norske-folkesjelen
  3. ^ https://snl.no/Alvdal
  4. ^ Halldor Nyeggen: Kulturminner i utmarka i Alvdal, Sollia forlag, 2005.
  5. ^ https://snl.no/Ananda_Acharya
  6. ^ Aftret og Brun: Ideen om et fredsuniversitet i Alvdal
  7. ^ Bjørn Pettersen: Den vise mand på Tronfjellet
  8. ^ https://www.nrk.no/dokumentar/xl/hele-historien-1.13872591
  9. ^ https://www.h-a.no/nyheter/alvdal-moren-domt-til-14-aars-forvaring
  10. ^ https://www.nrk.no/dokumentar/xl/misbrukt-av-mamma-1.14021267

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 62°06′29″N 10°37′57″Ø / 62.10806°N 10.63250°Ø / 62.10806; 10.63250