Andrej Nikolajevitj Tikhonov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Andrej Tikhonov
Tychonoff.jpg
Andrej Tikhonov, 1975
Personlig information
Født 30. oktober, 1906
Gzjatsk, Russiske Kejserrige
Død 8. november, 1993
Moskva, Rusland
Gravsted Novodevitjekirkegården Rediger på Wikidata
Nationalitet Russer
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Moskvas statsuniversitet
Akademisk vejleder Pavel Aleksandrov
Medlem af Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1939, fra 1966),
Ungarsk Videnskabsakademi (fra 1979),
Tysk Videnskabsakademi i Berlin (fra 1980),
Ruslands Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Matematiker, topolog Rediger på Wikidata
Forsknings­område Matematik
Arbejdsgiver Moskvas statsuniversitet, Keldysh Institut for Anvendt Matematik, Proceedings of the USSR Academy of Sciences, Russian Mathematical Surveys, Zhurnal Vychislitel’noi Matematiki i Matematicheskoi Fiziki, Hydrometeorologisk Center i Rusland (fra 1930), Schmidt Institut for geofysik (1937-1953), Det Nationale Universitet for Nuklear Forskning (1946-1953) Rediger på Wikidata
Arbejdssted Moskvas statsuniversitet
Kendt for Vigtige bidrag til topologi, funktionalanalyse, matematisk fysik; Tikhonovrum, Tikhonovs sætning, Tikhonovregularisering.
Kendte værker Tychonoff-terning, Tikhonov-legaliseringen Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Leninordenen (19. september 1953, 4. januar 1954, 11. september 1956, 29. oktober 1966, 20. juli 1971, 29. oktober 1986),
"Hammer og segl" guldmedalje (4. januar 1954, 29. oktober 1986),
Mikhail Lomonosov-prisen (1963),
Det Socialistiske Arbejdes Helt (4. januar 1954, 29. oktober 1986),
Guldmedaljeudstilling for økonomiske bedrifter (1984, 1985) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Andrej Nikolajevitj Tikhonov (russisk: Андрей Николаевич Тихонов) (født 30. oktober 1906, Gzjatsk, død 8. november 1993, Moskva) var en russisk matematiker kendt for sine vigtige bidrag til topologi, funktionalanalyse og matematisk fysik. Han modtog Leninprisen i 1996 og fik ærestitlen Det Socialistiske Arbejdes Helt i 1954 og 1986.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Tikhonov blev født i nærheden af Smolensk og studerede på Moskvas statsuniversitet, hvor han modtog sin Ph.D. i 1927 under vejledning af Pavel Sergejevitj Aleksandrov. I 1933 blev han ansat som professor på universitetet.

Forskningsarbejde[redigér | redigér wikikode]

Tikhonov arbejdede i en række forskellige felter i matematikken. Han er bedst kendt for sit arbejde inden for topologi; herunder på metriseringssætningen som han beviste i 1926, samt Tikhonovs sætning, der siger, at ethvert produkt af vilkårligt mange kompakte topologiske rum igen er kompakt. Fuldstændig regulære topologiske rum kaldes undertiden Tikhonovrum.

I matematisk fysik beviste han de fundamentale entydighedssætninger for varmeligningen[1] og studerede Volterra-integralligninger.

I asymptotisk analyse grundlagde han teorien om asymptotisk analyse af differentialligninger med lille parameter i de afledede.[2]

Mindeplade for Tikhonov på Moskvas statsuniversitet.

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • A.N. Tikhonov, V.J. Arsenin, Solutions of Ill-Posed Problems, Winston, New York, 1977. ISBN 0-470-99124-0.
  • A.N. Tikhonov, A.V. Gontjarskij, Ill-posed Problems in the Natural Sciences, Oxford University Press, Oxford, 1987. ISBN 0-8285-3739-9.
  • A.N. Tikhonov, A.A. Samarskij, Equations of Mathematical Physics, Dover Publications, 1990. ISBN 0-486-66422-8.
  • A.N. Tikhonov, A.V. Gontjarskij, V.V. Stepanov, A.G. Jagoda, Numerical Methods for the Solution of Ill-Posed Problems, Kluwer, Dordrecht, 1995. ISBN 0-7923-3583-X.

Artikler[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ A. Tychonoff (1935). "Théorèmes d'unicité pour l'équation de la chaleur". Matematitjeskij Sbornik. 42:2: 199-216. 
  2. ^ A. N. Tikhonov (1952). "Systems of Differential Equations Containing Small Parameters in the Derivatives". Matematitjeskij Sbornik. 31(73):3: 575-586. 

Se også[redigér | redigér wikikode]