Arbejde Adler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Landsforeningen Arbejde Adler er efter forbilleder blandt andet fra Holland (van den Bosch) og Tyskland (von Bodelschwingh) grundlagt ved Stefansforeningens møde i Herning 27. oktober 1910 og stiftet i København 3. februar 1911. Dens formål er "at fremme hjælp for arbejdsløse, ikke ved almisse, men ved arbejde". Særlig tog den sig af de enlige arbejdsløse mænd, hvis stadige vandringer gennem landet kunde blive befolkningen en skræk og plage – ved trussel og vold, uforsætlige og forsætlige ildspåsættelser, tyverier og ødelæggelser osv. – og dem selv til nedværdigelse og fordærv ved lediggang, tiggeri og drik.

Naturligvis kan ingen folketælling udfinde tallet på dem, der sover i lader og stakke, og hvis interesse det er at skjule deres tilværelse for offentligheden; men tallet 10 000, som blev opgivet for Danmark 1910, var næppe meget overdrevent, når man ikke blot tænker på den faste stab, der navnlig om vinteren for en stor del fandtes i fængsler og tvangsarbejdsanstalter, på fattiggårde og sygehuse, men også på alle dem, der mere tilfældigt og midlertidigt var "på valsen". For på rette måde at modvirke disse ulykkelige og fordærvelige forhold måtte foreningen søge at få så mange medlemmer som muligt over hele landet, villige til, i stedet for at give nogen slags almisse, at henvise ved Arbejde Adlers mærker eller skilt til den ordnede hjælp, foreningen organiserer.

Hver købstad og efter behov stationsby eller landsby indrettede et arbejdsherberg, hvortil de rejsende henvises, og hvor de fik nattely og kost, med lejlighed til at vederlægge det modtagne ved arbejde, oftest udpinding af optændingsbrænde. De større herberger i de vigtigste byer beholdt dem gennemsnitlig 3-4 dage, ofte længere, så at de bedre kunde anbefale dem til og skaffe dem plads; de mindre havde dem sædvanligvis kun et enkelt døgn, i reglen således at de om formiddagen gør deres arbejde for efter middag at gå til næste herberge.

Hovedforeningens opgave blev, foruden agitation og organisation over hele landet, at cprette og opretholde arbejdskolonier, som for en længere tid kan beholde de mænd, hvem hverken herbergernes eller nogen anden arbejdsanvisning havde kunnet skaffe plads, måske fordi de var så forkomne og pjaltede, at ikke let nogen ville have dem, eller så alkoholiserede, at de først måtte vænnes fra og vinde ny kræfter.

Arbejde Adlers første koloni (indviet 16. september 1913) var Godrum i Vrads Sogn, 3½ mil SV. for Silkeborg, lige op til Glusted Statsplantage, hvori de optagne havde en god del af deres arbejde, medens de i øvrigt skulle opdyrke hede og mose, brænde trækul og tjære, lave pindebrænde og cementvarer o. a. Til det første sovehus med 12 kamre kom det andet 1914 o. s. fr.

1. maj 1914 havde foreningen c. 26 000 medlemmer; der var oprettet 44 arbejdsherberger, deraf 30 i byer, hvoriblandt København og alle de største købstæder. Mange flere var dog under forberedelse. Fyn og derefter Jylland var længst fremme. Sin redegørelse for arbejedet i Salmonsens afslutter N.C. Dalhoff med disse ord: "Landsforeningen vil i øvrigt gennem sit Navn og sin hele Virksomhed yde sit Bidrag til at fremme Flid, Nøjsomhed og Selvhjælp i hele det danske Folk."

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]