Augusta af Mecklenburg-Güstrow

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Augusta af Mecklenburg-Güstrow
Augusta von Mecklenburg-Güstrow 1752.JPG
Friedrich Georg Herzog: Portræt af hertuginde Augusta (1752)
Personlig information
Født 27. december 1674Rediger på Wikidata
GüstrowRediger på Wikidata
Død 9. maj 1756 (81 år)Rediger på Wikidata
DargunRediger på Wikidata
Gravsted Güstrower DomRediger på Wikidata
Far Gustav Adolf af Mecklenburg-GüstrowRediger på Wikidata
Mor Magdalene Sibylle af Slesvig-Holsten-GottorpRediger på Wikidata
Søskende Karl av Mecklenburg-Güstrow,
Elisabeth av Mecklenburg-Güstrow,
Hedwig av Mecklenburg-Güstrow,
Louise af Mecklenburg-Güstrow,
Marie af Mecklenburg-Güstrow,
Christine Stolberg-GedernRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Augusta (også Auguste), hertuginde af Mecklenburg-Güstrow (27. august 1674 i Güstrow9. maj 1756 i Dargun) var en mecklenburgsk prinsesse, søster til Louise af Mecklenburg-Güstrow.

Hun var datter af hertug Gustav Adolf af Mecklenburg (1633-1695) og Magdalene Sibylle af Slesvig-Holsten-Gottorp (1631-1719), datter af hertug Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp (1597-1659). Hun forblev hele livet ugift og fik Dargun Slot i apanage.

Augusta var tante til den pietistiske grev Christian Ernst zu Stolberg-Wernigerode og var også selv engageret i pietismen og derfor tæt knyttet til Christian 6. af Danmark og hans dronning Sophie Magdalene. Hoffet i Dargun blev centrum for pietismen i Mecklenburg, der dog ikke var nogen stærk funderet bevægelse. Således kom hertugindens religiøsitet flere gange i konflikt med de lokale indbyggeres traditionelle kristendom.

Hun var Dame de l'union parfaite.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Friedhelm Ackva, Johannes van den Berg, Martin Brecht & Klaus Deppermann, Geschichte des Pietismus: Der Pietismus im achtzehnten Jahrhundert, Göttingen: Vandenhoeck, s. 348. Hos Google Books
  • Heinrich Wilhelmi, Augusta, Prinzessin von Meklenburg-Güstrow, und die Dargunschen Pietisten. In: Jahrbücher des Vereins für Mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde 48 (1883), S. 89-284
  • Karl Schmaltz, Kirchengeschichte Mecklenburgs. Dritter Band. Berlin: Evangelische Verlagsanstalt 1950, S. 151-165
  • Martin Brecht, Der Hallische Pietismus in der Mitte des 18. Jahrhunderts – seine Ausstrahlung und sein Niedergang., in: Geschichte des Pietismus: Der Pietismus im achtzehnten Jahrhundert. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht 1995. (Geschichte des Pietismus, bind 2) ISBN 978-3-525-55347-3, s. 319-357.