Baltiske højderyg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Højdryggens udstrækning

Den Baltiske højderyg er en op til 200 km bred moræne-bakkekæde, der mellem Jylland og Estland indrammer den sydlige del af Østersøen. Det har sit navn fra det Baltiske Hav, en anden betegnelse for Østersøen.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Ryggen er den vestligste del af den Østeuropæiske slette og når med bjerget Wieżyca (no) en højde på 329 m.o.h.. I nord strækker den sig gradvist over mod den Den Finske Bugt. Mod øst støder den op til den Belarusiske højderyg. Mod sydøst går højderyggen gradvis over i det Polesiske lavland. Mod syd skråner terrænet gradvist ned mod det omfattende Vistula lavland. Mod vest støder den op til Nordtyske Slette, og i nordvest skråner terrænet mod vest fra Slesvig-Holstenske bakkeland (de) til Vesterhavet.

Den baltiske højderyg gennemløbes af floderne Oder, Wisła, Nemunas og Düna. Højderyggen omfatter (set i vest-østlig retning) Angeln, Schwansen, Hüttener Berge, Dänische Wohld, den Holstensk Schweiz, Mecklenburgske Schweiz, Pommerske sødistrikt (med Turmberg), masuriske sødistrikt og den nedre litauiske højderyg.

Økonomi, turisme, landskab[redigér | rediger kildetekst]

De flade, kuperede morænelandskaber er frugtbare og muliggør rentabelt landbrug. Kæden af ​​søer og randmoræner er populære ferieområder. De golde sandområder er stort set dækket af nåleskov (f.eks. Schorfheide, Tucheler Heide, Rominter Heide).

Literatur[redigér | rediger kildetekst]

  • H. Girard: Die norddeutsche Ebene insbesondere zwischen Elbe und Weichsel geologisch dargestellt. Berlin 1855 (Volltext).
  • Rudolf Struck: Übersicht der geologischen Verhältnisse Schleswig-Holsteins, 1900.
  • Rudolf Struck: Der Verlauf der nördlichen und südlichen Hauptmoräne in der weiteren Umgebung Lübecks, Lübcke & Nöhring, Lübeck 1902.
  • Rudolf Struck: Der baltische Höhenrücken in Holstein: ein Beitrag zur Geographie und Geologie Holsteins, Lübcke & Nöhring, Lübeck 1904.
  • Rudolf Struck: Die innere baltische Moräne und andere Eisrandlagen in Schleswig-Holstein, Friedländer, Lübeck 1931.
  • Rudolf Struck: Die Oberflächenformen Schleswig-Holsteins und ihre Entstehung, Westphal, Lübeck 1932.