Bartholomæusnatten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Maleri af François Dubois, en huguenot maleri født circa 1529 i Amiens, som slog sig ned i Schweiz. Selvom Dubois ikke overværede massakren, viser han her Colignys lig, der hænger ud af et vindue til højre. I baggrunden til venstre, ser man Katharine de Medici som kommer fra Louvre for at se resultaterne af massakren.

Bartholomæusnatten (også Pariserblodbrylluppet) er betegnelsen for den massakre på huguenotterne, der foregik i Paris om natten mellem 24. og 25. august (Sankt Bartholomæus dag) 1572.

Samtiden troede, at en blodig udryddelse af protestanterne i Frankrig flere år igennem havde været den hemmelige plan, der lå bag ved Katharina af Medicis politik, og endnu i 1800-tallet har man søgt at bevise, at planen hertil allerede blev aftalt på mødet med Fernando Alvarez de Toledo Alba i Bayonne i 1565[1]; dette er imidlertid ikke sikkert, og tanken om blodbadet er kun et døgn ældre end selve begivenheden.

Katharina havde ene villet rydde Gaspard de Coligny af vejen, da dennes indflydelse på kong Karl 9. truede med at sætte hendes indflydelse i fare, men et attentat på ham, der gennemførtes den 22. august, mislykkedes, og dronningen frygtede huguenotternes hævn. Der var talrig forsamlede i Paris i anledning af Henrik af Navarras bryllup med Margarete af Valois.

Hun og hendes søn, Henrik af Anjou, forstod at indgyde den svage konge en sådan skræk, at han gik ind på at lade ikke blot Coligny, men alle huguenotterne dræbe, og i hast blev nu alle forberedelser truffet. De fanatiske pariserborgere kaldtes til våben; Guiserne stillede sig i spidsen, og natten mellem 23. og 24. august blev først Coligny, siden en mængde huguenotter, sikkert over 2000, dræbt.

Til provinserne udgik ordre om at følge det givne eksempel, og vist over 20.000 huguenotter omkom i de følgende fire uger. Denne rædselsdåd, der fejredes ved kirkefester i Rom og Madrid, havde dog langtfra den formodede virkning; snart rejste huguenotterne sig alle vegne til energisk modstand.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Combes, L’entrevue de Bayonne et la question de la Saint-Barthélemy, Paris 1882

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Baumgarten, Vor der Bartholomäusnacht [Strassburg 1882]).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.