Beni-Hassan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fremstilling af "asiater“ fra graven for Khnumhotep II (de) - Ældre rejsende mente her at finde en afbildning enten af Abrahams eller af Jakobs modtagelse i Ægypten

Beni-Hassan (også Bani Hassan, Beni-Hasan, Bani-Hasan) er en landsby i MellemægyptenNilens østlige bred, omtrent 250 km syd for Kairo. Stedet er kendt for sine monumentale begravelser udhugget i klippeskrænten stammende fra den ældre Thebentid eller det mellemste rige. De findes i ret betydelig højde over Nilens vandspejl og består gerne af et stort, i klippen udhugget rum med en åben forhal, hvis loft ofte hviler på to søjler. Loftet i det inden for forhallen liggende store rum, der tjente som en art gravkapel til afholdelse af religiøse ceremonier for de afdøde, bæres i nogle af gravene af kanelerede søjler (to eller fire), der til en vis grad minder om grækernes doriske søjler, hvorfor Jean-François Champollion[1], ikke med urette, har kaldt dem for protodoriske.

I de omtalte rum åbner der sig, gerne i et hjørne, en brønd- eller skaktformig, lodret fordybning, ved hvis bund der findes en indgang til et i klippen udhugget underjordisk gravkammer, i hvilket familiens medlemmer har fået deres sidste hvilested. Efter begravelsen fyldtes skakten med sten, der skulle hindre gravrøvere i plyndringen af de døde.

Der findes 39 af disse monumentale grave ved Beni-Hassan. I adskillige af dem er væggene prydede med malede scener af datidens ægypteres liv; men da billeder og indskrifter kun er malede, ikke som i det tidligere tidsrum tillige huggede ind i stenen, er de nu meget afblegede. Man må derfor opholde sig længere tid i rummene og vænne sig til halvmørket, før man får noget at se.

I gravene bisattes medlemmer af de fyrstefamilier, som under Faraos overhøjhed beherskede de tilstødende distrikter i det 12. dynastis dage. Gravene er ofte besøgt af rejsende, af hvilke flere har aftegnet de mærkeligste billeder, ligesom de også har udgivet de vigtigste af indskrifterne. Et par af dem giver en art levnedsbeskrivelser af ægyptiske stormænd; disse er af stor værdi i historisk henseende.

Et ofte omtalt billede, der ses i Khnum-hoteps[2] grav, giver en fremstilling af, hvorledes en skare asiater med deres høvding Abishua modtages gæstmildt i Ægypten. Ældre rejsende mente her at finde en afbildning enten af Abrahams eller af Jakobs modtagelse i Ægypten, men heldigvis giver indskriften os høvdingens navn, Abishua. Da billederne var udsatte for stadige ødelæggelser, er gravkamrene nu aflukkede. De er beskrevet i Archæological Survey of Egypt under ledelse af Newberry, Griffith, Fraser og andre (London 1893, 4 bd).[3]

Ved foden af skrænterne har der i de 4000 år, der er gået siden disse grave blev udhugget, samlet sig mægtige dynger af sand, bragt ind af vinden fra de tilstødende ørkenstrækninger. Disse sandmasser er blevet fjernet ved de udgravninger, som er foretaget af det arkæoliske institut i Liverpool under ledelse af professor John Garstang, som bag sandet opdagede indgange til en række gravkapeller, som sandet havde beskyttet mod besøg af gravrøvere, og som derfor var særdeles oplysende til kendskab om datidens ægypteres liv. De her begravede ægyptere tilhørte nærmest mellemklassen, medens de store og mægtige familier havde deres begravelser - som længe har været kendte - højere oppe. De interessante fund er beskrevet af Garstang i hans Burials Customs (1907).

Sydøst for Beni-Hassan ligger et i klippen udhugget huletempel, som grækerne kaldte Speos Artemidos; det var viet til gudinden Pakhet, der fremstilles med løvehoved. I nærheden var en begravelsesplads, på hvilken man har fundet tusinder af kattemumier.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

"Beni-Hassan" i Christian Blangstrup, Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915) af Valdemar Schmidt, orientalist (1836-1925)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Jean-François Champollion (1790-1832) var den første egyptolog i moderne forstand. Han er specielt kendt for at have dechifreret hieroglyfferne ved hjælp af Rosettestenen, hvilket lagde grunden for et studium af originale tekster fra oldtidens Egypten. (fra norsk)
  2. Til Khnum-hoteps, se evt. Khnumhotep and Niankhkhnum (engelsk)
  3. Beni Hasan by Percy Newberry, et al.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 27° 56′ N, 30° 53′ Ø

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.