Blår

Blår af hamp.

Blår er et restprodukt, der fremkommer ved skætning og hegling af hør, hamp eller jute, og som består af kortere og længere, uredte taver, blandede med skæver og lignende.

Anvendelse

Blår med korte fibre kan bruges til fremstilling af papir og dyppet i tjære til kalfatring af skibe. Man kan lave reb af de længere fibre.

I tekstilhåndværk bliver blår, som regel efter en fornyet hegling, og spundet til garn, hvoraf væves det såkaldte blårgarnslærred, af hvilket det bedste er sækkelærred, mens det dårligste er paklærred. Da blårgarnslærred er meget vandsugende, anvendes det især til bleer, viskestykker, stiklagener og lignende. Garn fremstillet af blår er ikke så glat som garn af langfibre. I blårgarn blandes ofte simpelt hør- og hampegarn og shoddy. Blår bruges også som stoppemateriale i ældre møbler, og til simple rebslagervarer.

Lunter til antænding af forladevåben og bomber blev oprindeligt lavet af blår der var udblødt i kalklud og kogt med vand iblandet potaske og salpeter.

Trivia

På Dyrehavsbakken spiser Pjerrot brændende blår.

Brugt i fast udtryk

At stikke folk blår i øjnene, det vil sige at føre dem bag lyset.

Eksterne henvisninger

• Blaar i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915) bind 3, side 358 skrevet af professor Karl Meyer