Blandingsentropi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Blandingsentropi er entropiændringen, der kommer af at blande forskellige stoffer.[1]

Blanding af idealgasser[redigér | rediger kildetekst]

Som en simpel model for blanding kan en termisk isoleret beholder betragtes. Den indeholder to skelnelige idealgasser A og B, der er hver deres kammer adskilt af en væg. Beholderen har volumenet , hvoraf gassen A optager en brøkdel af pladsen, mens gas B optager den resterende del:

Tryk og temperatur er ens for begge gasser, så densiteten af partikler er den samme i begge kamre. Dvs. at det for stofmængderne gælder:

hvor er den samlede stofmængde.

Når væggen fjernes, blander gasserne sig ved at ekspandere til at fylde hele volumenet. Hver gas foretager altså en Joule-ekspansion, og entropiændringen for hver gas er altså:

Blandingsentropien som funktion af molfraktionen. Når de to gasser er blandet i lige store dele, er entropien højest.[1]

hvor altså også er molfraktionen af gas A. Den samlede entropiændring er summen

Så:

Det ses, at entropiændringen er størst, når der lige meget af hver gas (),

mens entropiændringen er 0, hvis der kun er én type gas ( eller ):

Se figuren.[1]

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Blundell, Stephen J.; Blundell, Katherine M. (2006). "14.6 The entropy of mixing". Concepts in Thermal Physics (engelsk) (1. udgave). Oxford University Press. s. 143-144. ISBN 978-0-19-856770-7.