Bloody Sunday

Koordinater: 54°59′49″N 7°19′32″V / 54.9969674°N 7.3255581°V / 54.9969674; -7.3255581
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bloody Sunday (irsk: Domhnach na Fola)[1][2] var en hændelse, der fandt sted den 30. januar 1972 i kvarteret Bogside i byen Derry i Nordirland, hvor 26 demonstranter og tilskuere blev skudt af soldater fra British Army. Tretten mænd, hvoraf syv var teenagere, døde umiddelbart eller kort efter og yderligere en mand døde 4½ måned senere som følge af kvæstelserne under skyderiet. To demonstranter kom også til skade, da de blev kørt ned af militærkøretøjer.[3] Fem tilskadekomne var skudt i ryggen.[4]

Hændelsen indtrådte i forbindelse med en march arrangeret af Northern Ireland Civil Rights Association. Marchen var en del af konflikten mellem katolikker og protestanter i Nordirland. Soldaterne kom fra 1. battalion af det brtiske faldskærmsregiment.[5]

Under anholdelser af deltagere i marchen mente soldaterne, at de blev beskudt og skød derefter på deltagere i marchen.

De civile bar ingen våben ifølge katolikkerne, og ingen af soldaterne var blevet beskudt. Episoden blev navngivet ”Bloody Sunday”, eftersom det var yderst voldsomt og blodigt. Storbritanniens regering mente ikke længere at unionistregeringen kunne kontrollere Nordirland, og parlamentet for Nordirland blev derfor lukket.

Efter Bloody Sunday herskede der kaos mellem den engelske regering og katolikkerne i Nordirland, og konflikten blev endnu en gang blæst op, da bl.a. IRA's reaktion på hændelsen var meget voldsom i form af masser af attentater mod engelske politikere mm. En kommision navngivet "Widgerykommisionen" udsendte herefter en rapport om hændelserne på Bloody Sunday, der mere eller mindre blåstemplede soldaternes reaktion.

Dette var langt fra tilfredsstillende for katolikkerne, og Tony Blair anmodede endda om en revidering af denne rapport mere end 20 år efter, eftersom der var stor mistanke til at rapporten var partisk med soldaterne. Denne mistanke var også velbegrundet, da selve Widgerykommisionsudvalget bestod udelukkende af engelske politikkeres og militærtjenestemænds fortolkninger og beretninger fra hændelsen. Den generelle befolkning ser ikke faldskærmssoldaternes indsats som retfærdig den dag i dag.

Reaktioner fra kunstnere

Hændelsen blev mindet af det irske band U2 i deres protestsang fra 1983 "Sunday Bloody Sunday". Desuden blev tragedien også mindet i sangen "Sunday Bloody Sunday" af de irske band Wolfe Tones, den har et mere nationalistisk og republikansk udtryk end U2s udgave. Også John Lennon har skrevet to sange om emnet; den første kaldet "The Luck of the Irish" fra 1971, og den anden kaldet "Sunday Bloody Sunday" fra 1972, som en direkte reaktion på hændelsen i Derry, den 30. januar 1972. Mange bands er derefter blevet inspireret af disse kunstnere og nogle har f.eks taget brug af U2's sang "Sunday Bloody Sunday", og lavet deres egen version, som det amerikanske band Paramore f.eks har gjort.

Noter

  1. ^ "CAIN: Posters – Examples of Bloody Sunday Posters". Cain.ulst.ac.uk. 30 januar 1972. Hentet 17 juni 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ "Faoiseamh agus Domhnach na Fola". The Irish Times. 6 juni 2010. Hentet 8 december 2011.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ 'Bloody Sunday', Derry 30 January 1972 – Names of the Dead and Injured CAIN Web Service, 23 March 2006. Retrieved 27 August 2006.
  4. ^ Extracts from 'The Road to Bloody Sunday' by Dr Raymond McClean. Retrieved 16 February 2007.
  5. ^ "Widgery Report". CAIN. Hentet 18 maj 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne henvisninger

Sunday Bloody Sunday af Wolfe Tones

Se også

54°59′49″N 7°19′32″V / 54.9969674°N 7.3255581°V / 54.9969674; -7.3255581