Blækstift

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Blækstift

Blækstift er en blyant eller skrivestift med en kerne af presset blækpulver eller grafit med blækfarve.

Det skrevne kan ikke bortviskes. Skrift skrevet med en blækstift, kan kopieres i en kopipresse. Man lægger et tyndt, fugtigt ark papir over og lægger begge ark i kopipressen natten over. Blækket opløses lidt af vandet og trænger ind i det tynde, fugtige ark.

Man får en spejlvendt kopi, der derfor læses fra bagsiden af det tynde ark. Blækstiften kaldes derfor også en kopistift.

Blækstiften blev udviklet i starten af 1800-tallet.

Ekstern henvisning og kilde[redigér | rediger kildetekst]

RedskaberSpire
Denne artikel om redskaber og værktøj er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.