Hjælp:Stub

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wikipedia-logo-question.png Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

I denne tekst gennemgås begrebet stub eller påbegyndt artikel, over

  • Hvornår en tekst er en stub
  • Kategorisering af stub-typer
  • Vejen til en god artikel
  • Artiklers proces

Med mere, som naturligvis falder naturligt ind.

Påbegyndte artikler

Mange artikler starter som en enkelt definition – måske endda kun en enkelt sætning. Andre artikler er forholdsvist store fra starten. Men de artikler der er små og kun består af få linjer markeres gerne som en stub. Hvornår en artikel ikke er stub længere er relativt – for der er nogle emner der er meget længere end andre, og dermed flyttes grænsen for en hvornår en artikel er en stub også. Efterhånden som man lærer Wikipedia at kende vil man få en fornemmelse for hvor denne grænse ligger, og indtil da vil en administrator typisk tilføje/fjerne stub-markeringer, hvis det ellers er nødvendigt.

Vejen til en god tekst

Efterhånden som en tekst udarbejdes rettes ikke bare stavefejl og grammatikfejl. Formuleringer forbedres, og diverse andre tilføjelser finder sted. Men udover godt sprog, en definition og et pænt billede – hvad er en god artikel så? En god artikel har typisk følgende træk:

  • Historisk oversigt (kan laves både som tidslinje eller som tekstede afsnit)
  • Anvendelse (f.eks. i hverdagen, på arbejdet, til forskning, osv.)
  • Indflydelse på forskellige områder (f.eks. samfund, teknologi, kultur, osv.)
  • Funktionalitet (hvordan fungerer f.eks. en computer eller en helikopter?)

Bemærk at det ikke er muligt at have alt med i nogle artikler, og disse kan derfor stadig godt være gode artikler. Desuden er denne liste også kun vejledende og bruges absolut ikke til at skille dårlige og gode artikler i den nuværende mængde. En artikel der intet af ovenstående har, kan stadig være en god artikel – Det er som fortalt, blot de typiske træk der gør en artikel god.

En god struktur og opbygning er mindst lige så essentiel for kvaliteten, som en velformuleret tekst. En tekst kan være godt skrevet, men er strukturen ikke så god, nytter det ikke så meget i allersidste ende. Så sørg for at gøre brug af afsnit, under-afsnit og stil tingene pænt op.

Kategorisering af stub-typer

På den danske Wikipedia – og også enkelte andre, sorterer vi stubberne op i emner for nemmere at overskue dem. Således har vi eksempelvis en kategori med påbegyndte artikler inden for naturvidenskab, påbegyndte artikler inden for religion, osv. Artikler der ikke falder inden for en bestemt stub-kategori bruger en "ren" skabelon uden reference til et bestemt emne.

Komplet liste over stub-typer