Bouldering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Boulder World Cup i 2012

Bouldering er en klatresport, hvor der klatrer på store sten eller lave klatrevægge. Normalt klatrer man ikke højere end 4-5 m. Som sikkerhedsudstyr bruges kun madrasser. Man kan foretage bouldering alene, men ofte foregår det i en lille gruppe af klatrere, som man ansporer hinanden. Det er også almindelig praksis at man "spotter" hinanden, hvilket vil sige at en eller flere personer griber overkroppen klatreren, hvis denne falder for derved at sikre at klatren lander med benene først. De sociale aspekter og den begrænsede mængde udstyr, som kræves, har gjort at bouldering som sportsgren har oplevet en voldsom vækst siden midten af 1990'erne.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bouldering opstod som træning til klippeklatring. Bouldering blev mest brugt til at træne svære bevægelser eller særlige teknikker og var som sådan en integreret del af klatring og bjergbestigning. Tidligt var der også nogle klatrere som specialiserede sig i bouldering.

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Crashpads ligger under klatren

Ved bouldering bruges kalk til hænderne og klatresko. Kalk opbevares i en lille kalkpose, som man har på ryggen eller en stor kalkpose, som man har stående på jorden. Ved bouldering udendøres på klipper eller bygninger bruges en såkaldt crashpad, for at afbøde et evt. fald.

Sikkerhed og skader[redigér | redigér wikikode]

Da bouldering foregår i relativt lav højde, er fatale ulykker sjældne. Derimod er mindre skader såsom forstuvninger mere almindelige end ved klatring med reb. Dette kan skyldes at klatreren lander forkert på madressen eller rammer uden for madressen eller crachpadden. Endvidere er styrt mere almindelige i bouldering end i klatring med reb og ofte afsluttes et boulderproblem med at klatreren hopper ned. Da bouldering ofte indeholder meget svære bevægelser, vil der ofte være ukontrollerede styrt, og hvis der ikke er en anden klatre til at spotte, vil man kunne lande med overkroppen først.

Nogle boulderproblemer er meget høje (highballs) og kan indebære en betydelig fare. Grænsen mellem høje boulderproblemer og fri soloklatring er flydende, men ved fri solo vil man klatre med en bevidthed om at et styrt vil være fatalt.

Bouldering indeholder normalt ganske hårde bevægelser, så vil anden svær klatring vil der somme tider være opstå sportsskader, som typisk vil være fingerskader, tennisalbuer, golfalbuer og skulderskader.

Konkurrencer[redigér | redigér wikikode]

Der har siden begyndelsen af 1990'erne været afholdt konkurrencer i bouldering. Ved en boulderkonkurrence er målet at klatre flest mulig boulderproblemer. Hvert forsøg på et problem kan resultere i at man "topper", hvilket vil sige at man når det greb, som er markeret som rutens slutgreb. Endvidere kan der være et "zonegreb" som også giver point. Vinder er den, som har flest toppe i færrest forsøg. Ved pointlighed er det den, som har flest zoner i færrest forsøg, som vinder. Der afholdes både danske og internationale mesterskaber i bouldering. Mange klatreklubber afholder desuden mere uformelle boulderkonkurrencer uden dommere, hvor deltagerne selv noterer deres resultater.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]