Bruger:Abc123~dawiki/Farmaceutisk omsorg

Indhold i farmaceutisk omsorg (Min egen sandkasse - ret ikke i den, tak)

Farmaceutisk omsorg

Definition: ”Farmaceutisk omsorg omhandler den ansvarlige tilvejebringelse af lægemiddelterapi med det formål at opnå bestemte resultater, som forbedrer patientens livskvalitet.”

Farmaceutisk omsorg bygger på to grundlæggende principper:

1. Kvalitetsudvikling af lægemiddelbehandlingers resultater/konsekvenser for den enkelte patient. Her er de generelle principper for dokumenteret, kontinuerlig kvalitetsudvikling grundlæggende.
2. Fokus på individuel omsorg og patientuddannelse, hvor egenkontrol og mestring er nøgleord. Tankegangen bygger på en helhedsforståelse, hvor optimal livskvalitet er resultatmålet snarere end bestemte kliniske parametre eller teknisk korrekt medicinering.

Ideen bag farmaceutisk omsorg er således, at lægemiddelrelateret sygelighed og dødelighed samt andre lægemiddelrelaterede problemer kan forebygges og løses gennem kvalitetssikring.

Formålet med farmaceutisk omsorg er at sikre, at patienten får det bedst mulige resultat ud af lægemiddelbehandlingen, således at patientens livskvalitet kan forbedres. Dette gøres ved at identificere, løse og forebygge lægemiddelrelaterede problemer samt at overvåge og dokumentere resultaterne af lægemiddelbehandlingen (helbredsmæssige, kliniske og psyko-sociale konsekvenser).

Lægemiddelrelaterede problemer

Definition: “En uønsket situation, som en bruger oplever, der skyldes eller mistænkes for at skyldes lægemiddelterapi, og som indebærer eller muligvis indebærer problemer for det ønskede resultat af lægemiddelbehandlingen.”

Et lægemiddelrelateret problem kan opstå som følge af, at medicinen ikke har den tilsigtede virkning (mangler ved behandlingen), eller fordi medicinen giver nogle uønskede virkninger og dermed problemer for kunden (uønskede virkninger).

Problemerne kan inddeles i flg. otte forskellige kategorier, hvoraf de fire første tilhører gruppen “Mangler ved behandlingen”, og de sidste fire hører til gruppen “Uønskede virkninger”:

1. Ubehandlet indikation: Kunden har et medicinsk problem, som burde behandles med lægemidler
2. Uhensigtmæssigt præparatvalg: Kunden har en behandlingskrævende tilstand, men det anvendte præparat er ikke det optimale terapeutisk/økonomisk
3. Subterapeutisk dosering: Kunden får det rigtige lægemiddel, men i for lav dosis til, at det har den ønskede virkning
4. Uhensigtmæssig anvendelse hos patienten: Kunden får det rigtige lægemiddel, men anvender det ikke hensigtsmæssigt på grund af tekniske, fysiske, psykiske, sociale eller økonomiske årsager
5. Overdosering: Kunden får det rigtige lægemiddel, men i for høj dosering, så der er risiko for forgiftning
6. Bivirkninger: Kunden oplever bivikninger
7. Interaktioner: Kunden har et medicinsk problem, som skyldes, at lægemidlet har interaktion med andre lægemidler eller med levnedsmidler
8. Medicinering uden begrundet indikation: Kunden anvender medicin, selv om der ikke er nogen medicinsk grund til det

Lægemiddelanvendelsesprocessen

• 1. Indsamling af patientdata: Der indsamles oplysninger om kundens sygdomshistorie, medicinhistorie og socialhistorie
• 2. Forhandling og fastlæggelse af mål: De ønskelige resultater for hver enkelt lægemiddelrelateret problem fastlægges i samarbejde med kunden
• 3. Vurdering af den terapeutiske plan: Hvilke alternativer findes der til den eksisterende behandling?
• 4. Valg af individuel interventions- og monitoreringsplan • (der laves en plan for, hvordan problemerne kan løses for netop denne kunde)
• 5. Udlevering af lægemidlet med tilhørende teknisk instruktion og patientuddannelse: Ved genudlevering tjekkes den tekniske håndtering og patientens viden/forståelse
• 6-7. Implementering og opfølgning: Planen gennemføres, der sker opfølgning på målene, og resultaterne overvåges
• 8. Intervention over for nye problemer: Er der problemer, som stadig ikke er løst? Er der opstået nye problemer undervejs?

De 3 niveauer af arbejdsmodeller for farmaceutisk omsorg

1. Basismodel: Omfatter alle grupper af lægemidler. Tilbydes til alle patienter. Kan implementeres på alle apoteker. Eksempel: Farmaceutisk omsorg i skranken.
2. Gruppespecifikke programmer: Omfatter alle grupper af lægemidler. Tilbydes til befolkningsgrupper med særlige behov, fx ældre, børnefamilier, udskrevne patienter. Kan implementeres på de apoteker, hvor det passer til de lokale sundhedspolitiske behov. Eksempel: Apotekets Ældre Service. Hjemmebesøg hos ældre. Farmaceutsamtaler med ældre. Medicingennemgang. Projektet: Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service.
3. Sygdomsspecifikke programmer: Omfatter specifikke grupper af lægemidler. Tilbydes til patienter med en sygdom, hvor forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer har vist sig specielt relevant, fx astma, diabetes og gigt. Kan implementeres på de apoteker, hvor det passer til de lokale sundhedspolitiske behov. Eksempel: Projektet: Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling.

De 4 faser af farmaceutisk omsorg i skranken

• Fase 1: Reaktion på alarmsignaler
• Fase 2: Identifikation og analyse af lægemiddelrelateret problem (art, omfang, årsag)
• Fase 3: Fastsættelse af mål og forslag til problemløsning
• Fase 4: Opfølgning på mål og dokumentation af resultater

Fase 1: Reaktion på alarmsignaler

Reaktion på et alarmsignal, der kan tyde på, at kunden har et lægemiddelrelateret problem. Et alarmsignal kan defineres som et signal, der indikerer, at en kunde har et lægemiddelrelateret problem, som kræver særlig opmærksomhed fra apotekets side.

Alarmsignaler relateret til patienten/kunden:

• Symptomer (fx feber, bleghed, hoste, hvæsende vejrtrækning)
• Praktisk anvendelse af medicinen (hvor meget, hvor tit, hvornår, hvordan indtage/anvende, teknik)
• Uhensigtsmæssig tilpasning af medicinen i hverdagen (non-compliance)
• Afvisning af behandling
• Utryghed ved medicinen
• Ringe/manglende viden om medicinering
• Misbrug af håndkøbslægemidler
• Reklamationer (fx at lægemidlet ikke virker)
• Økonomi/tilskud.

Andre alarmsignaler, man skal være opmærksom på, er, når kunden/patienten selv stiller spørgsmål, virker usikker eller beder om hjælp hos skrankepersonalet.

Alarmsignaler relateret til recepten:

• Mangler ved recepten
• Afstemplinger afslører fejlbrug (under-/overforbrug, manglende brug)
• Kunden får kun dele af recepten ekspederet
• Ved edb-kontrollen findes interaktion med anden medicin
• Ved samtidig udlevering af recept- og håndkøbsmedicin identificeres interaktion
• Identifikation af dobbeltmedicinering
• Indlevering af returmedicin med ubrudte pakninger
• Manglende afhentning af medicin

Alarmsignaler relateret til behandlingen:

• Kunden klager over manglende virkning
• Ringe eller ingen virkning (forekomst af symptomer)
• Forekomst af bivirkninger (symptomer på bivirkninger)
• Uhensigtsmæssigt præparat, styrke, dosering, behandlingsinterval, varighed, indikation.

Nogle kundegrupper har erfaringsmæssigt stor risiko for at få lægemiddelrelaterede problemer. De er et “alarmsignal” i sig selv. Det drejer sig fx om:

• Kunder med førstegangsrecepter
• Patienter, der bruger mere end 4 slags medicin
• Ældre over 70 år
• Sygdomsgrupper (fx gigtpatienter, diabetikere, astmatikere)
• Lægemiddelgrupper (penicillin, syreneutraliserende midler, blodfortyndende midler).

For at kunne afgøre om alarmsignalet rent faktisk er tegn på et lægemiddelrelateret problem, er det nødvendigt at indhente oplysninger fra kunden til af- eller bekræftelse af dette, fx vha. SVAMP eller:

• Hvordan plejer du at bruge denne medicin?
• Hvordan sagde lægen, at du skulle bruge medicinen?
• Hvad sagde lægen, at medicinen skulle bruges til?
• Hvordan synes du, at medicinen hjælper dig?
• Hvad sagde lægen, at du kunne forvente af medicinen?
• Hvad gør du, hvis medicinen ikke virker?
• Hvordan opbevarer du medicinen?
• Hvordan holder du rede på din medicin?

Fase 2. Identifikation og analyse af lægemiddelrelateret problem (art, omfang, årsag)

Når man har sikret sig, at det opfangede alarmsignal er tegn på et lægemiddelrelateret problem, er det nødvendigt at bestemme typen af problemet (problemanalyse), omfanget af problemet, konsekvenserne af problemet samt årsagen til problemet, før man kan give et kvalificeret bud på, hvordan problemet kan løses. Det er derfor nødvendigt at indsamle yderligere oplysninger om:

• Kundens medicinske historie
• Kundens sygdomshistorie
• Kundens hverdagsliv.

Under problemanalysen vurderes det, hvilke af de objektive og subjektive data man har indsamlet, der kan underbygge omfang, konsekvenser og årsag til problemet.

Eksempler på objektive data:

• Alder, køn, vægt
• Recepten (indikation, dosering, datoafstempling samt antallet af recepter/præparater, receptudsteder m.m.)
• Blodtryk, inhalationsteknik, blodsukkerværdier.

Eksempler på subjektive data - hvad har kunden fortalt:

• Forekomst af symptomer
• Almen utilpas, træthed, uoverkommelighedsfølelse, magter ikke mere
• Problemer i hverdagen eller på arbejde.

Til at indsamle subjektive data kan der anvendes de samme teknikker, som er nævnt under alarmsignaler: Brug af åbne/lukkede spørgsmål og SVAMP.

Når problemet er analyseret, kan det indpasses i en eller flere af de otte kategorier af lægemiddelrelaterede problemer, som er nævnt i tabel 1. Herved får man oplysninger om, hvorvidt problemet hidrører fra “Mangler ved behandlingen” eller “Uønskede virkninger”. En kategorisering af problemet er vigtig for at kunne give nogle brugbare løsningsforslag.

Kategorien “Uhensigtsmæssig anvendelse hos patienten” omfatter forskelligartede problemer som fx:

• Tekniske problemer med anvendelsen (fx emballagen)
• Kundens fysiske og psykiske tilstand
• Problemer relateret til kundens familieliv, fritidsliv, arbejdsliv og/eller økonomi
• Kundens sygdomsopfattelse
• Kundens mestring af sygdommen
• Kundens viden om sygdom og medicin
• Kundens adfærd i forhold til sygdommen
• Kundens compliance.

Fase 3. Fastsættelse af mål og forslag til problemløsning

På baggrund af problemanalysen opstilles forslag til løsning af problemet. For at kunne give forslag til løsning, må man først have gjort sig sine egne og kundens mål klart. Det er ikke givet, at der umiddelbart er overensstemmelse mellem kundens og skrankemedarbejderens mål. Valg af løsning sker i samarbejde med kunden, så det sikres, at han/hun accepterer forslaget og er motiveret til at tage ansvar for at gennemføre den foreslåede løsningsmodel.

Eksempler på problemløsning:

• Demonstration og instruktion af praktisk anvendelse af en inhalator
• Information og anbefaling af et bestemt håndkøbspræparat
• Gode råd om undgåelse af bivirkninger: „Tag medicinen til maden“
• Faglig rådgivning (produktorienteret)
• Patientuddannelse (planlagt længerevarende forløb med uddannelse i medicin og sygdom)
• Udlevering af skriftligt materiale
• Motivation af patienten til at bruge medicinen (fx ved at henvise til fordele ved behandlingen)
• „Udfyld dagbog over blodglucose-værdier og kom igen om 1 uge“
• Anbefaling af medicinoversigt
• Opstilling af plan. „Forsøg med 3 tabletter dagligt i en uge, og se om symptomerne forsvinder“
• Henvisning til farmaceutsamtale/ medicingennemgang
• Henvisning til læge. „Hvis smerten ikke er væk inden 1 uge, så opsøg læge“
• Henvisning til farmaceut.

Fase 4. Opfølgning af mål og dokumentation af resultater

Opfølgning af mål:
Et af nøglepunkterne i farmaceutisk omsorg er den løbende opfølgning/overvågning af lægemiddelanvendelsen og dens resultater. I skranken kan dette ske ved, at man spørger kunden om, hvordan det går, når hun kommer igen, fx:

• Hvordan er det gået, siden vi sidst talte sammen?
• Hvordan går det med din gigt?
• Hvordan plejer du at bruge denne medicin?
• Hvordan synes du, at medicinen hjælper dig?
• Hvordan går det med at sluge kapslerne?
• Kan du holde smerterne væk med de der tabletter?

Udover den direkte henvendelse i skranken, kan der også være andre måder at følge behandlingen på, fx:

• Telefonopringning til kunden
• Telefonopringning til læge eller anden sundhedsprofessionel
• Hjemmebesøg
• Udlevering af visitkort med opfordring til at ringe, hvis der er problemer.

Dokumentation af resultater:
Formålet med dokumentation er mangesidet. Først og fremmest er dokumentationen naturligvis et nødvendigt led i overvågning og opfølgning af en individuel kundes lægemiddelbehandling. Dokumentationen kan også være et nyttigt redskab på apoteket til at diskutere, hvordan rådgivning og problemløsning håndteres i skranken med henblik på at optimere eller sikre kvaliteten af denne aktivitet. Dokumentation af resultater af farmaceutisk omsorg i skranken kan også bruges som udgangspunkt for en fælles diskussion af apotekets rolle i lægemiddelbehandlingen med fx lægerne i et lokalområde. Endelig vil dokumentationen kunne bruges over for omverdenen til at vise apotekets nytteværdi i relation til en optimal lægemiddeludnyttelse i samfundet.

Nøglepunkter i farmaceutisk omsorg

Farmaceutisk omsorg er en selvstændig arbejdsproces, en bevidst, systematisk og struktureret arbejdsform, en kvalitetssikring af lægemiddelbehandlingens resultater med fokus på patientens livskvalitet. Farmaceutisk omsorg er kendetegnet ved følgende nøglepunkter:

1. At apotekspersonalet aktivt involverer sig i kundens lægemiddelanvendelse og eventuelle lægemiddelrelaterede problemer, dvs. føler sig ansvarlig og forpligtet til at medvirke til sikring af en effektiv og vellykket medicinsk behandling.
2. At apotekspersonalet sætter fokus på kundens livskvalitet. Dvs. at lægemiddelbehandlingen og dens resultater ses i en sammenhæng med brugerens dagligdag, arbejdssituation, sociale liv og velbefindende.
3. At apotekspersonalet løbende og systematisk følger op på kundens anvendelse og resultater af lægemiddelbehandlingen.
4. At apotekspersonalet dokumenterer udbytte og resultater af farmaceutisk omsorg.

Skema, som kan bruges til dokumentation af processen og registrering af resultater af farmaceutisk omsorg i skranken

1. Kundens beskrivelse af problemet: Hvilke alarmsignaler blev der reageret på? Hvilke subjektive og objektive data blev der indsamlet?
2. Problemanalyse: Type af lægemiddelrelateret problem. Hvad er årsagerne - indsamling af data om medicin, sygdom og hverdagsliv?
3. Mål og problemløsning: Hvad er målet? Hvordan blev problemet løst? Hvilken plan blev aftalt?
4. Resultat: Hvad blev kundens udbytte i forhold til kliniske tegn, lægemiddelanvendelse og adfærd, viden og holdning, sygelighed og symptomer, livskvalitet og helbred og tilfredshed?)