Bruger:Abc123~dawiki/Levevilkår og livsstil

Indhold i levevilkår og livsstil (Min egen sandkasse - ret ikke i den, tak)

Levevilkår

Definition: Levevilkår er de ydre rammer om menneskers liv. Disse rammer er bestemt af de naturgivne forhold og af de politiske og økonomiske forhold, der styrer samfundsudviklingen. Levevilkårene forandrer sig, når samfundet forandrer sig.

Levevilkår beskriver de forhold, som mennesker lever under fx erhverv og beskæftigelse, uddannelse, bolig, arbejdsmiljø, ydre miljø og socialt netværk. Socialt netværk er både en del af ens levevilkår og en del af ens livsstil. Vores levevilkår har stor indflydelse på sundhed, udvikling af sygdomme og dødelighed.

Socialt netværk

Definition: Socialt netværk beskrives ved det net af sociale relationer en person indgår i, og ved omfanget af social støtte disse personer yder hinanden

Sociale relationer

Et menneskes sociale relationer kan beskrives ved hvor mange mennesker, man har kontakt med, og hvem de pågældende mennesker er i forhold til en selv, samt hvor hyppigt man ser dem og i hvor lang tid. De sociale relationer kan opdeles i tre forskellige kategorier:

• Relationer til nærmeste familie og venner; disse relationer er kendetegnet af nære følelsesmæssige bånd og gensidighed, idet begge parter har forventninger til hinanden og føler et ansvar over for hinanden.
• Relationer til personer, som personen direkte kender og har kontakt med; det kan være kolleger på arbejdspladsen, studiekammerater, naboer, mere perifere familiemedlemmer og bekendte. Det kan også være ens læge, præst, sundhedsplejerske eller hjemmehjælper (social- og sundhedshjælper).
• Relationer til organisationer, foreninger og institutioner; det kan fx være fagbevægelser, politiske partier og beboerforeninger. Disse relationer er udtryk for personens integration i større sociale strukturer i samfundet. De er som regel ikke særlige konkrete, fordi den enkelte kun kender få eller måske slet ikke nogen i disse organisationer. Kontakten er sjælden og som regel af meget formel karakter.

Social støtte

Et menneskes sociale støtte kan beskrives ved hvilken form for støtte, man får af og giver til sine sociale relationer, samt i hvor stort et omfang, hvor hyppigt og med hvilken timing, at støtten finder sted. Med timing mener man, om man får det, man har brug for på rette tid. Den sociale støtte kan ligeledes opdeles i tre forskellige kategorier:

• Emotionel dvs. følelsesmæssig støtte; hverdagsord for denne type støtte kunne fx være kærlighed, venskab og solidaritet alt efter, hvilken type relation der er tale om. Emotionel støtte omfatter desuden sikkerhed, tryghed, påskønnelse og anerkendelse.
• Støtte i form af information, råd og vejledning; i det sociale netværk udveksles til stadighed oplysninger om problemer, man konfronteres med og ikke mindst om, hvad der eventuelt kan gøres ved problemet.
• Støtte i form af praktisk hjælp og økonomisk eller materiel hjælp; her tænkes på en bred vifte af hjælp f.eks. hjælp til at passe børn, transport, vedligeholdelse af hus og have samt lån.

Positive og negative aspekter

Et socialt netværk indeholder både positive og negative aspekter, der kan have betydning for sygelighed og dødelighed. De sociale relationer udgør den strukturelle ramme, inden for hvilken social støtte kan gives og modtages. Denne udveksling af social støtte behøver imidlertid ikke at finde sted uanset antallet af sociale relationer. Et omfangsrigt antal sociale relationer giver i sig selv ingen garanti for, at en person får den nødvendige sociale støtte. Andre negative aspekter af et socialt netværk kan fx være vold mod kvinder eller børn i familien, konflikter på arbejdspladsen eller mobning i skolen. Det kan være svært at slippe ud af disse sociale netværk, også selvom netværket skader mere end det gavner den person, det går ud over.

To hypoteser om det sociale netværk

1. Socialt netværk påvirker sårbarhed for sygdomme. Når man lever i et dårligt socialt netværk, får man ikke dækket sine behov for kærlighed, tryghed, identitet og anerkendelse. Herved kommer man til at leve i en kronisk stresstilstand, som kan medføre negative psykiske ændringer, som igen kan føre til fysiske ændringer. Disse ændringer kan så være forstadier til sygdom eller give en øget sårbarhed.
2. Socialt netværk påvirker muligheden for at klare belastninger. Det sociale netværk kan udgøre en buffer (en stødpude) mellem tilværelsens belastninger og det enkelte menneske. Netværket kan forebygge, at man overhovedet udsættes for belastningen. Hvis man fx har en usund bolig, kan ens netværk hjælpe med en bedre bolig. Når man kender en, der kender en osv. Netværket kan også hjælpe med at løse det problem, der er en belastning, med fx emotionel støtte, praktisk hjælp eller økonomisk støtte.

Livsstil

Definition: Livsstil kan defineres som de systematiske måder, hvorpå individer og grupper via daglige handlinger og præferencer udformer, bearbejder og fortolker deres livsbetingelser, og derigennem udvikler og udtrykker personlig identitet og sociale tilhørsforhold. Livsstil er mere end summen af de enkelte livsstilsforhold og former for sundhedsadfærd og vaner. Livsstil giver identitet og distinktion. Livsstil udspringer af sociale, kulturelle og materielle livsbetingelser og kår. Med livsstilen udtrykker man ikke blot, hvem man er (identitet), men også hvor man hører til socialt. Livsstil er et udtryk for stil og smag, for personlighed og social status. Ens livsstil afhænger af, hvilke normer, holdninger, værdier og prioriteringer man har.

De tre livsstile

1. Familiemennesket

Cirka halvdelen af den danske befolkning tilhører denne gruppe. Her er hjemmet, familien og fritiden i centrum af tilværelsen. Arbejdet er nødvendigt for at finansiere fritid og familieliv. Familiemennesket ser tilværelsen som en cyklus, hvor man fødes, vokser op, sætter en ny generation i verden, ældes og dør. Derfor er det de store familiebegivenheder, dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, der er de store milepæle i livet. Det er hverdagen, der giver mening, og trusler imod denne er alvorlige. Det kan være arbejdsløshed, skilsmisse og i det hele taget forandringer, der truer den faste cyklus. Det gode liv er fyldt med familie, hverdag, harmoni og stabilitet. I relation til lægen vil familiemennesket henholde sig til hans/hendes autoritet.

2. Den problemorienterede

Denne gruppe omfatter ca. 30% af befolkningen. Den problemorienterede kan opfattes som det truede familiemenneske. Man er bekymret over fremtiden. Mange forandringer truer i form af forurening og ny teknologi. Man er optaget af Øresundsbroen, regnskove, genteknologi, privatbilisme, kunstig befrugtning, overvågningssamfundet og ozonhuller. Den problemorienterede søger idealer fra før verden gik af lave. Det enkle liv på landet med nær kontakt til naturen, samt holisme i form af overskuelighed i tilværelsen og i ens forbrug. Man er tilhænger af diskussioner, af debatter om principper og udviklingstendenser. Det gode liv ligger i fortiden eller i en fremtid, hvor vi er fri af fremmedgørelse og teknologi og kan realisere os selv inden for afstukne rammer. I relation til lægen er man aktiv, ønsker at diskutere andre behandlingsformer og er skeptisk over for teknologi og medicinske løsninger. Lægen er ikke en autoritet, men en ligestillet og kvalificeret dialog partner.

3. Den foretagsomme

Denne gruppe udgør ca. 15-20% af den danske befolkning. Det grundlæggende syn på tilværelsen er, at man selv skaber den. Sammenligningen er industriproduktet, der starter som råstof, og gennem bearbejdelse bliver mere raffineret og værdifuldt. Tilværelsen leves på arbejdet - uddannelse og karriere er vigtig. Familielivet bliver til dels et bagland til rekreation og genopladning. Det gode liv består af afveksling og forandring, man er mobil og tager gerne ophold i udlandet. Ny teknologi er ønskelig, og fremtiden er mere spændende end nutiden. Fremtiden vil nemlig indeholde flere muligheder og udfordringer. Truslen imod det gode liv er at gro fast, at standse i karrieren, at blive arbejdsløs. Holdningen vil være, at man selv er skyld i sådanne situationer, der ideelt bør ses som udfordringer. Den foretagsommes holdning til lægen er pragmatisk (nyttebetonet). Hvad kan lægen tilbyde - vil være spørgsmålet. Det gælder både helbredelse, men også behandlingsformer, der kan øge sundheden eller forlænge ungdommen. Man vil ikke være skeptisk over for ny teknologi, men stille uddybende spørgsmål om virkningsgrad, sandsynlighed for helbredelse mv. Man vil stille krav til serviceniveauet, ved tidsbestilling og i konsultationsværelset, og man vil være parat til at betale - og til at skifte læge.

LivsstiIsfaktorer

I forhold til sundhed og sygdom er der nogle livsstilsfaktorer, der har afgørende indflydelse på vores helbred. Det er således veldokumenteret, at tobaksrygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og stress er livsstilsfaktorer, der har afgørende betydning for sundheden, udvikling af sygdom og dødelighed.

De 8 kostråd

1. Spis frugt og grønt – 6 om dagen
2. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag
4. Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
5. Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
6. Spis varieret – og bevar normalvægten
7. Sluk tørsten i vand
8. Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.

Ændring af hhv. livsstil og levevilkår

Man har i højere grad mulighed for at ændre livsstil, end man har mulighed for at ændre levevilkår. At ændre livsstil kræver viden, færdigheder og motivation. For at træffe de valg, der giver en sund livsstil, må man have viden om, hvad sund livsstil er. Viden om sundlivsstil kan bl.a. fås fra sundhedsprofessionerne, som kan formidle de informationer, der er nødvendige for at kunne træffe et valg. Informationen kan indeholde oplysning om muligheder for sund livsstil og konsekvenser af usund livsstil.

Ud over viden er færdigheder også nødvendige for, at man kan ændre livsstil til en sundere livsstil. Hvordan skal man faktisk ændre livsstil, og hvordan skal man gøre det? Hvad skal man gøre for at tabe sig, holde op med at ryge eller nedsætte stress? Motivation er også en forudsætning for at ændre livsstil. Man kan have nok så megen viden og mange færdigheder, hvis man ikke er motiveret, foretager man ikke nogle ændringer. Målet med ændringen skal have en værdi eller en prioritering, der overstiger omkostningerne ved at skulle ændre livsstil.