Bruger:Abc123~dawiki/Samfundsfarmaci – Apotekets rolle/opgaver, tavshedspligt og sygehusapoteket

Indhold i Samfundsfarmaci – Apotekets rolle/opgaver, tavshedspligt og sygehusapoteket (Min egen sandkasse - ret ikke i den, tak)

Apotekets rolle

Klinisk farmaci

Definition: Klinisk farmaci er det fagområde, der fokuserer på optimal brug af lægemidler i klinikken til gavn for den enkelte patient.

Klinisk farmaci indebærer:

• På sygehus:
  • Serviceproduktion
  • Medicinservice
  • Ordinationsgennemgang
  • Medicinskabseftersyn
  • Faglig rådgivning.
• På apotek:
  • Overvågning af receptordinationer
  • Interventioner ved interaktioner
  • Forslag om substitution
  • Indentifikation, løsning og forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer
  • Medicingennemgang
  • Farmaceutsamtaler
  • Dosispakning
  • Rådgivning til plejehjem.

Overordnede retningslinjer for apotekssektoren

WHO's anbefalinger

WHO's anbefalinger for apotekets rolle omfatter bl.a.:

• Distribution og kvalitetssikring af lægemidler
• Rådgivning og patientuddannelse
• Rationel lægemiddelforbrug
• Egenomsorg.

WHO opfordrer apotekerne til at give en objektiv rådgivning om lægemidler samt arbejde for en rationel lægemiddelanvendelse og aktivt deltage i sygdomsforebyggelse/sundhedsfremme.

GPP – Good Pharmacy Practice

GPP lægger vægt på apotekets rolle som rådgiver. De 4 hovedområder i GPP er:

1. Sygdomsforebyggelse og sundhedfremme
2. Receptmedicin og hjælpemidler til sygdomskontrol til enkeltpersoner, herunder distribution, patientuddannelse og resultatopfølgning (farmaceutisk omsorg)
3. Egenomsorg
4. Rationelt lægemiddelforbrug ved fx påvirkning af lægemiddelordination og lægemiddelforbrug.

Myndighedernes krav til apotekerne

• Sikkerhed i distributionen
• Vagtbetjening
• Forsyningspligt
• Administration af medicintilskudssystemet.

Samfundets krav

• Krav om information/rådgivning
• Krav til fastsættelse af servicemål
• Krav til apotekspersonalets kompetence og fortsatte træning.

Etik, moral og dilemma

Definition (etik): Etik er den måde, på hvilken man begrunder en given moralnorm, eller etik er angivelsen af et eller andet overordnet princip, et overordnet filosofisk eller religiøst krav, om hvis gyldighed der hersker generel enighed.

Definition (moral): Moral er betegnelsen for, hvad man i et givet samfund anser for rosværdige handlinger, som man bør udføre og forkastelige handlinger, som man bør undlade (moralnormer).

Definition (dilemma): Dilemma er en situation, hvor valget mellem to alternative muligheder er vanskeligt. Dilemmaer opstår tit i sistuationer, hvor man er nødt til at vælge mellem to lige ubehagelige muligheder.

'Etisk dilemma: Det at skulle udvise moralsk ansvar over for modstridende interesser. Man kan ikke tilgodese begge og er tvunget til at vælge. Det er umuligt at afgøre hvilken beslutning, der er den rigtige eller den bedste. Derved opstår dilemmaet, men en beslutning skal tages, ofte her og nu.

Apotekerforeningens etiske normer

1. Apoteket arbejder omhyggeligt og samvittighedsfuldt med respekt for den enkelte patient/kunde.
2. Patientens/kundens velfærd går forud for apotekets økonomiske interesser.
3. Apotekets faglige rådgivning er objektiv og uafhængig.
4. Patientens/kundens frie valg med hensyn til såvel apotek som præparat respekteres.
5. Apoteket er ansvarlig for, at patienten/kunden er tilstrækkeligt informeret om udleverede lægemidler, varer og serviceydelser.
6. Apoteket respekterer tavshedspligten, og videregiver kun oplysninger med patientens/kundens samtykke eller af hensyn til patientens/kundens velfærd.
7. Apotekets faglige viden og eprsonalemæssige standard vedligeholdes og udvikles.
8. Apotekets samarbejder med social- og sundhedssektoren samt med andre relevante instanser.
9. Apotekets sikrer god apotekspraksis gennem kvalitetsudvikling og -sikring af apotekets ydelser.
10. Apoteket er en troværdig, kompetent og aktiv del af sundhedssektoren.

Farmakonomforeningens etiske retningslinjer for farmakonomer

1. Farmakonomen skal i sit arbejde udvise respekt for patientens/kundens egenværdi og respektere personens individuelle behov og valg.
2. Farmakonomen skal i sit arbejde erkende og vedkende sig det faglige og personlige ansvar, han/hun har for egne handlinger og vurderinger.
3. Farmakonomen skal i sit arbejde sikre, at hans/hendes faglige viden er ført ajour og medvirke til udvikling af faget.
4. Farmakonomen skal i sit arbejde vise respekt for kollegers arbejde og være til støtte i faglige situationer.
5. Farmakonomen skal i sit arbejde vise søge at medvirke til fremme af samarbejdet og søge at etablere og udvikle tværfagligt samarbejde med andet sundhedspersonale og relevante instanser.
6. Farmakonomen skal medvirke til, at der i befolkningen er tillid og respekt om faget.
7. Farmakonomen har tavshedspligt og må kun videregive oplysninger med patientens/kundens samtykke.
8. Farmakonomen må i sit arbejde, som udtrykt i FN's menneskerettighedserklæring, ikke diskriminere uanset nationalitet, farve, køn, race, sprog, religion, afstamning, politisk opfattelse, social status eller seksuel indstilling.
9. Farmakonomen skal i sit arbejde medvirke til og påvirke de sundhedspolitiske tiltag apoteksfagligt – såvel inden for som uden for sundhedsvæsenet.
10. Farmakonomen skal medvirke til, at patienten/kunden informeres tilstrækkeligt om lægemidler, varer og serviceydelser.

Apotekets opgaver

Apotekets pligter

1. Forhandling af apoteksforbeholdte lægemidler til forbrugerne.
2. Forhandling af ikkeapoteksforbeholdte lægemidler ordineret efter recept til forbrugerne.
3. Fremskaffelse og forhandling af magistrelle lægemidler.
4. Information om lægemidler, herunder om priser på apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, samt om lægemiddelanvendelse og opbevaring af lægemidler til forbrugere, medicinalpersoner og myndigheder.
5. Vejledning til forbrugere om indberetning af lægemiddelbivirkninger til Lægemiddelstyrelsen og udlevering af indberetningsskema.
6. Indsamling af medicinrester fra forbrugere og medicinalpersoner med henblik på destruktion.
7. Levering af oplysninger af lægemidler m.v. til sygesikringen.
8. Modtagelse af farmaceutstuderende og farmakonomstuderende og eventuelt andre uddannelsessøgende.
9. Udstedelse af Schengenattester.
10. Fremskaffelse og forhandling til forbrugerne af dosisdispenserede lægemidler, når dosisdispensering er foreskrevet af en læge.
11. Fastlæggelse af servicemål for apotekets distributionsopgaver og faglige rådgivning efter Lægemiddelstyrelsens fastsatte regler.
12. Efterlevelse af risikostyringsprogrammer.
13. Omgående indberetning til Lægemiddelstyrelsen af fund på apoteket af forfalskede lægemidler.

Apotekets rettigheder

1. Fremstilling af magistrelle lægemidler.
2. Udøvelse af servicevirksomhed og afholdelse af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, som naturligt knytter sig til et apoteks øvrige opgaver, herunder dosisdispensering og forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbrugerne samt til andre apoteker og sygehusapoteker.
3. Forhandling af ikkeapoteksforbeholdte lægemidler til forbrugerne, fx naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler og homøopatiske lægemidler.
4. Fremstilling og forhandling til forbrugerne af andre varer end lægemidler, som naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apoteket, fx medicinsk udstyr (inkl. præventionsmidler), kosttilskud, kosmetik, varer til teknisk brug og visse bekæmpelsesmidler.

Dosisdispensering

Målgrupper for dosissispensering:

• Plejehjemsbeboere
• Sygehuspatienter
• Patienter med kroniske lidelser
• Polyfarmacipatienter
• Børn, der er i fast medicinsk behandling, fx epileptikere og cystisk fibrose-patienter
• Medicinmisbrugere
• Redningskorps
• Rederier til brug ved skibsmedicinkister

Apotekets serviceydelser

• Tests og analyser, fx graviditetstests, nikkelanalysesæt, fedtprocentmåling.
• Sundhedsydelser på apoteket (En sundhedsydelse er karakteriseret ved at være systematisk beskrevet, kvalitetsstyret, dokumenteret og ikke omfattet af apotekets lovpligtige information.)
  • Gratis sundhedsydelser (Faglig rådgivning i skranken, tjek på inhalation.)
  • Brugerbetalte sundhedsydelser
• Initiativer med patientforeninger
• Idrætsudøvere (information om hvilke lægemidler, der medfører diskvalifikation.)
• Misbrugere
• Skoleklasser
• Rygere
• Overvægtige/fede personer
• Spædbørnsforældre

Tavshedspligt

Brugerens rettigheder

Enhver bruger har krav på, at apotekspersonalet overholder tavshedspligt mht. oplysninger om brugerens medicinforbrug, sygdomme og andre forhold, som receptekspedition og kunderådgivning kan give indblik i. Oplysningerne om kundens identitet og medicinkøb er fortrolige oplysninger, der som hovedregel ikke må videregives til fx læge, embedslæge, socialforvaltning eller politi uden kundens samtykke.

Pligt til videregivelse af oplysninger

Apoteket skal videregive flg. oplysninger:

• Oplysninger til Lægemiddelstyrelsen om omsætningsoplysninger, der omfatter kundens cpr.nr. og udleveret lægemiddel ved køb efter recept
• Indberetning af køb af tilskudsberettigede lægemidler til CTR, hvis kunden ønsker medicintilskud.

Undtaget tavshedspligt

Tavshedspligten kan undtages i følgende situationer:

• Almen interesse, fx ved henvendelse fra politiet om personoplysninger i tilfælde af grov kriminalitet.
• Andres tarv, fx hensyn til den, som oplysningerne vedrører, eller andre.
• Eget tarv, fx at korrigere, hvis en person afgiver urigtige oplysninger om denne og apotekets måde at håndtere lægemidler på.
• Kunders misbrug eller videresalg, kontakt da brugeres egen læge og receptudstederen.
• Flere receptudstedere.
• Børn, idet tavshedspligten i princippet ikke gælder over for forældre til børn under 18 år (15 år).

Apoteket kan i tvivlstilfælde kontakte embedslægen og uden navns nævnelse berette om situationen og blive vejledt, om der foreligger en sådan situation, ay man kan videregive oplysninger uden samtykke.

Sygehusapoteket

• Multi-dose (dosisdispensering)
• Information, fx undervisning af plejepersonale eller udgivelse af informationsblad
• Medicinskabseftersyn
• Medicinservice
• Klinisk farmaci på sygehus