Spring til indhold

Bruger:Abc123~dawiki/Samfundsfarmaci – Lægemiddelanvendelse, lægemiddelinformation, sundhedsøkonomi, lægemiddelforbrug og lægemiddeløkonomi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Indhold i Samfundsfarmaci – Lægemiddelanvendelse, lægemiddelinformation, sundhedsøkonomi, lægemiddelforbrug og lægemiddeløkonomi (Min egen sandkasse - ret ikke i den, tak)


Lægemiddelanvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Brugerens opfattelse af bivirkninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. Bivirkninger beror på den indtagne mængde, dvs. der er en dosisafhængig relation ("Hvis man tager for meget medicin eller medicin gennem længere tid, kommer bivirknigerne.")
  2. Bivirkninger beror på medicinens karakter, dvs. af medicinens egenskaber eller fremstilling ("Bivirkningerne er et resultat af medicinens styrke, sammensætning eller fremstilling.")
  3. Bivirkninger er et tegn på, at positiv og negativ effekt altid følger hinanden ("Det er helt naturligt, at medicin hjælper på lidelsen samtidig med, at den skader noget andet i kroppen.")
  4. Bivirkninger beror selektivt på individ eller præparat ("Bivirkninger opstår pga. forskellige individers følsomhed over for præparat og pga. forskellige præparaters effekt.")
  5. Bivirkninger beror på ordinationen ("En ikke-korrekt eller ufuldstændig ordination/diagnose kan medføre bivirkninger, dvs. at den enkelte person altså ikke har fået den medicin, der passer til ham/hende og/eller den rette dosis.")
  6. Andre opfattelser. ("Div. uspecifikke udtalelser om negative effekter af medicin.")

Selvmedicinering[redigér | rediger kildetekst]

Definition: Selvmedicinering er en del af begrebet egenomsorg, dvs. en adfærdsreaktion med relation til sundhed og sygdom. Selvmedicinering udføres ifm. forebyggelse, symptomer og sygdom. Selvmedicinering er dels brugerens egen private indsats, dels samspillet mellem brugeres og sundhedssektorens indsats.

Lægemiddelinformation[redigér | rediger kildetekst]

Apotekets eksterne betingelser for lægemiddelinformation[redigér | rediger kildetekst]

  • Apotekets generelle samfundsmæssige rolle og opgave
  • Myndighedernes krav og regler
  • Brugerens anvendelse af apoteket
  • Brugerens forventninger og krav til apoteket
  • Brugerens sygdomme, levevilkår og livsstil
  • Samarbejde med andre sundhedsprofessioner, myndigheder og institutioner
  • Apotekets placering og lokalbefolkningens sammensætning.

Apotekets interne betingelser for lægemiddelinformation[redigér | rediger kildetekst]

  • Fysiske rammer
  • Organisation
  • Økonomi
  • Teknologi
  • Personale
  • Politik og kultur.

Lægemiddelinformationens konsekvenser for brugeren[redigér | rediger kildetekst]

Konsekvenserne for brugeren skulle gerne være, at brugeren:

  • anvender lægemidlet korrekt
  • opnår en effektiv lægemiddelbehandling
  • er tryg ved at anvende lægemidlet
  • har forståelse for lægemiddelbehandlingen
  • kan træffe rationelle valg mht. lægemiddelbehandlingen
  • er opmærksom på bivirkninger.

Lægemiddelinformationens konsekvenser for apoteket[redigér | rediger kildetekst]

  • Apotekets image i lokalsamfundet
  • Økonomi
  • Faglighed
  • Apotekets rolle i samfundet.

Faglig rådgivning[redigér | rediger kildetekst]

Definition: Faglig rådgivning er gensidig kommunikation og information formidlet på en hensigtsmæssig måde, så den/de, der modtager den, kan forstå og anvende den. Den faglige rådgivning skal være situationsbestemt og individuelt afpasset dem/den, den henvender sig til.

Faglig rådgivning omhandler fx:

  • Lægemidler
  • Hjælpemidler (medicinsk udstyr)
  • Egenomsorg
  • Sundhedsfremme
  • Sygdomsforebyggelse

Patientinformation[redigér | rediger kildetekst]

Definition: Skr. og mdl. info, som apoteket giver brugere af lægemidler og hjælpemidler, så de kan få optimalt udbytte af produktet. Info skal være tilstrækkelig, dvs. bestemt efter patientens behov for info, til at sikre at produktet anvendes korrekt, sikkert og effektivt.

Patientinformation om lægemidler omfatter: Lægemidlets navn, virkning, opbevaring, anvendelse, forholdsregler, bivirkninger, medicinaffald, interaktioner, behandlingsvarighed m.v.

Sundhedsøkonomi[redigér | rediger kildetekst]

Definition: Sundhedsøkonomi kan defineres som økonomisk teori og tankegang anvendt på sundhed, sundhedsydelser og sundhedsvæsen.

Påvirkninger af prioriteringspolitik[redigér | rediger kildetekst]

  • Politikerne
  • Medierne
  • Patientforeningerne
  • Lægerne
  • Lægemiddelindustrien
  • DSI (Institut for Sundhedsvæsen)
  • MTV (Medicinsk TeknologiVurdering)

Lægemiddelforbrug[redigér | rediger kildetekst]

Måleniveauer[redigér | rediger kildetekst]

  • Producent- og grossistniveau: Fortæller noget om, hvor meget og hvad der er solgt af div. præparater.
  • Detailniveau (ordination og salg): Fortæller noget om, hvor meget af hvad, hvorfor (indikationen) og til hvem, der er ordineret eller solgt lægemidler.
  • Brugerniveau: Fortæller noget om, hvordan lægemidlerne rent faktisk bliver brugt, af hvem, hvorfor og med hvilket konsekvenser for brugeren.

Måleenheder[redigér | rediger kildetekst]

Lægemiddelforbrug kan opgøres i: Beløb, vægt, recepter, ordinationer, pakninger, enheder (fx antal tabletter), ordinerede doser, definerede døgndoser (DDD).

Definerede døgndoser (DDD)[redigér | rediger kildetekst]

Definition: DDD fastsættes som den forventede gennemsnitlige dosis pr. døgn for en voksen ved præparatets mest almindelige brugsområde, dvs. for den formodede hovedindikation og som vedligeholdelsesdosis.

DDD er uafhængig af pris- og styrkeforskelle mellem forskellige præparater. Lægemiddelforbruget i et givet geografisk område angives som regel som antal DDD pr. 1000 indbyggere pr. døgn. Dette giver et groft skøn over, hvor stor en andel af befolkningen i området, der på en given dag modtager en standardbehandling.

Udregningsformel for DDD: Antal DDD/1000 indbyggere/døgn = (Mængde solgt i et år i mg x 1000 indbyggere) / DDD(mg) x 365 dage x antal indbyggere.

Faktorer, der påvirker lægemiddelforbruget[redigér | rediger kildetekst]

1. Køns- og alderssammensætning[redigér | rediger kildetekst]

Kvinder og ældre har fx større forbrug end mænd og yngre. Hvis antallet af kvinder og/eller ældre stiger i samfundet, vil forbruget også stige.

2. Ændringer i sygdomsmønsteret[redigér | rediger kildetekst]

Behandling af livsstilssygdomme (diabetes, hjerte-kar-lidelser) står for en stadig større del af lægemiddelforbruget. Fx er antallet af type 2-diabetikere i voldsom stigning.

3. Fremkomst af nye præparater[redigér | rediger kildetekst]

De nye præparater inddeles efter, om de giver mulighed for behandling af:

  • lidelser, som patienten allerede kan behandlies for, men nu fx med færre bivirkninger
  • lidelser, der ikke tidligere har kunnet behandles (fx cancer, HIV)
  • tilstande, der ikke tidligere har været defineret som sygelige (fx barnløshed, impotens).

Afhængig af, hvilken rolle det nye præparat indtager på lægemiddelmarkedet, vil lanceringen have div. konsekvenser for forbruget.

4. Ændringer i behandlingsformer[redigér | rediger kildetekst]

Fx kan et nyt lægemiddel erstatte kirurgisk indgreb, dvs. at sygdommen behandles medicinsk.

5. Ændringer i indikationsniveau[redigér | rediger kildetekst]

Hvis indikationsniveauet ændres, vil antallet af behandlinger, herunder lægemiddelforbruget, også ændres. Fx er anbefalingerne for, hvornår man starter behandling med antihypertensiva til diabetiker blevet ændret, hvilket resulterer i et øget lægemiddelforbrug.

6. Ændringer i pris/tilskud på medicin[redigér | rediger kildetekst]

Prisændringer medfører større eller mindre ændringer i lægemiddelforbruget. Forbrugerprisen kan ændre sig pga. prisstigning eller prisnedsættelse i producent-, grossist- eller apoteksleddet eller pga. tilskudsændringer fra sygesikringen. Indførelse af parallelimport af lægemidler har også påvirket lægemiddelprisen og tilskudssystemet.

7. Udvikling i indkomst (forbrugsmuligheder)[redigér | rediger kildetekst]

Øget forbrugsmulighed medfører en substitution af billige lægemidler med dyre lægemidler.

8. Påvirkning af lægerne[redigér | rediger kildetekst]

Lægemiddelkomitéer i de enkelte regioner overvåger og påvirker lægernes ordinationsmønstre. Lægemiddelkonsulenter/produktspecialister.

9. Brugerens holdninger[redigér | rediger kildetekst]

Brug af alternativ behandling og naturlægemidler samt den økologiske tankegang kan påvirke forbruget.

Lægemiddelforbruget i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Apoteket og rationel farmakoterapi[redigér | rediger kildetekst]

Definition: Rationel farmakoterapi defineres som den lægemiddelbehandling, der giver størst virkning med de mindst alvorlige og det færrest antal bivirkninger samt til lavest mulig pris.

Apoteket kan sikre rationel farmakoterapi ved påvirkning af alle led fra ordination til anvendelse. Formålet med denne påvirkning er at:

  • påvirke ordinationer og brug af lægemidler i lokalsamfundet
  • bidrage til, at der bruges effektive og økonomiske præparater, som kan bruges sikkert og hensigtsmæssigt af den enkelte bruger.

Dette gøres gennem:

  • kortlægnng af lægemiddelforbruget i lokalsamfundet
  • løbende orientering om udviklingen på lægemiddelmarkedet
  • kortlægning og optimering af den enkelte læges ordinationsmønster
  • undervisning, mødeaktiviteter og faglig rådgivning af professionelle og myndigheder
  • sikring af den enkelte patients brug af lægemidler.

Lægemiddeløkonomi[redigér | rediger kildetekst]

Forbrugerprisens sammensætning[redigér | rediger kildetekst]

I DK er forbrugerprisen (ekskl. medicintilskud) sammensat af:

  • Producentens pris (57%)
  • Grossistens avance (4%)
  • Apotekets bruttoavance (19%)
  • Moms til staten (20%).

Det offentliges måder til påvirkning af lægemiddeludgifterne[redigér | rediger kildetekst]

  • Ændring af tilskudssystemet, herunder fast kronetilskud og EU-gennemsnitspriser
  • Overførsel af lægemiddel fra receptpligt til håndkøb
  • Udøvelse af priskontrol (prissammenligninger, profitmaksimering, pris- og budgetaftaler samt generelle prisnedsættelser)
  • Indførsel af generisk substitution
  • Indførsel af parallelimport
  • Påvirkning af lægemiddelforbruget.