Bruger:Abc123~dawiki/Sundhed, sygdom og sygdomsmodeller

Indhold i sundhed, sygdom og sygdomsmodeller (Min egen sandkasse - ret ikke i den, tak)

Sundhed og sygdom

Sundhed — Definition

Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og invaliditet.

Sygdom — Definition

Sygdom er en tilstand med funktionsforstyrrelser, der omfatter både det biologiske system og individets personlige og sociale funktioner

Sygdomsmodeller

Fremmedlegeme-teorien

I ursamfundet havde man fundet ud af, at når parasitter og andre fremmedlegemer kom ind i kroppen, så gav de symptomer på sygdom. Derfor mente man, at alle sygdomme skyldes fremmedlegemer. Nogen mente endda, at fremmedlegemerne var dæmoner eller onde ånder, der havde besat personen. Ved behandlingen forsøgte man at uddrive den onde ånd, så personen kunne blive rask igen.

Hippokrates-teorien (ca. 460 f.v.t)

Hippokrates mente, at kroppen bestod af fire væsker: Blod, slim, gul og sort galde. Man blev syg, hvis forholdet mellem de fire væsker blev forrykket. Der kan være ydre eller indre årsager til ubalancen mellem væskerne, f.eks. ufornuftig levevis, årstidernes skiften, varme og kulde. Ved behandlingen så man ikke alene på sygdommen, men også på patientens hverdag og de begivenheder, der havde ført til sygdommen samt på prognosen.

Hjemsøgelsesmodel

Gudernes straf. Behandlingen kan fx bestå i besværgelser, ritualer eIler ceremonier. Hjemsøgelsesmodellen ses bl.a. hos en række afrikanske stammer, som har en medicinmand til at udføre forskellige ritualer.

Den biologiske sygdomsmodel

I denne model betragtes mennesket som en maskine, et apparat, der kan gå i stykker. Modellen kaldes derfor også "apparatfejlsmodellen". Sygdom henføres til et enkelt organ, fx hjertet, og årsagen findes i syge celler. Årsagen til sygdom er altså en biologisk fejl eller mangler i et af kroppens organer. Ved behandling eller forebyggelse af sygdom vil man udelukkende koncentrere sig om den syge del i kroppen, fx ved at fjerne en svulst eller ved at erstatte forkalkede kranspulsårer i hjertet med uforkalkede vener.

Den socialmedicinske model

I denne model mener man, at årsager til sygdom først og fremmest ligger uden for det enkelte menneske. Det kan dreje sig om fx boligforhold, hygiejne, arbejdsmiljø, kost og rygning, dvs. ikke biologiske men forskellige udefra kommende faktorer. Sygdom har ofte en hel række (medvirkende) årsager. Ved behandling af sygdom forsøger man at forebygge sygdom, ved at de ydre sygdomsårsager gøres mindre eller fjernes. Forebyggelse af sygdom kan finde sted uden, at man kender sammenhængen mellem sygdom og årsag. Et eksempel kunne være sammenhængen mellem cigaretrygning og iskæmisk hjertesygdom, hvor man ved, at risikoen for iskæmisk hjertesygdom kan formindskes ved at skære ned på eller ved helt at stoppe rygning, men man ved (endnu) ikke, hvorfor denne sammenhæng er der.

Den bio-psyko-sociale model

I denne model ses sygdom som et resultat af samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder. Modellen indebærer, at man har en helhedsopfattelse af mennesket, og at man mener, at der er både biologiske, psykologiske og sociale årsager til sygdom. Til forskel fra de foregående modeller ses mennesket som et aktivt handlende menneske, der er i stand til at gøre noget ved sygdom og/eller ændre på de livsomstændigheder, der måske er årsagen til sygdom.

Køn, alder og arv

Kønsforskel — De 7 forklaringer

1. Flere lægebesøg, højere fravær og større medicinforbrug betyder ikke nødvendigvis større sygelighed. Disse forskellige former for sygdomsadfærd er blot mere naturlige for kvinder end for mænd.
2. En del af de sygdomme kvinder har, er reelt ikke sygdomme men tilstande eller begivenheder. Dette gælder f.eks. for menstruationsbesvær, infertilitet, fødsler og graviditet, overgangsalderen og præventionsbrug. Hvis man ser bort fra disse "sygdomme", ville kvinders sygelighed blive kraftigt reduceret.
3. Kvinder lider overvejende af ikke-dødelige sygdomme, såsom psykiske lidelser, lidelser i bevægeapparatet, underlivsbesvær og følger af ikke-dødelige ulykker, f.eks. brækket lårbensknogle. Dette kunne forklare kvinders høje sygelighed og den lave dødelighed.
4. Kvinders oversygelighed kan forklares ved, at kvinder simpelthen har en række specifikke kvindesygdomme og tilstande, som mænd ikke kan få, f.eks. graviditet og fødsel samt sygdomme i de kvindelige kønsorganer.
5. Kvinders lavere dødelighed i alle aldersgrupper er blevet forklaret med, at kvinder fra naturens side er biologisk og psykisk stærkere end mænd. Kvinder har derfor større modstandskraft over for belastninger og sygdom.
6. Kvinder er mere belastede i deres dagligdag end mænd. Kvinder har ofte dobbeltarbejde, og kvinders arbejde er ofte monotont og tempopræget.
7. Mændenes højere dødelighed kan forklares med, at mænd er mest eksponeret for faktorer, der giver dødelige sygdomme (rygning og alkohol samt kemiske og fysiske faktorer i arbejdsmiljøet), og samtidig er mænd mest udsatte for ulykker i trafikken og på arbejdet.

Arv og miljø

Definition: Arvelighed er et udtryk for, i hvor høj grad en sygdom kan tilskrives arvelige, dvs. genetiske faktorer i modsætning til miljømæssige forhold som kost, geografi og opvækst.

Ud over de sygdomme, der udelukkende skyldes arvelige faktorer, findes der en række sygdomme/lidelser, hvor både arvelige og miljømæssige faktorer (levevilkår og livsstil) påvirker sygdommens udvikling. Dette gælder fx for osteoporose, astma, diabetes og iskæmiske hjertesygdomme.

Social arv

Men arver ikke alene den biologiske arv. De miljømæssige faktorer (levevilkår og livsstil) er også arvelige i hvert fald delvist. Dette kaldes også en "social arv". Selvom fedme kan siges at være biologisk arveligt, så behøver en overvægtig familie ikke at være tykke pga. biologisk arv. Familiens levevilkår og livsstil kan spille en rolle. Familiens spisevaner med stort indtag af fed mad og en "tradition" for ikke at dyrke motion kan have lige så stor betydning. Den sociale arv er altså, at vi i større eller mindre grad "arver" vores forældres levevilkår og livsstil.