Bruger:Ane- Ergostud/Arbejdsrelaterede hofteproblemer

Dette er en opgave lavet af ergoterapeutstuderende, som omhandler arbejdsrelaterede hofteproblematikker. Siden er lavet til fremlæggelse og opgaven er sat direkte ind på siden, uden yderligere ændringer.

1.Hvilke faggrupper kan få lidelsen?

Faggrupper der har stående og gående arbejde samt tunge løft, har øget risiko for hofteartrose, det kan blandt andet være landmænd, murerarbejdsmænd og eliteidrætsudøvere(1). I artiklen “Osteoarthritis in the hip and knee”, fremgår det at flere undersøgelser peger på, at landmænd som arbejder inden for faget i mere end 10 år er i risikogruppen for at udvikle hofteartrose. Bygge-anlægsarbejdere er også i større risiko for at få denne sygdom. De to faggrupper er i større risiko for hofteartrose, da deres arbejdsopgaver oftest består af tunge løft. Det enkelte løft skal være på 10-20 kg i mindst 10-20 år, for at der er øget risiko for hofteartrose. Det er dog usikkert, da der ikke er tilstrækkeligt med data til at kunne belyse tungt løftearbejde (2).

2.Hvilken form for dokumentation findes der for at lidelsen kan være arbejdsbetinget?

Vi har ikke kunnet finde frem til ret meget viden omkring dette emne. Vi har søgt på forskellige databaser såsom OTseeker, Cinahl, pubmed og Amed. Vi har benyttet os af mange forskellige søgeord og kombinationer. På Cinahl fandt vi frem til en relevant artikel, som beskriver sammenhængen mellem hårdt fysisk arbejde og forekomsten af osteoarthritis. I artiklen “Risk Factors for Hip Problems Among Assembly Plant Workers” beskrives der, at de igennem studierne ikke har kunnet bekræfte eller afkræfte, at hofte problematikkerne hos deltagerne er arbejdsrelaterede. De har i stedet fundet ud af, at der er en sammenhæng med Osteoarthritis og stigende alder, derudover har kønnet også noget at sige, da kvinder er mere udsatte for lidelsen. I forhold til arbejdspladsen har de dog fundet ud af, at risikoen for hoftebesvær kan mindskes ved at gå på et gulvtæppe i stedet for andet hårdt underlag. Undersøgelsen viser, at ved medarbejdere der har en arbejdsdag, hvor 10% af arbejdet foregår gående eller stående på et gulvtæppe, har der været et fald på 50% i prævalensen af hoftebesvær (3).

3.Hvilke risikofaktorer er der i arbejdsmiljøet?

Ifølge arbejdstilsynet kommer hoftebesvær ofte af fysisk anstrengende arbejde, som foregår, hvor der er et ustabilt, hårdt, glat og/eller ujævnt underlag (4). Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser såsom stående og/eller gående arbejde, løft i foroverbøjet stillinger, høje løft med stræk i hoften, løft med dreje- og vridbevægelser i hofteleddene, løft i nogen afstand fra kroppen, nedspringning fra for eksempel traktorer eller lastbiler, og inden for elitesporten kunne det for eksempel være højdespring. Herudover kan knæ- og hugsiddende arbejde også være faktorer, som kan være en medvirkende årsag til hoftebesvær. Helkropsvibrationer er også en risikofaktor, da medarbejderen bliver påvirket af sædets rystelser, og dette forplanter sig således til hele kroppen (4).

Ifølge “Lærebog i arbejdsmiljø” er der en øget risiko for osteoartrose i hofteleddene ved stående og gående arbejde. Dette ses ofte hos landmænd. Desuden er tungt fysisk krævende arbejde også en risikofaktor på længere sigt for at få hoftebesvær (1).

4. Hvilke andre risikofaktorer er der

Ifølge Statens institut for Folkesundhed er fysisk belastning med til at øge risikoen for osteoartrose. Derfor er overvægtige mennesker og personer med svag muskelstyrke i risikozonen for denne sygdom, da musklerne er med til at stabiliserer leddene, og derved har de en større belastning på leddene. Personer med svage led er også i risikozonen, derfor stiger risikoen jo ældre man bliver, idet leddene bliver svagere med alderen. Dette gør, at personer med ledtraumer har øget risiko for at udvikle osteoartrose. Der er også en arvelig faktor, som kan have betydning for udviklingen af denne sygdom (5). Ifølge artiklen “Osteoarthritis in the hip and knee” er der en vis risikofaktor i arv, tidligere hofte-traumer, elite sports aktiviteter for eksempel løb, medfødt hofteluksation og visse andre hoftesygdomme for eksempel epifysiolyse, hvilket er en afglidning af toppen af lårbenshovedet hos unge, hvilket giver smerter ved tunge løft, og giver nedsat bevægelighed i hoften (2).

Arbejdsmiljøforskning.dk påpeger også, at der er evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem tunge løft og hofteartrose. Tunge løft går ind under fysisk belastning, som tidligere nævnt er en risikofaktor for osteoartrose. Hvis man arbejder på hug, knæ, i hop, i spring eller i fald, mens man udfører løftearbejde, er det også en risiko for at udvikle osteoartrose (6).

Litteratur

1. Kern – Hansen L, Jepsen RL, Hald S. Lærebog i arbejdsmiljø. København: Munksgaard Danmark; 2011.

2. Jensen LK. Osteoarthritis in the hip and knee. Influence of work with heavy lifting, climbing stairs or ladders, or combining kneeling/squatting with heavy lifting a review. I The Scientific Committee Danish Society of Occupational and Environmental Medicine 2006;

3. Werner RA, Gell N, Hartigan A, Wiggermann N, Keyserling M. Risk Factors for Hip Problems Among Assembly Plant Workers.2010;

4. Arbejdstilsynet. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær. 2005. [Citeret 16.09.2015]. Hentet fra: http://arbejdstilsynet.dk/da/REGLER/At-vejledninger/A/D-3-4-Arbejdsrelateret-muskel-og-skeletbesvaer.aspx

5. Statens institut for folkesundhed. Muskel- og skeletsygdomme. 2007. [Citeret 16.09.2015]. Hentet fra: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_7_muskel-_og_skeletsygdomme.pdf

6. Arbejdsmiljøforskning. Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde. 2009. [Citeret 16.09.2015]. Hentet fra: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Praesentationer/risikofaktorer-og-fysisk-tungt-arbejde.pdf