Bruger:AstroOgier/Polstjerne

En polstjerne er en helst lysstærk stjerne, som befinder sig ikke alt for langt fra enten himlens nordlige pol eller himlens sydlige pol. Polerne er skæringspunkterne mellem Jordens rotationsakse og himmelkuglen. Deres nærhed til en pol medfører, at de står næsten samme sted på himlen hele døgnet igennem. De er derfor for en navigatør velegnede til at bestemme retningen til geografisk nord hhv. syd.

I de nærmeste århundreder er Polaris eller "Nordstjernen" velegnet som polstjerne for den nordlige halvkugle, da den kun står 44' = 0.74º fra himmelpolen og samtidig er ret lysstærk; dens størrelsesklasse er m = 2.0.

Derimod er himmelegnen omkring den sydlige himmelpol helt uden lysstærke stjerner. Den nærmeste stjerne, som kan ses med det blotte øje, er Sigma Octantis i det sydlige stjernebillede Octans. Dens afstand fra den sydlige himmelpol er 63' = 1.05º, men den størrelsesklasse er kun m = 5.5 og dermed tæt på grænsen for synlighed (m = 6).

Set fra Nordpolen står Polaris næsten i zenit og set fra Sydpolen er det Sigma Octantis, som står næsten lodret over iagttageren. Ved ækvator er begge stjerner principielt synlige, men da de står lavt over horisonten i henholdsvis nord og syd, vil det kræve en meget klar himmel at se dem.

Jordaksens præcession. En omdrejning af aksen (rød pil) langs den viste kegle tager 25 770 år.

På grund af gravitationspåvirkning fra Månen og Solen på Jordens ækvatorudbuling drejer Jordens rotationsakse sig i en kegleformet bevægelse, præcession. Én omdrejning tager ca. 26 000 år. Derfor flytter gradnettet sig i forhold til baggrunden af stjerner, og hvervene som polstjerne går derfor på skift.

Polstjerner for den nordlige halvkugle

Hvis man tager højde for præcessionen og for stjernens egenbevægelse (langperiodiske ændringer) kan man beregne, at stjernen i februar 2102 nå en mindste afstand fra den nordlige himmelpol på 1657" = 21.62' = 0.4603°; til sammenligning er Månens vinkeldiameter ca. 30'. Tager man også hensyn til kortperiodiske udsving, der skyldes nutation og aberration) vil Polaris den 24. marts 2100 opnå en tilsyneladende afstand fra polen på 1629" = 27.15' = 0.4526°.

The 26,000 year cycle of North Stars, starting with the current star, with stars that will be "near-north" indicators when no North Star exists during the cycle, including each star's average brightness and closest alignment to the north celestial pole during the cycle:

Bayer betegnelse	Egen- navn	V	Stjerne- billede	Mindste afstand	Noter
Alfa Ursae Minoris	Polaris	1.98	Ursa Minor	under 0.5°	Nuværende Nordstjerne
Gamma Cephei	Errai	3.21	Cepheus	under 3°	Nordstjerne omkring 3100.
Iota Cephei		3.51	Cepheus	within 5°	Omtrent som Beta Cephei.
Beta Cephei	Alfirk	3.51	Cepheus	under 5°	Nordstjerne omkring 5900.
Alpha Cephei	Alderamin	2.51	Cepheus	under 3°	Nordstjerne omkring 7500.
Alfa Cygni	Deneb	1.25	Svanen	under 7°	Nordstjerne omkring 9800.
Delta Cygni	Fawaris	2.87	Cygnus	under 3°	Nordstjerne omkring 11 250.
Alfa Lyrae	Vega	0.026	Lyra	under 5°	Nordstjerne omkring 12 000 fvt og igen omkring 14 500.
Iota Herculis		3.75	Hercules	under 4°	Nordstjerne omkring 9000 fvt og igen omkring 15 000.
Tau Herculis		3.89	Hercules	under 1°	Nordstjerne omkring 7400 fvt. og igen omkring 18 400.
Iota Draconis	Edasich	3.29	Draco	under 5°	Nordstjerne omkring 4400 fvt.
Alfa Draconis	Thuban	3.65	Draco	under 0.1°	Nordstjerne omkring 3000 fvt.
Kappa Draconis		3.82	Draco	under 6°	a near-north star, shares timing with Kochab
Beta Ursae Minoris	Kochab	2.08	Lille Bjørn	under 7°	Nordstjerne omkring 1100 fvt.