Bruger:Atlantis-gruppe

Atlantis er den sagnomspundne ø i Atlanterhavet, der for årtusinder siden skal være forsvundet i havet på grund af en vældig naturkatastrofe – hvem har ikke hørt om denne legende? Det var en høj kultur, endog fremskreden teknik skulle have sat standarden for denne fantastiske ø’s samfund. Folket på øen skulle have haft viden om et højt udviklet landbrug med massere af kanaler og kunstig vanding. Der var en prægtig hovedstad med templer og paladser og folket byggede store skibe der kunne sejle ind til Europas kyster og rund i Middelhavet. Men pludselig – i ét frygteligt døgn – sank dette prægtige land i havet.

Platons Atlantis-myte

Platon skrev i sin tid (427-347 f.kr.) to dialoger (Kritias og Timaios) som er den eneste håndgribelige kilde vi har i dag om dette land. Den ligner meget Santorinis skæbne bl.a. pga. dens opbygning af koncentriske ringe og at øen var beboet af en kulturelt højtstående befolkning som pludselig forsvandt. Platons beskrivelse af Atlantis’ bjergarter og varme kilder tyder på at der har været vulkansk aktivitet ligesom på Santorini. Dette kunne dog passe på flere andre vulkanområder, men den forsvundne øs runde form og mål passer derimod kun på Santorini.

Er det muligt at der midt ude i Atlanterhavet kan have ligget en stor ø eller en stor øgruppe? På bunden af det store og dybe Atlanterhav findes der en lang, undersøisk, bjergrig, vulkansk højderyg, der strækker sig fra Island i nord, ned til Azorerne, der med sine spidse vulkantoppe rager op over havoverfladen, men kunne det tænkes, at denne højderyg tidligere har ligget over havet og været et stort, frugtbart land, hjemsted for en højtudviklet kultur, som så skulle være sunket i havet ved en vældig og ganske pludselig naturkatastrofe? Det er en mulighed da forskellige videnskabsgeologer fx konstaterer at Alperne engang har ligget under havets overflade. Bevægelserne foregår stadigvæk, men langsomt og næsten umærkeligt. Men det er den primære mening blandt videnskabsmænd at denne undersøiske højderyg aldrig har ligget over havets overflade, men er opstået ved undersøisk vulkansk virksomhed langs en brudlinje der skulle være fremkomet ved at der i tidernes morgen skal have hængt sammen med Europa-Afrika, har ”løsrevet sig” og ved ukendte geologiske kræfter er ”drevet” vestpå (Wegeners Teori). Det er derfor meget usandsynligt at dette nogensinde har fundet sted.

Timaios og Kritias, af Platon:

Fil:Koncentriske ringe.jpg

Beskrivelse af billede

I disse to dialoger beskriver Platon hvordan det sunkne rige Atlantis så ud.

Han skriver at øen ikke var særlig stor, men helt flad med en bakke i midten. Øens omgivelser bestod af koncentriske ringe, der lå omkring centrum af øen, det bestod følgende af to ringe af land, og tre ringe af vand. På midten af øen skriver Platon at der stod et helligt skrin til Havguden Poseidon og hans kone Cleito, der var omgivet af en mur af guld der skulle forhindre entre.

Derudover var der ifølge Platon et tempel til Poseidon som var ca. 92 meter bredt, og ca. 92 meter højt. Overfladen af templet var dækket af sølv, dog var der små figurer i pedimentet som var i guld. Rundt omkring templet var der statuer af de oprindelige ti konger og deres hustruer, og mange andre personer der havde haft betydning for byen og dens dominans.

Udover Atlantis’ arkitektur havde rigets beboere også enorme veludviklede fordele rent socialt og samfundsmæssigt, og endvidere havde de adgang til naturens ressourcer.

Platon skriver at der i Atlantis fandtes to kilder, en var varm og en anden var kold. Disse kilder fremskaffede uendelige mængder vand for anstændige meninger, det udmærkede sig ved sin kvalitet og egenskab. Kilderne var omgivet af bygninger og plantager der gjorde dem tilgængelige. Endvidere førte kilderne til bassiner der stod under åben himmel, og nogle der var overdækket og som blev brugt til vinterbadning.

Kilderne var opdelt således at de royale og den almene befolkning bestående af mænd og børn havde fået tildelt et sted, og kvinder, heste og andre skabninger havde fået tildelt et andet sted. Udstrømningen der ledte til Posiedons bugt, der pga. den gode jord var fuld af høje smukke træer, ledtes også til øens ydre ringe gennem aquadukter på broerne.

På hver af disse ringe som øen bestod af var der bygget mange templer til forskellige guder, samt haver og områder til motion for mænd og deres heste. Sidst men ikke mindst var der skibsværfter fuld af tidspensionærer og deres udstyr der alt var i god stand.

Efter de tre yderste havne befandt der sig en væg der begyndte ved havet og løb rundt om i en cirkel, fra den største ring og havn og tilbage til øens centrum. Denne mur var tæt bygget op ved husene og kanalen og den store havn var fyldt med et stort antal handelsskibe, hvorfra der var en konstant larm dag og nat.

Galanopoulos og Bacon's teori:

Mange mener at Platons beretning om Atlantis er en legende eller en myte, men geofysikeren Galanopoulos og den arkæologiske redaktør Edward Bacon teori underbygger hvorfor de ikke anser Platons beretning som værende en legende eller myte men som en historisk begivenhed.

Selvom Platon aldrig har påstået at øen skulle have ligget på en vulkanø, anser Galanopoulos og Bacon Santorini-Stronghyle som værende identisk med Atlantis-mytens Metropolis. Da Deres teori om at Atlantis var beliggende på en inaktiv vulkan underbygges af Platons beskrivelse af den frugtbare jord, er det muligt at netop denne ø har været stedet hvor Atlantis har ligget, fordi der netop på vulkansk undergrund findes yderst frugtbar jord. Derudover findes der på vulkanøer som Santorini også varme og kolde kilder som Platon beskriver i sine dialoger.

Ifølge Galanopoulos og Bacon er der overensstemmelse mellem Platons beskrivelse af det daværende Metropolis i form og struktur og den centrale del af Stronghyle-Santorini. Disse øer er omtrendt lige store.

Kilder og litteratur

• Walter L. Friedrich - Ilden i havet (Santorini-vulkanens naturhistorie og Atlantis-myten)
• Platon - Timaios og Kritias
• Bogen "Platons Atlantis-myte"