Bruger:Christian89/Sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Cytologi[redigér | redigér wikikode]

Celleopbygning[redigér | redigér wikikode]

Complete neuron cell diagram numbered large numbers.svg

Den typiske nervecelle kan inddeles i fire strukturelt definerede regioner: En region som modtager signaler fra de omkringliggende celler (dendrit) som overgår i et cellelegeme (soma) hvorfra der udspringer en signalledende del (akson) som ender i en signaloverførende del (præsynaptisk terminal).[The Human Nervos System p. 11]. Signaloverførslen sker via frigivelse af et signalstof fra den præsynaptiske terminal.

Dendritter er den del af nervecellen som modtager impulser fra andre nerveceller. Disse udgør et stærkt forgrenet netværk hvorfra der forekommer små udspring (på engelsk kaldet "spines") som yderligere udvider overfladearealet og derved øger kommunikationsmulighederne mellem de omkringliggende celler[Histology and Cell Biology p. 203]. Dendritter indeholder de samme cytoplasmatiske organeller (f.eks. Nissl substans og mitokondrier) som somaet og betragtes derved som en forlængelse af dette[The Human Nervous System p. 23]

Cellelegemet (gr. "soma") indeholder en ofte stor cellekerne (lat. "nucleus") med et fremtrædende kernelegeme (lat. "nucleolus"). Kernen omgives af cytoplasma som i nervecellen også kaldes perikaryon. Et karakterstisk træk ved perikaryonet er den høje forekomst af ribosomer enten frie eller bundet til det endoplasmatiske retikulum som ved farvning med kationiske farvestoffer (f.eks. hæmatoxylin) fremtræder i tydelige klumper set i et lysmikroskop og kaldes Nissl substans/legemer.[Histology and Cell Biology p.203]

Akson

Cytoskelet[redigér | redigér wikikode]

Neuronets cytoskelet er bygget op af neurotubuli, neurofilamenter og aktinfilamenter. Neurotubuli og neurofilamenterne findes gennem hele cytoplasmaet i både cellelegemet dendritterne og aksonet. Funktionen af disse er at fordele organeller rundt i cellen.[The Human Nervous System p. 15 (dvs. 25 i PDF)] Neurotubuli er polære strukturer med den positive ende beliggende ved akson terminalen og den negative ende rettet mod cellelegemet. I dendrit regionen er polariteten blandet med ca. halvdelen med positive ende rettet mod cellelegemet og halvdelen med den negative ende rettet mod cellelegemet.[The Human Nervous System p. 15 (dvs. 25 i PDF)]


Aktin mikrofilamenterne har en diameter på ca. 5 nm[The Human Nervous System p. 15 (dvs. 25 i PDF)] og er i nervesystemet opbygget af β- og γ-aktin i modsætning til muskelcellerne hvis aktinfilamenter hovedsageligt er opbygget af α-aktin.[Fundamental Neuroscience p. 73] Aktin filamenterne er beliggende under plasmamembranen og er involveret i cellens vækst konus. Til aktinfilamenterne er der fundet en del associerede proteiner (kaldet mikrofilament associeret proteiner) som bl.a. er involveret i forankringen af filamenterne til andre strukturer eller nedbrydningen af aktinfilamenterne som menes at spille en rolle i vækstkonus motiliteten.[Fundamental Neuroscience p. 73]

Synapse[redigér | redigér wikikode]

Intracellulære funktioner[redigér | redigér wikikode]

Intracellulære funktioner dækker over de processer som foregår inde i cellen ("intra") i modsætning til dem som finder sted mellen cellerne ("inter")

Proteinsyntese[redigér | redigér wikikode]

Med undtagelse af nogle få proteiner som kodes af mitokondrierne syntetiseres størstedelen af proteinerne i cellelegemet ud fra mRNA og kan klassificeres i tre katgeorier:

1) Proteiner som syntetiseres i cytosolen af frie ribosomer og polyribosomer: Disse forbliver i cytosolen og omfordeles ved langsom aksoplasmatisk transport og indeholder bla. enzymer som er vigtige i de metabolske processer af cytoskelettet.

2) Proteiner syntetiseret i cytosolen af frie og polyribosomer som efterfølgende optages i cellekernen, mitokondriet eller peroxisomerne: Disse inkluderer enzymer som er involveret i RNA [The Human Nervous System p. 15 (dvs. 25 i PDF)]

Aksonal transport[redigér | redigér wikikode]

Fysiologi[redigér | redigér wikikode]

Hvilemembranpotentiale[redigér | redigér wikikode]

Signaloverførsel[redigér | redigér wikikode]