Bruger:Dipsacus fullonum/Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre! Wikipedia skrives og redigeres af almindelige mennesker, og du kan også deltage. Vi kan altid bruge flere hjælpende hænder til at forbedre vores nuværende artikler og skrive nye artikler.

Men for at dine kommende bidrag kan blive en hjælp, er du nødt til først at sætte dig ind i vores regler og hvordan man rent praktisk gør.

Hvad må du skrive om?[redigér | redigér wikikode]

I princippet alt. Hvis du interesserer dig for kosmologi, lystfiskeri, afrikansk politik, håndbold, alverdens flag eller hunderacer kan du skrive om det. Det eneste krav er at emnet skal have en vis generel interesse, og at du ikke må være personligt knyttet til emnet.

Så du må ikke skrive artikler om alle huse i Brønderslev, men gerne om rådhuset, stationen, højskolen, vandtårnet og så videre. Skriv heller ikke om dig selv, din familie, din skole eller din arbejdsplads, men gerne om kendte mennesker, kendte steder og kendte virksomheder.

Krav til din artikel[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia er en encyklopædi. Det stiller nogle krav til dine bidrag:

  • Skriv på dansk. Dette er den danske Wikipedia. Hvis du foretrækker et andet sprog, kan du i stedet gøre Wikipedia på det sprog bedre.
  • Lav en neutral beskrivelse af dit emne. Skriv hvad der er videnskabeligt anerkendt. Skriv ikke hvad du selv mener eller selv har fundet ud af.
  • Få indholdet til din artikel fra troværdige og uafhængige kilder. Det kan være bøger, faglige tidsskrifter, anerkendte nyhedsmedier, databaser og andet. Du må både bruge elektroniske og trykte medier. Personlige hjemmesider og meninger, blogs og materiale af ukendt oprindelse skal undgås.
  • Kopier ikke fra dine kilder. Du må ikke skrive af fra andres tekster, heller ikke du hvis ændrer nogle af ordene eller bytter rundt på sætninger eller lignende. Brug indholdet, men formuler altid dine tekster med dine egne ord.
  • Skriv altid i artiklen hvilke kilder du har brugt. Helst ved hver eneste vigtige påstand. Oplysninger i Wikipedia skal i princippet altid skulle efterprøves ved at læsererne finder kilderne og kontrollerer at de indeholder de nævnte oplysninger.
  • Hvis der er en god artikel om et bestemt emne på Wikipedia på et andet sprog, for eksempel engelsk, tysk, fransk eller indonesisk, må du gerne oversætte og bruge den hvis du skriver hvilken artikel som teksten kommer fra. Det er fordi alle som bidrager til Wikipedia har tilladt at deres bidrag må genbruges af andre til ethvert formål men med kildeangivelse. Dine bidrag vil også kunne bruges af andre på samme måde.

Bliv ikke ked af det, hvis du gør noget forkert. Vi laver alle fejl. Men vær positiv overfor kritik og forsøg at rette de ting som er gået galt.

Hvilke arbejdsopgaver er der?[redigér | redigér wikikode]

Du vælger helt selv hvad og hvor meget vil du gøre for Wikipedia. Du kan for eksempel hjælpe med:

  • Du kan skrive nye artikler.
  • Du kan udvide og forbedre gamle artikler
  • Du kan rette sproglige fejl og dårlige formuleringer i artikler. Du kan rette artikler som andre har opdaget har problemer af forskellig art, for eksempel manglende neutralitet, manglende kildeangivelse, forældet indhold og andet.
  • Du kan gennemgå nye bidrag for at se om de overholder vores regler.
  • Du kan lave mere teknisk prægede bidrag med udvikling af såkaldte skabeloner og moduler til at sikre at hele virker så godt som muligt. For eksempel med brug af infobokse, geografiske kort, automatisk hentning af oplysninger fra søsterprojektet Wikidata og meget andet.
  • Du kan være med til at forbedre vores dokumentation og vejledninger for andre bidragsydere.

God fornøjelse. Vi håber at du også vil hjælpe Wikipedia med at blive bedre!