Bruger:Emil070802/IMSA
| International Motor Sports Association IMSA | |
|---|---|
.svg){kind=logo} | |
| Sportsgren | Motorsport |
| Geografisk område | USA og Canada |
| Hovedsæde | Daytona Beach, Florida |
| Grundlagt | 1969; 54 år siden |
| Præsident | John Doonan |
| Formand | Jim France |
| Direktør | Ed Bennett |
| Hjemmeside | https://www.imsa.com |
International Motor Sports Association ( IMSA ) er en nordamerikansk sportsvognsvæddeløbs organisation med base i Daytona Beach, Florida under jurisdiktionen af ACCUS- delen af FIA . Det blev startet af John Bishop, en tidligere administrerende direktør for SCCA (Sports Car Club of America), og hans kone Peggy i 1969 med hjælp fra Bill France Sr. fra NASCAR. Begyndende i 2014 [1] står IMSA for WeatherTech SportsCar Championship, den førende serie, der er resultatet af sammenlægningen af Grand-Am Road Racing og den amerikanske Le Mans Series . IMSA er ejet af NASCAR, som en afdeling af virksomheden.[2] IMSA har igennem tiden været arbejdsplads for en del dansker, heriblandt Kevin Magnussen,[3] Michael Christensen, Mikkel Jensen, Anders Fjordbach, Dennis Andersen, Christian Rasmussen, Nicklas Nielsen, Jan Magnussen, Marco Sørensen, Nicki Thiim og mange flere.[4]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
John Bishop og SCCA[redigér | rediger kildetekst]
John Bishop, en Sikorsky-medarbejder (Sikorsky er en flyfabrikant), blev først involveret i motorsport i 1950'erne, da han mødte Dave Allen, en medarbejder fra Sports Car Club of America (SCCA). Allen tilbød Bishop en lederstilling i SCCA Contest Board, som Bishop hurtigt accepterede. Bishop flyttede til Westport i Connecticut kort derefter.[5] Bishops opgaver bestod i at definere tekniske regler og generel administration af SCCA-konkurrencen, samt at levere illustrationer til mange af klubbens magasiner og arrangementsprogrammer.[6] Han blev kendt i motorsportsscenen og nød et godt forhold til organisationens præsident og Kimberly-Clark-arving, James H. Kimberly. [7] [8]
I 1958 ændrede tingene sig for Bishop, da SCCA oplevede interne ændringer. Der blev oprettet en ny administrerende direktørstilling, som hver regionsdirektør rapporterede til, denne stilling blev indtaget af Hugo Rush, som senere blev medvirkende til Allens afgang. Selvom Bishops forhold til Rush ikke var godt, fik Bishop en stor mængde erfaring, og begyndte at vise sine kvaliteter som leder.[5]
Rush ville senere sige op på grund af hans uenighed med klubben, da den skiftede til at fremme professionel motorsport. Bishop overtog hans plads som administrerende direktør, og var nu ansvarlig for både amatør- og professionelle motorsportsprogrammer. For at sikre et mere seriøst konkurrenceniveau, fik han til opgave at omskrive de tekniske regler for det nyoprettede Pro Racing-program. [5]
SCCA havde nu taget det store skridt op til professionel racing, og kunne I 1962, få æren af at have til opgave, at styre store løb i verdensmesterskabet for fabrikanter, især i Daytona, Sebring, Bridgehampton og Watkins Glen, derudover var Klubben var også involveret i det amerikanske Grand Prix. Bishop hjalp med at skabe USRRC (United States Road Racing Championship) serien for Group 7 sportsvogne, for at genvinde løb der var blevet taget af rivaliserende United States Automobile Club (USAC). Bishop var også medvirkende til at grundlægge SCCA Trans-Am- serien og SCCA/ CASC Can-Am- serien. [5]
I 1969 fik spændingen og indbyrdes kampe Bishop til træde af og forlade lederstillingen. [5]
Begyndelser[redigér | rediger kildetekst]
.svg)
Bill France Sr. var medvirkende til oprettelsen af International Motor Sports Association (IMSA). France grundlagde NASCAR som en professionel ovalbaneserie, og ønskede at gøre det samme for landevejsløb, og efter diskussioner med Bishop blev IMSA født, og Bishop fik enekontrollen over organisationen (som i NASCAR var der ingen bestyrelse dengang). France finansierede størstedelen af organisationen og ejede 75% af aktierne; Bishop ejede de resterende 25%. Vedtægterne for organisationen blev indgivet i Connecticut den 23. juni 1969.[9]
Det første løb, der blev arrangeret af IMSA, var en Formel Vee og Formel Ford begivenhed på Pocono Raceway den 19. oktober 1969. SCCA truede kredsløbsledelsen og bad dem blokere IMSA fra at køre der, arrangementet blev afholdt, selvom IMSA skulle betale yderligere $10.000 i lejegebyrer. Løbet havde et fremmøde på 328 tilskuere. [9]
Organisationen fortsatte på trods af de små menneskemængder, og yderligere ti løb var planlagt. Bill France, der led økonomiske tab som følge, fik nye investorer til at overtage en del af hans andel i serien.
GT æra[redigér | rediger kildetekst]
I slutningen af 1970-sæsonen var Bishop med til at etablere grundlaget for FIA's (Fédération Internationale de l'Automobile) "J bilag" til verdensmesterskabet for fabrikanter. I slutningen af 1970-sæsonen annoncerede han et nyt mesterskab, for Group 2 og Group 4 biler med egenkapital mellem konkurrenterne.[5]
1971 Grand Touring (GT)-sæsonen introducerede internationalt udholdenhedsløb til Nordamerika . I 1972 blev Camel Cigarettes den nye sponsor for GT-serien, og sedan-serien blev kendt som BF Goodrich Radial Challenge. I 1973 sluttede 12 Hours of Sebring sig til IMSA GT Championships skemaet.[12] Senere samme år fik organisationen anerkendelse fra ACCUS og FIA. IMSA skulle efter planen sanktionere 1974 24 Hours of Daytona, men løbet blev aflyst på grund af oliekrisen.[13]
Bishop troede ikke på, at fabrikshold ville holde fast i den nye serie, så han forsøgte at sikre, at reglerne ikke var lavet til deres fordel. Han gik ind for at passe på de private hold og hjælpe dem med at blive konkurrencedygtige. Da europæiske biler begyndte at dominere, blev der i 1975 dannet en ny serie kaldet All American Grand Touring (AAGT), for at give lige muligheder med de udenlandske biler. Turboladede biler blev tilladt i 1977.
Samme år inviterede Bishop et par Jean Rondeau-byggede Inaltera'er til at konkurrere som "særlige prototyper". De blev grundlaget for den nyoprettede Grand Touring Prototype (GTP) kategori i 1981, med separate regler svarende til gruppe C. [14]
I 1984 forsøgte Fédération Internationale du Sport Automobile (FISA), arrangørerne af World Endurance Championship (WEC), at forene de to organisationer ved at skrotte den eksisterende formel og vedtage IMSA-regler. Dette behagede ikke Porsche, som brugte enorme summer på motorudvikling på det tidspunkt. Porsche reagerede ved at boykotte 24 timers Le Mans det år. Porsches protest var succesfuld og FISA reagerede ved at opgive regelændringen indtil videre.[14]
I 1987 gjorde FISA-præsident Jean-Marie Balestre næsten et vellykket forsøg på at bilægge striden ved at annoncere, at turboladere og brændstofrestriktioner ville blive udfaset i 1989 (bortset fra motorer med naturligt indsugning under 3,5 liter). Dette forsøg mislykkedes dog, ligesom et andet i 1991, hvor med chassisballaststraffe for turboladede biler gjorde dem ukonkurrencedygtige, undtagen på Le Mans. [14]
IMSA fortsatte med at have succes med sin egen Camel GT-serie. [14]
Nyt ejerskab[redigér | rediger kildetekst]
I 1987 måtte John Bishop gennemgå en bypassoperation, hvilket tvang ham til at genoverveje sine prioriteter. Han begyndte at indse, at Camel GT-serien var i fare for at blive orienteret mod de fabriksstøttede hold og mindre mod de private, som Bishop oprindeligt havde til hensigt. Reglerne blev ændret for at imødekomme fabriksholdene, som ønskede at komme ind i serien, på trods af Bishops tro på, at sådanne ændringer ville være ugunstige for serien i det lange løb, især hvis de ikke nåede deres mål.[6]
I januar 1989 solgte Bishop virksomheden til Mike Cone og Jeff Parker, ejere af IMSA Grand Prix i St. Petersborg.[6] Bishop trak sig kort efter som organisationens præsident til fordel for Mark Raffauf, hans vicepræsident og organisationens repræsentant i ACCUS (Automobile Competition Committee for USA), et FIA-anerkendt sportsorgan.[14] Cone og Parker solgte til gengæld organisationen til forretningsmanden Charles Slater i begyndelsen af 1990'erne.[15]
I 1996 solgte Slater organisationen med tidligere akkumuleret gæld til Roberto Muller (tidligere administrerende direktør for Reebok) og Wall Street-baseret porteføljeforvalter for Bill Gates, Andy Evans, som også var IndyCar-ejer og ejer/chauffør af Scandia World Sports Car-teamet. Disse ændringer vil føre til, at mange af direktionsmedlemmerne forlader.[15] Evans var ansvarlig for navneændringen til Professional Sports Car Racing (PSCR).[16]
I 1998 blev United States Road Racing Championship genoplivet som et alternativ til Professional Sports Car Racing, der involverede Sports Car Club of America og ledet af en gruppe konkurrenter og tidligere IMSA-personale, herunder John Bishop, Bill France Jr., Rob Dyson, Roger Penske, Skip Barber og Ralph Sanchez. De ønskede at holde regler inden for USA. Da dette i første omgang mislykkedes, rejste Don Panoz og Barber som følge heraf for at tilslutte sig PSCR.[16]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "IMSA". IMSA. Arkiveret fra originalen 2017-07-04. Hentet 2 juli 2017.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ bobpockrass (20 oktober 2019). "@DrewPalmquist IMSA Holdings is a division of NASCAR" (Tweet).
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ https://www.imsa.com/news/2021/06/11/first-imsa-pole-for-magnussen-comes-in-cadillac-dpi-in-the-motor-city/
- ^ https://boxengasse.dk/nyheder/international-motorsport/imsa/guide-alt-du-skal-vide-om-daytona-og-imsa-weathertech-sportscar-championship-2023/
- ^ a b c d e f "IMSAblog: A tribute to John Bishop". 23 april 2006. Arkiveret fra originalen 2011-07-24. Hentet 21 januar 2008.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Fodnotefejl: Ugyldigt<ref>tag; navnet "IMSAblog Apr 06" er defineret flere gange med forskelligt indhold - ^ a b c Martin, J. A.; Wells, Ken (januar 2001). Prototypes: The History of the IMSA GTP Series (1st udgave). United States: David Bull Publishing. s. 13-14. ISBN 1-893618-01-3.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Fodnotefejl: Ugyldigt<ref>tag; navnet "prototypes, p14" er defineret flere gange med forskelligt indhold - ^ By. "James Kimberly, Kleenex heir, dies". Arkiveret fra originalen 2014-12-01. Hentet 2 juli 2017.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "IMSAblog: Do you want to know about GT racing in the 70s". januar 2006. Arkiveret fra originalen 2011-09-30. Hentet 21 januar 2008.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b "IMSA At 50: Part One, Overview & The 1970s – dailysportscar.com". www.dailysportscar.com. Hentet 2019-06-28. Fodnotefejl: Ugyldigt
<ref>tag; navnet ":0" er defineret flere gange med forskelligt indhold - ^ "IMSA GT 1991 season". WSRP. Arkiveret fra originalen 2008-09-22. Hentet 2014-06-23.
- ^ "Racing Sports Cars". Racing Sports Cars. 1991-02-06. Arkiveret fra originalen 2016-03-03. Hentet 2014-06-23.
- ^ How Sebring Was Saved From Oblivion in 1973 - International Motor Racing Research Center / IMSA 1969-1989
- ^ 1975 – The First 24 Hours of Daytona Sanctioned by IMSA - International Motor Racing Research Center
- ^ a b c d e Briggs, Ian (1991). Endurance Racing 1981–1991 (1st udgave). United Kingdom: Osprey Automotive. s. 24&21. ISBN 1-85532-228-5. Fodnotefejl: Ugyldigt
<ref>tag; navnet "Endurance" er defineret flere gange med forskelligt indhold - ^ a b "IMSA wheels some of its people to NY, Indy dmyauthor=". Tampa Bay Business Journal. januar 20, 1997. Arkiveret fra originalen 2010-12-09. Hentet 2008-01-21.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Fodnotefejl: Ugyldigt<ref>tag; navnet "tampa 20dec96" er defineret flere gange med forskelligt indhold - ^ a b Smotherman, Mark (24 juni 2007). "Selected Sports Car Racing History:1997 shakeup in US". Arkiveret fra originalen 2008-10-13. Hentet 21 januar 2008.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Fodnotefejl: Ugyldigt<ref>tag; navnet "Smotherman" er defineret flere gange med forskelligt indhold