Bruger:Finnra1/Hvem satte jellingstenen
Hvem satte Jellingstenen?
Den store Jellingsten er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og vi har billede af stenen i vores pas. Den markerer overgangen fra hedenskab til kristendom i Danmark. Men den historie, der fortælles om stenen, er forkert. Det kan umuligt være Harald Blåtand, der satte stenen.
Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thaurwi moder sin. Samme Harald er som vandt Danmark alle og Norge og daner gjorde kristne.
Sådan lyder indskriften transskriberet ord for ord. Første halvdel er en forklaring på Jellings to gravhøje, Danmarks to største. Kumler betyder gravhøje. Gravhøjene blev ganske rigtigt rejst i Harald Blåtands regeringstid år 958-980. Indskriften bærer dog præg af, at andre end Harald har sat stenen. For eksempel er Haralds moders navn stavet forkert. Hendes rigtige navn Thorwi kendes fra tre andre runesten, der er sat af mennesker, der stod hende nær. Navnet Thorwi relaterer til guden Thor, der blev dyrket på hendes tid. Jellingstenens stavemåde Thaurwi er relateret til det latinske taurus, der betyder tyr og er formentlig hentet fra senere latinske skrifter. Dette blev til Thyra på dansk.
Sidste halvdel af indskriften på Jellingstenen er et hyldestdigt til Harald med bogstavrim (S-s D-d). Harald var den første kristne danske konge, og han gjorde et forsøg på at kristne danerne. Derfor var der grund til at hylde ham. Men hans forsøg på at tvangskristne jyderne mislykkedes og resulterede i et oprør. Hvis han selv havde rejst denne sten, ville den nok være blevet ødelagt, da Haralds byggeri i Jelling blev ødelagt af oprørere.
Stenens stil er påfaldende. Jellingstenens side 1 viser runeteksten i vandrette striber fra venstre mod højre ligesom på et pergament. Alle andre runesten har vandret liggende runer i en lodret stribe, eller også er runerne skrevet på en slange, der kører rundt på stenen. Det viser at Jellingstenen er blevet til i en senere tid, hvor runesten var gået af brug i Danmark. Forbilledet for Jellingstenen var manuskripter, som blev udarbejdet i tyske eller engelske klostre. Før ca.1026 havde ingen runesten i Danmark billeder. Billederne på Jellingstenen er hugget i lavt relief, det vil sige, at alt overfladegranit mellem figurerne og de slyngede bånd er mejslet væk. Denne teknik var karakteristisk for den engelske stenhuggertradition. Engelske stenhuggere rejste til Danmark i 1000-tallet og skabte en ny tradition, der viser sig i nogle af de første kirkers døbefonte og indgangsportaler.
Jellingstenens side 2 er optaget af et stort mytisk uhyre. Dette motiv brugtes af magtfulde vikinger i 1000-tallet og kaldes ”Great Beast Style”. I denne sidste del af vikingetiden var kongens magt og magtområde udvidet. Uhyret symboliserede magthaverens styrke. Det første eksempel på Great Beast Style i Danmark er Tullstorpstenen i Skåne. Den er formentlig mindesten for Ulf Jarl, der var forstander i Danmark og gift med Estrid, kong Knud den Stores søster. Ulf blev myrdet af kong Knud i kirken i Roskilde 1026. Jellingstenens side 3 viser Kristus. Der er ikke noget kors, men Kristus er anbragt i en ring. En ring ses ofte på engelske og irske stenkors. Ringen brugtes også i engelske klostermanuskripter. Ringen symboliserer himlen, det vil sige den åndelige verden.
Jellingstenen må være sat i 1000-tallet. Men hvem satte stenen? Vi har en kilde, der viser hvem, der havde interesse i at sætte stenen. Historieskriveren, munken Adam af Bremen har personligt mødt Sven Estridsen og refererer hans udtalelse således:
”Men denne vor Harald, som var den første, der påbød danerfolket kristendommen og fyldte Norden med præster og kirker, han, det siger jeg, blev uskyldig såret og forjaget for Kristi skyld, men han vil, det håber jeg, ikke komme til at savne martyrkronen”
Dette ønske om at Harald skulle helgenkåres falder godt i tråd med Jelligstenens budskab. Det er set i flere lande, at den første konge, der lader sig døbe, bliver belønnet med helgenstatus.
På Sven Estridsens tid var den danske kirke under stærk engelsk indflydelse. Lund var den første kristne by i Danmark og anlagt af indvandrere fra England, bl.a. klerke og stenhuggere. I år 1060 udnævnte Sven Estridsen sin gamle ven og rådgiver Wilhelm til biskop i Roskilde. De var begge født i England. Samme år styrkede Sven Estridsen kirkens magt. I Jylland var der kun et bispesæde i Ribe og meget få kirker. Jylland var stadig i stor udstrækning hedensk. Der blev oprettet fire nye bispesæder i Jylland, og bispesæderne fik overdraget stormænds ejendomme, som kongen havde konfiskeret. Herefter tog kirkebyggeriet i Jylland fart - mest trækirker men med enkelte eksempler på døbefonte og portaler i engelsk stenhuggerstil. Det er sandsynligt, at Jellingstenen blev rejst ca. 1060 på foranledning af Sven Estridsen og biskop Wilhelm. Stenen skulle være et led i den kristne mission, men også være et historisk dokument. Sven Estridsen kendte den gamle Great Beast Style bl.a. fra sin fars gravsten, Tullstorpstenen.
Men hvorfor er Indskriften på Jellingstenen skrevet runer? I den engelske kirke skrev munkene på engelsk med runer da kristendommen kom til England i 600-tallet, men i løbet af de næste århundreder blev de latinske bogstaver enerådende. Sven Estridsen kunne ikke latin, men kendte nok latinske bogstaver fra engelske tekster. Wilhelm, der var uddannet i England under Knud den Store, blev drillet af tyske klerke, fordi han var dårlig til latin. I den danske kirke skrev munkene på latin. Dansk blev ikke skrevet med latinske bogstaver før engang i 1100-tallet. Den ældste kendte tekst på dansk med latinske bogstaver er Valdemar den Stores Sjællandske Lov fra ca. 1170. Jellingstenens tekst er dansk og dansk kunne i 1000-tallet kun skrives med runer. Lægmænd i Danmark kendte ikke latinske bogstaver. Sven Estridsen brugte også runeindskrifer på sine mønter, og han er den eneste konge, der gjorde det.
Finn Rasmussen oktober 2015 Frederiksværksgade 7B,1.tv 3400 Hillerød