Bruger:Hockeyindustrien/Ostepeter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Muse er et engelsk alternativ rockband fra Teignmouth, Devon. Siden dannelsen i 1994 har bandet bestået af Matthew Bellamy (vokal, guitar, klaver, keyboard, keytar), Christopher Wolstenholme (bas, kor, keyboard, guitar, harmonika) og Dominic Howard (trommer, drums, percussion, synthesizer, kor, sampling). Efter udgivelsen af albummet Black Holes and Revelations, har Morgan Nicholls (keyboard, percussion, basguitar) optrådt live med bandet. Muse er kendt for deres energiske og ekstravagante live-optrædener,[1][2][3] og de har spillet over 950 koncerter i 47 lande med deres fusion af mange musikgenrer, blandt andet progressiv rock, alternativ rock, klassisk musik, heavy metal og electronica med en gennemgående tema om revolution.[4]

Muse har udgivet fem studiealbum: Showbiz (1999), Origin of Symmetry (2001), Absolution (2003), Black Holes and Revelations (2006) og The Resistance (2009). Bandet har også udgivet tre live-album, HAARP (2008), Absolution Tour (2005) og en samling B-sider, Hullabaloo Soundtrack (2002).

Black Holes and Revelations indbragte bandet en nominering til en Mercury Prize og en tredjeplads på NME's Albums of the Year-liste i 2006.[5] Muse har vundet mange andre musikpriser gennem deres karriere, blandt andet fem MTV Europe Music Awards, fem Q Awards, otte NME Awards, to BRIT awards og fire Kerrang! Awards. Før udgivelsen af The Resistance havde Muse solgt over ti millioner album over hele verden.[6]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Opstart og tidlige år (1992–1998)[redigér | redigér wikikode]

Medlemmerne af Muse spillede i hver deres band under deres ophold på Teignmouth Community College i de tidlige 1990'ere, men opstarten af Muse begyndte da Bellamy med succes stillede op til audition som guitarist i Dominic Howards band. Derefter bad de Chris Wolstenholme - der dengang spillede trommer - om at lære at spille basguitar; de andre oprindelige medlemmer af Gothic Plague forlod bandet da Bellamy foreslog, at de skulle skrive deres egne sange frem for at spille cover-numre. Wolstenholme modtog opfordringen og begyndte at tage undervisning, mens Bellamy var nødt til at blive forsanger og sangskriver i bandet.[kilde mangler]

Matt and Dominics oprindelige bandnavn var Gothic Plague. Derefter kaldte de sig Fixed Penalty, for derefter at skifte navn til Rocket Baby Dolls.[7] I 1994 brugte bandet navnet Rocket Baby Dolls[8] med et goth/glam-image til en lokal band-konkurrence. Bandet vandt konkurrencen, men smadrede deres udstyr undervejs.[9][10] "Det var ment som en protest, et udsagn," sagde Bellamy, "so da vi vandt kom det som et chok, et stort chok. Derefter begyndte vi at tage os selv seriøst." Kort efter konkurrencen valgte de tre bandmedlemmer at glemme universitetet, opsige deres jobs, ændre bandnavnet til Muse (1994-1995) og flytte væk fra Teignmouth.[11] Navnet "Muse" var inspireret af Matt Bellamy's billedkunstlærer. Læreren nævnte ordet "Muses". Derefter slog Matt det op i en ordbog, og bestemte sig for at forkorte det til "Muse", dels på grund af ordets korte længde, og fordi medlemmerne af bandet syntes, det så godt ud på en plakat.[12]


  1. ^ Muse - Top 10 acts you MUST see live. Virginmedia.com. 2008-07-21. Hentet 2010-09-03. 
  2. ^ Best live band find their Muse at new Wembley| Music. This is London. Hentet 2010-09-03. 
  3. ^ Muse the best live band in the world - Music. Time Out Sydney. Hentet 2010-09-03. 
  4. ^ Heather Phares. Muse > Biography. allmusic. Hentet 2009-07-01. 
  5. ^ NME Albums Of The Year 2006. NME. 2006. Hentet 2008-01-27. 
  6. ^ Sexton, Paul (21 September 2009). "Muse Score Third U.K. No. 1 Album". Billboard. Hentet 24 April 2010. 
  7. ^ Bishop, Tom (11 February 2005). "Defiant Muse take centre stage". BBC News. Hentet 26 April 2010. 
  8. ^ Muse playing Battle of the Bands 1994 - Pt. 4. YouTube. 2009-04-15. Hentet 2010-04-15. 
  9. ^ muse: biography. microcuts.net. Hentet 2007-08-04. 
  10. ^ "Muse". Kerrang!. 1999 
  11. ^ "Muse Biography". Artists (Taste Music). Arkiveret fra originalen 2002-12-08. Hentet 2008-01-27. 
  12. ^ Biography - Muse Wiki: Supermassive wiki for the band Muse. Muse Wiki. Hentet 2010-04-15.