Bruger:Henrik Warburg/sandkasse

Samisk flag https://www.norden.org/da/information/det-samiske-flag — Det samiske flag anvendes af den europæiske urbefolkning - samerne på hele Nordkalotten og er designet af Astrid Båhl. Flaget har en sammenhængskraft for de samere der er bosiddende i Nord-Norge, Nord-Sverige, Nord-Finland samt i Rusland: Sapmi. Det samiske flag blev i anvendelse 1986, men blev først endelig godkendt som samernes officielle flag d. 15. august 1992

Olgodaddat (Nord samisk) udendøres fritids aktiviteter: Friluftsliv[redigér | rediger kildetekst]

Friluftsliv udspringer af samisk urfolkskundskab.[redigér | rediger kildetekst]

Den historiske evidens viser, at friluftsliv udspringer af samernes urfolks kundskaber dvs. udendørs fritidsaktiviteter og udfolder sig i det samiske kulturlandskab fjeld, skov og vand.

Den benhårde norske- og svenske assimileringspolitik var fortløbende fra midten af 1800tallet og helt frem til 1960erne, hvor fornorskningen- og forsvenskning politiken tog den samiske vejledertradition - árbevirolaš mattu (Nord samisk) samt deres kundskab og artefakter - duodji : Ski, lavu, træhåndværk, pulk, beklædning mm. til sig og udfoldede den samiske kulturelle indforstået kundskab som en norsk- og svensk nationalidentitet, der efterfølgende bundfældede sig som finkultur gennem begrebet Det nordiske friluftsliv. Ordet Friluftsliv dukkede første gang op i Henrik Ibsens Digt på Vidderne 1859 og blev 1921 titlen på Fridtjof Nansens tale til ungdommen i den Norsk Turistforening DNT. Det nordiske Friluftsliv er ligeledes stærkt inspireret af den engelske militære didaktiske diskurs Outward Bound der var en militær didaktisk diskurs til, at optræne kommandosoldater og marinesoldater under 2. Verdensskrig, med det kulturpædagogiske formål, at udvikle rettidig omhu, samfundssind, empati samt korpsånd hos militærpersonalet dvs. en dannelsesrejse.

Samernes tavse viden - mestring i det [samiske kulturlandskab] skov, fjeld og sø, blev bl.a. udslagsgivende for Laplandskrigen på Nordkalotten under operation Sepals samt på den russiske front ender 2. Verdenskrig og i krigsafslutningens glædesrus, arbejdede assimilerings politikkens grumme væsen ufortrødent videre imod den Europæiske urbefolkning der fragtede ca. 50.000 flygtninge ind fra Norge til Sverige med livet som indsats - grenselosene, ved hverken at omtale samernes militære indsats eller deres færdigheder og kundskaber i naturen, der resulterede i et positivt udslag for de allierede styrker under Laplandskrigen og som efterfølgende blev til indbegrebet af friluftslivets væsen. Ved krigens bratte afslutning, blev de allierede tropper sendt hjem og efterfølgende tog man ikke hånd om alle de Posttraumatisk stress – Symptomer og behandling af PTSD der indhentede de norske mænd, kvinder og børn samt de involverede samiske familier i Finnmarken, der havde været dybt berørt af krigens gru og dens senfølger.

Samernes mestring til et liv i vildmarken, på naturens vilkår, blev efter den ulyksalige snestorm 1967 - kaldet i folkemunde: den sorte påske, med 16 omkommende på 4. ulykkespladser, til akademiske afhandlinger med indbegrebet af det Nordiske Friluftsliv efter Nils Faarlunds store mediebevågning samt begrebssættelse af både vejlederbegrebet og det nordiske friluftsliv. I de efterfølgende 20-30 år begyndte skriftsprogskulturen at udfolde de første akademiske afhandlinger i Norden og efterfølgende poppede de frem på uddannelsesinstitutionerne og Universiteterne qua - Det Norske project. I denne proces rejste sig fra árran af mere end 150års assimileringspolitik, 435.års rigsfællesskab med Danmark, 100. års rigsfælleskab med Sverige og efter 5. års tysk besættelse. Den akademiske skriftsprogs elite formede en stærk norsk- og svensk national identitet som to polarlande. med et solidt tilhørsforhold til samisk tavs viden og mønstergenkendelse i det samiske kulturlandskab. Dette naturliv er stærkt illustreret af både Knud Rasmussens værk Lapland 1901, Johan turis værk Lappernes liv 1910 samt Emilie Demant-Hatts bog Med Lapperne i Højfjeldet. Samernes liv på naturens vilkår er ligeledes illustreret gennem farverne og mønstret i det samiske flag og har samhørighed med samernes national sang Sámi soga Lávlle og den samiske vuggevise Lapin áidin Kehtolaulu.

Betydningsfulde personligheder der har været medvirkende til, at sætte ord på samisk udendøres fritidsaktiviteter - olgodaddat:[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur:[redigér | rediger kildetekst]

Bergquist Oluf & Svenonius Frederik et. al. 1908: Lapland, det store framtidslandet, en skildring i ord och bild af dess natur och folk, C.A.V. Lundblom. Kungliga Hofboktryckeriet, IDUNS Tryckeri-aktiebolag, Stockholm.

Demant-Hatt Emilie 1913: Med lapperne i højfjeldet, A-B Nordiska Bokhandeln.

Drivenes Arne-Einer, Jølle Dag Harald 2004: Norsk Polarhistorie I., Gyldendal Norsk Forlag AS.

Jonsson Nordin Åsa 2010: Árbediethu árbediehto/aerpimaahtor, sametingets policydokument för traditionell kundskab, Sametinget

Knuth Eigil 1948: Fridtjof Nansen & Knud Rasmussen en slægtsstudie af Eigil Knuth, Gyldendal, København 1948

Nansen Fridtjof 1890: PÅ SKI OVER GRØNLAND en skildring af den norske grønlands-ekspedition 1888-89, H. Aschehoug & CO´s Forlag Ktistiania

Nansen Fridtjof 1916: Frilufts-liv, Jacob Dybwads forlag, Kristiania

Nordenskiöld Adolf Erik 1875: Svenska POLAR-EKSPEDITIONEN år 1872-1873 under ledning af A.E. Nordenskiöld. P.A. Norstedt & Söner.

Nordenskiöld Adolf Erik 1883: DICKSONSKA EXPEDITIONEN till GRÔNLAND dess inre isöken och dess ostkust, Stockholm F&G Beijers Förlag.

Norsk Polarklubb 1945: Polarårboken 1945, Gyldendal Norsk Forlag , Oslo

NOU: Finnmarksvidda, 1978: 18A og 18B.

NOU: Bruk av land og vann i Finnmark i historisk perspektiv, 1994:21

NOU: Plan for helse- og socialtjenester til den samiske befolkning i Norge, 1995:6

NOU Samisk lærerutdanning 2000:3

Rasmussen Knud 1907: Lapland, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag.

Samer I Syd 2019: VISDOMSORDBOK 1918 - 2018, Vulcan

Sandell, Klas & Sverker Sörlin (red.): Friluftshistoria. Från ”hårdande friluftslif” till ekoturism och miljöpedagogik. Stockholm: Carlsson 2000. 2. uppl. 2008

Store Norske leksikon: Fornorskningspolitikken.

St. Meld Nr. 28 2007-2008: Samepolitikken

St. Meld Nr. 39 2000-2001: Friluftsliv - ein veg til øgare livskvalitet, klima- og Miljødepertementet

St. Meld Nr. 55 2000-2001: Om samepolitikken

Turi Johan 1911: Lappernes Liv Muittalus Samid Birra, A-B Nordiska Bokhandeln Stockholm

Vorren Ørnulv 1980: Med Nansen over Grønlandsisen i 1888 min reise fra sameland til Grønland, Universitets-forlaget, Tromsø-Oslo-Bergen, Bryne trykkeri.

Warburg Henrik 2019: FRILUFTSLIV udspringer af samisk urfolkskundskab uden fortid har friluftsliv ingen fremtid, Mellemgaard.

Warburg Henrik 2020: FRILUFTSLIV en dannelsesrejse Tanker ændrer adfærd og adfærd ændrer tanker, Mellemgaard

Warburg Henrik 2020: FRILUFTSLIV Den militære ånd marcherer ind i friluftslivets væsen, Mellemgaard