Bruger:Infrasound

Jeg har skrevet og sendt dette brev vedr infralyd mv. Det kan læses på engelsk og tysk på www.infralyd.dk Med venlig hilsen Solveig Odderskov

Statsminister Anders Fogh Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K

                                                                                                        Ølsted, den 2006-01-19

ÅBENT BREV.

Kære Anders Fogh Rasmussen.

Med ønsket om et rigtigt godt 2006 – for os alle – vil jeg bede dig om at løse et forureningsproblem, der er stærkt stigende: LYDFORURENINGEN AF DYBE LYDE, den lydforurening, som Miljøstyrelsen allerede i 1995 kaldte for LANDSDÆKKENDE.

Jeg har før gjort dig opmærksom på problemet, og den 11. juli 2002 skriver du til vor forening, at personer, der er generet af infralyd eller lavfrekvent støj kan henvende sig til deres kommune, som med respekt skal tage stilling til det konkrete tilfælde ud fra de gældende grænseværdier, som bygger på den nuværende viden om emnet.

Kommunerne er desværre blot sjældent indstillet på at hjælpe de mange borgere. Roskilde kommune afviser f.eks. at tage lydmålinger med den begrundelse, at de ikke har brugbart lydmåleudstyr. (Kommunens miljøteknikere har ellers fået kursus om infralyd.) Hundested kommune vil ikke ofre dyre lydmålinger, fordi de gældende støjgrænser blot vil vise, at der pr. difinition ikke er problemer. Hillerød kommune afviser lydmålinger med den begrundelse, at Miljøstyrelsens støjgrænser er for høje. Frederikssund kommune afviser lydmålinger med henvisning til, at kraftvarmeværket, som anklages for at være lydkilden, overholdt støjgrænsen – for ca. 10 år siden. Voksne mennesker må derfor finde andre steder at overnatte p.g.a. den buldrende lyd i deres hjem. I en radioudsendelse hørte vi om et 5-6 årigt barn, der vækkede sin mor om natten og ”bad hende skrue ned for lyden”, men det bekymrer ikke Frederikssund kommune. Heller ikke i Frederiksværk kommune får borgerne hjælp. Et brev fra en 13-årig pige, der skriver, at lyden er så forfærdelig, at hun ikke kan sove om natten, ignoreres med den begrundelse, at lyden sikkert kommer fra nabokommunerne. I Liseleje tager sommerhusbeboere hjem til København og overnatter, fordi de ikke kan holde den dybe buldrende lyd ud. Hørsholm kommune afviser at tage lydmålinger – og skriver til Miljøstyrelsen, at forureningen må betragtes som landsdækkende – og derfor er et problem, som Miljøstyrelsen må tage sig af. Rødovre kommune har også p.g.a. flere henvendelser skrevet til Miljøstyrelsen og påpeget den ”grå zone”, vi har mellem lydpåvirkning og sygdom. Frederiksberg kommune afviser at tage lydmålinger, selv om en større gruppe ”Fre- deriksbergborgere” har henvendt sig samlet og skrevet, at den dybe buldrende lyd i deres hjem er uudholdelig. Miljøteknikeren kunne i øvrigt selv høre den dybe buldren. Det samme er tilfældet i Ishøj kommune. Slangerup kommune afviser støjproblemet med den begrundelse, at lydteknikeren ikke selv blev generet af støjen ved et besøg.... om dagen.... og så fremdeles.

Selv om man ved, at borgerne bliver syge af at leve i denne lede gennemtrængende lyd, vil ingen løse problemet.

Frederiksværk kommune har bl.a. skrevet til Miljøstyrelsen, at den i perioder dagligt får henvendelser fra borgere, der generes af den kraftige buldren, at lyden er landsdækkende, og at den er en stressfaktor, som medfører forringet livskvalitet og helbredsmæssige konsekvenser på længere sigt, hvilket der bør tages hensyn til ved fastsættelse af grænseværdier.

De danske grænseværdier er netop problemet: I Odense og Århus har ca. 20 henvendelser i hver kommune ført til lydmålinger, som overholdt de af Miljøstyrelsens fastsatte støjgrænser for infralyd og lavfrekvent støj, så folk må stadig fylde sig med sovepiller – og lide af hovedpine, ørepine, svimmelhed, kvalme, stress m.m., som skyldes den enerverende dybe lyd i deres eget hjem. En lyd, som intet høreværn kan udelukke – og som man ikke kan lydisolere sit hjem imod.

Miljøstyrelsen har forsvaret sine grænseværdier med at oplyse, at nye videnskabelige undersøgelser har vist, at mennesket generes mindre end hidtil antaget af lavfrekvente lyde. Desværre fandtes der blot ingen videnskabelige undersøgelser. Da flere bad om dokumentation for denne videnskabelig undersøgelse - måtte daværende miljø-& energiminister Svend Auken beklage: ”Der var tale om en misforståelse”. (Det kan vel ikke herefter undre nogen, at man mister tilliden til Miljøstyrelsen.... ?)

Miljøstyrelsen ville ikke hjælpe med at finde ud af, hvorfra den landsdækkende lydforurening af dybe lyde kom, så private lydteknikere – og vor forening – gik for egen regning igang med detektivarbejdet og har nu med professionelt måleudstyr dokumente- ret, at de dybe lyde hovedsageligt kommer fra de ca. 500 kraftvarmeværker, plus fra vindmøller og forbrændingsanlæg.

Kraftvarmeværkernes dybe lyde kan måles over 20 km. fra værkerne INDE i folks hjem. Der er både infralyd og lavfrekvent lyd. I maj måned 2005 fik vor forening f.eks. henvendelser fra både Liseleje, Hundested, Frederiksværk, Ølsted og Frederikssund – fra masser af mennesker, der var ved at ”blive vanvittige” af den modbydelige lede lyd, der var blevet helt uudholdelig. Med vort lånte måleudstyr – og med hjælp fra professor i akustik Henrik Møller ved Aalborg Universitet – pejlede vi os frem til Kyndby-Værket, der var i drift. Vi målte et niveau på 84 dB(G) ved værket, og lyden gav os kvalme. Miljøstyrelsen har tilladt 85 dB(G) inde i vore boliger DØGNET RUNDT !!!

Der lå i forvejen en dyb lyd-dyne fra de mange kraftvarmeværker i Nordsjælland, og da Kyndby-Værket så deltog i infernoet, blev støjniveauet så kraftigt, at man heller ikke udendørs kunne få ro. Inde i boligen er støjen altid p.g.a. resonans kraftigere og mere intens. Overalt i Danmark kan vi efterhånden måle de lave frekvenser i mere eller mindre styrke døgnet rundt. Man kan sammenligne lyden med ”en lastbil i tomgang”.

Hos nogle lyder det, som om 2 lastbiler er parkeret i boligen – hos andre 3 lastbiler – hos nogle 4 – hos de heldige kun en – alt efter, hvor mange kraftvarmeværker man hører.

Vor forening får løbende meddelelser fra folk overalt i Danmark vedrørende lydens styrke, og da den i flere af Nordsjællands kommuner en nat pludselig var mindre voldsom, bad vi Frederiksborg Amt om at finde ud af HVORFOR. Det viste sig, at Hillerød kraftvarmeværk på det tidspunkt havde været ude af drift, hvilket vil sige, at folk, der bor 10-15 og 20 km. fra værket generes af lydene fra det.

Utallige mennesker bliver syge af denne modbydelige næsten fysiske lyd. Mange i vor forening er ramt af blodpropper – og flere er i en alt for tidlig alder – døde heraf. I metroXpress kan vi den 28. november 2005 læse, at tyske forskere skaber tvivl om, hvor meget støj, vi kan tåle i dagligdagen – også selv om støjgrænserne er overholdt. Et forskerhold fra Charité-Universitetet i Berlin har påvist, at støjen giver forøget risiko for blodpropper i hjertet.

Med hensyn til STØJGRÆNSER i Danmark fik vi nogle ganske specielle grænser i september 1997. Miljøstyrelsen satte dem selv – uden at lytte til fagkundskaben. Bl.a. professor Henrik Møller påpegede, at Miljøstyrelsen ikke anvendte de internationale standarder korrekt. Målemetoderne, som Miljøstyrelsen anviste ville føre til deciderede fejlmålinger !!!

Miljøstyrelsen vedtog alligevel sine forkerte målemetoder.

I år 2005 har Aalborg Universitet ved en lyd-forskning underkendt Miljøstyrelsens målemetode i det lavfrekvente område !!! Ved at tage målingerne KORREKT, kan der være op til 10 dB(A) mere i folks hjem, hvilket vil sige, at mange lever i for kraftig en støj – som ifølge Miljøstyrelsen for den lavfrekvente støjs grænse er 20 dB(A) om natten og 25 dB(A) om dagen.

Vi har i årevis i vor forening klaget både til Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen over den alt for høje støjgrænse – og nu viser det sig altså, at Miljøstyrelsen anviser en målemetode i det lavfrekvente område, der giver et forkert - alt for lavt - resultat.

I 1997 -1998 opfordrede vi daværende miljø- og energiminister Svend Auken til at kræve bedre lyddæmpning af bl.a. de mange planlagte prestige-kraftvarmeværker, men han afviste (se vedlagte brev), at der var problemer – og ville ikke indse, at der allerede var store lydproblemer med de mange kraftvarmeværker.

Vi kunne dengang på Miljøstyrelsens hjemmeside læse, at de danske kraftvarmeværker vakte international bevågenhed og interesse hos politikere, energimyndigheder og græsrødder over hele verden. Der oplyses f.eks. følgende. Citat: ”Kraftvarme er temaet for den store internationale workshop som Energistyrelsen er vært for i København den 8.-9. juni 1998. Over tredive lande er repræsenteret. Workshoppen sætter internationalt fokus på energieffektivisering og især kraftvarme. Miljø- og energiminister Svend Auken holder åbningstalen.” Citat slut.

Mon Svend Auken nævnte kraftvarmeværkernes lydforurening...???

At samme lavfrekvente lyd også kommer fra vindmøller, blev tilbagevist af Svend Auken (se vedlagte brev), selv om vi i Jyllands-Posten den 9. august 1998 kunne læse, at Miljøministeren og Naturklagenævnet årligt modtager flere hundrede klager netop over infralyd fra vindmøllerne.

Socialdemokratiets miljøordfører, Martin Glerup blev i maj 1997 interviewet til Frederiksborg Amts Avis, hvor han udtalte, at hvis de dybe lyde kun generede fem personer, kunne man ikke ofre penge på lyddæmpninger af kraftvarmeværkerne, som ifølge direktør Lars Frederiksen fra firmaet Silentor Novum ( der er leverandør af lyddæmpere i både ind-og udland) anslog ville koste op imod 100 mio. kroner, hvis de omkring 100 største kraftvarmeværker med gasmotorer i Danmark skulle lyddæmpes effektivt. Vor forening skrev til Martin Glerup og inviterede ham til at se de over tusind henvendelser fra mennesker i Danmark, der allerede dengang blev generet af den lavfrekvente støj – men Martin Glerup svarede aldrig på vort brev.

I dag får man også I Tyskland og Sverige henvendelser fra mange mennesker, der generes af dybe modbydelige lyde i deres hjem. I Sverige har vi bl.a. dokumenteret, at de dybe lyde fra kraftvarmeværket i Halmstad kan høres 20 km. fra værket.

Undertegnede hørte iøvrigt samme rædsomme lyd i Luisenthal (Thüringen) i Tyskland i sommeren 2005, og jeg regner med, at støjen kom fra Gotha Stadtwerke – ca. 10 km. fra ferieboligen, som lå et vidunderligt smukt sted, men som p.g.a. den lede lyd ikke kan anbefales som turiststed. Har man mon på Gotha Stadtwerke og på Halmstad Kraftvarmeværk købt know-how af Danmark ???

Med denne henvendelse håber jeg, at du vil løse lydforureningsproblemet i Danmark ved at kræve ændrede støjgrænser – og korrekte målemetoder.

Det nytter ikke at henvende sig til miljøminister Connie Hedegaard. Som du kan se af vedlagte, besvarer hun ikke vore spørgsmål. Sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen svarer heller ikke – som du ser - på ubehagelige breve – og HVIS han svarer, undviger han emnet og skriver i stedet om noget andet.

Lydforureningen i Danmark ER et ubehageligt emne, men det KAN løses: Kraftvarmeværkerne kan lyd-og/eller vibrationsdæmpes, og vindmøllerne skal placeres i en meget større afstand fra boliger. Økonomisk vil det betale sig – i form af færre syge mennesker på hospitalerne og færre invalide. Sundhedsstyrelsen oplyste i maj 1999, at infralyd påvirker hjertekar-systemet og kan ændre vore hormoner.

Med venlig hilsen

Solveig Odderskov.