Spring til indhold

Bruger:Jensenrj2021/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fælledby[redigér | rediger kildetekst]

Fælledby er et kommende boligområde ved Lærkesletten på Fælleden på Amager i København. Masterplanen blev godkendt den 4. februar 2021 af et politisk flertal i Københavns borgerrepræsentationen[1]. Fælledby vil bestå af 3 nabolag, og forventes at blive udbygget i etaper over en 10 årig periode fra 2021[2]. Fælledbyen har opnået international anerkendelse med en vinderkåring i kategorien "urbant design" ved Fast Company’s World Changing Ideas Awards 2021 [3], begrundelsen er blandt andet naturnær placering, næsten bilfri infrastruktur og at byggeriets bærende konstruktioner udføres i træ.

Kritik af Masterplanen[redigér | rediger kildetekst]

Selvom projektet, i følge Arkitektfirmaet bag masterplanen Henning Larsen, beskrives som "(...) et ambitiøst forsøg på at sætte standarden for, hvordan den moderne byboer kan leve i samklang med, og i dyb respekt for, naturen."[4], så er projektet ikke uden kritik. I et fagligt notat fra Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet udtrykkes bekymring for at harer, rådyr og sanglærker kan forsvinde helt fra Amager Fælled ved opførelsen af Fælledby[5]. Særligt udvises der bekymring for stor vanssalamanderens habitat, som er en beskyttet dyreart i EU's habitatdirektiv[5]. Bekymringerne har ført til, at Danmarks Naturfredningsforening i marts 2021 har klaget over byggeriet til Planklagenævnet[5]. I følge masterplanen gøres i forbindelse med byggeprocessen en række indgreb, der skal beskytte de truede arter, som stor vandsalamander. Blandt andet indsamles stor vandsalamander på byggearealet inden byggeriet påbegyndes, og der opsættes paddehegn, for at undgå at de vender tilbage til arealet, mens byggeriet er igangværende[2].

Lærkesletten, hvor Fælledby skal opføres, har tidligere været kategoriseret som fredet natur, men blev i foråret 2019 affedet, som led i realiseringen af byggeri på Amager Fælled[6].

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ By og Havn (5. februar 2021) https://byoghavn.dk/politisk-flertal-for-faelledbys-lokalplan/ (besøgt 11. maj 2021)
  2. ^ a b Fælledby.dk (24. februar 2021) https://faelledby.dk/byggeprocessen/ (besøgt 11. maj 2021)
  3. ^ Fælledby P/S (4. maj 2021), https://faelledby.dk/2021/05/04/faelledby-vinder-international-byudviklingspris/ (besøgt 11. maj 2021)
  4. ^ Henning Larsen Architects (u.d), https://henninglarsen.com/da/news/archive/2019/12/05-new-masterplan-secures-copenhagens-first-neighbourhood-in-wood/ (besøgt 11. maj 2021)
  5. ^ a b c Beim, Jakob Hvide (31. marts 2021), https://politiken.dk/indland/kobenhavn/art8147686/Her-er-de-dyr-det-risikerer-at-skade-når-Amager-Fælled-bebygges (besøgt 11. maj 2021)
  6. ^ Brandt, Kasper Bruun Vindum (4. februar 2021)https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/trods-drama-og-stemmeflirt-i-11-time-flertal-vedtager-endeligt-byggeri-paa-laerkesletten-paa-amager-faelled (besøgt 11. maj 2021)