Bruger:Kamstrup2017

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Kamstrup A/S[redigér | rediger kildetekst]

Kamstrup A/S er en dansk teknologivirksomhed beliggende i Stilling nær Skanderborg i Østjylland. Virksomheden er blandt verdens førende leverandører af løsninger til måling og styring af energi-  og vandforbrug. Løsningerne anvendes på verdensplan af forsyningsselskaber og ejendomsadministratorer og sørger for pålidelig og omkostningseffektiv måling. Produktporteføljet omfatter forbrugsmålere, fjernaflæsningssystemer, hosting og service, analyse og smart grid-applikationer. Alle produkter produceres i en højteknologisk produktion med de højeste certificeringer inden for miljø og kvalitet.

I 1946 grundlagde Olaf Kamstrup virksomheden "Kamstrups Manometer- og Termometerfabrik" i Åbyhøh nær Aarhus. Her fremstillede han måleinstrumenter og procesudstyr til industrien, og i 1959 blev den første Kamstrup-varmemåler lanceret. I 1966 opkøbte Kamstrup virksomheden Metro og nåede op på 220 medarbejdere. Denne vækst førte til, at man i 1974 var klar til at introducere den første elektriske måler i virksomhedens historie. Kamstrup blev i 1990 overtaget af det danske olieselskab OK, der i dag har 100% ejerskab.

Koncernen har kontorer i mere end 20 lande samt forhandlere i mere end 60 lande. I 2016 havde Kamstrup en omsætning på 1.739,9 mio. kr. og en medarbejderstab på mere end 1200 medarbejdere på globalt plan

Virksomhedens historie[redigér | rediger kildetekst]

Kamstrup blev grundlagt i 1946 af den selvstændige tekniker Olaf Kamstrup i lille værksted i Åbyhøj udenfor Aarhus. Her fremstillede han måleinstrumenter og procesudstyr til industrien. Virksomheden voksede hurtigt og allerede i 1948 flyttes Kamstrup til nye større lokaler og i 1957 rundede virksomheden 1 million i omsætning. I 1959 blev den første varmemåleren produceret og lagde dermed grundstenen til nutidens succes. Et tæt samarbejde med fjernvarmeforsyningen sikrede værdifuld feedback og ideer til de innovationer, som stadig kendetegner virksomheden i dag.

Olaf Kamstrup gjorde en dyd ud af hurtig levering af hans produkter, og at de stemte overens med kundens behov. Han vidste dog, at det altid var muligt at forbedre løsningen, og det var derfor naturligt for ham altid at forbedre sine opfindelser. Denne ånd lever fortsat videre hos Kamstrup, hvis mission afspejler grundlæggerens filosofi: ”Vi skaber fremskridt for andre ved at levere innovative måleløsninger til energi- og vandforbrug”.

Siden energiselskabet OK i 1990 købte Kamstrup, har virksomheden gennemgået en rivende udvikling. Allerede i 1991 var man klar til at lancere en ultralydsvarmemåler. Ultralydsprincippet har siden da dannet grundstenen for Kamstrups måleteknologi. På grund af virksomhedens stadige udvidelse var den spredt på fire forskellige adresser, men i 1995 flyttede virksomheden til Stilling, hvor administration og produktionsfaciliteterne blev samlet. Med knap 10 års mellemrum lancerede virksomheden to banebrydende produkter – elmålere med automatisk måleraflæsning i 1998, og intelligente vandmålere i 2007. Disse produktlanceringer bevirkede, at Kamstrup trods finanskrisen afsluttede år 2008 med en rekordomsætning og en vækstrate på 30%.

Kamstrup er i dag en ledende global producent af intelligente måleløsninger til både husholdninger og industri. Kamstrup ejes i dag 100% af det danske energiselskab OK.

Produktbeskrivelser[redigér | rediger kildetekst]

Vandmåling[redigér | rediger kildetekst]

I 2007 introducerer Kamstrup den første intelligente vandmåler. Siden har virksomhedens løsninger til vandmåling drevet en stor del af væksten og repræsenterer i dag den næste generation af intelligent forbrugsmåling. Ved at kombinere den nyeste ultralydsteknologi, fjernaflæsning, avanceret tryk- og lækageovervågning med høj forbrugerinvolvering tilbyder virksomheden en produktportefølje, der dækker vandforsyningens kerneopgaver og sikrer det højeste niveau af kontrol, effektivitet og fleksibilitet.

I dag er virksomhedens mest sælgende vandmåler MULTICAL® 21, der hovedsageligt bruges til måling af vandforbruget i husholdninger. MULTICAL® 21 er Danmarks første drikkevandsgodkendte vandmåler.  Porteføljen inkluderer ligeledes flowIQ-serien og en række af modulære vandmålere, der primært henvender sig til industrien.

Hos Kamstrup tror man på, at nøglen til at løse fremtidens udfordringer ligger i et gennemsigtigt distributionsnetværk, hvor forsyningen altid har opdateret viden om forbrug, tryk og vandspild m.m. Derfor har man siden 2016 introduceret både en trykmåler produceret af virksomheden selv, samt en vandkvalitetssensor produceret af Eventlab, der begge skal bidrage til et mere nuanceret billede af distributionsnetværkets aktuelle tilstand.

Varme- kølemåling[redigér | rediger kildetekst]

Kamstrup har siden 1959 produceret varmemålere, og selvom måleprincipperne ikke er de samme som dengang, har Kamstrup løbende haft et tæt samarbejde med fjernvarmeforsyningen og har dermed løbende udviklet sine produkter til at passe til markedets skiftende behov. Derfor kan Kamstrup også kalde sig for verdens førende producent af ultrasoniske varmemålere.

Alle varme/kølemålere anvender i dag ultralydsprincippet og er udviklet i henhold til den europæiske standard inden for varme/kølemålere, EN1434.  

Elmåling[redigér | rediger kildetekst]

Kamstrups produktion af elmålere og tilhørende aflæsningssystem blev påbegyndt i 1998. Elmålerserien indeholder et bredt udvalg af målere til kommerciel og industriel måling af elforbruget. Virksomheden fik udover produktion af målere også specialiseret sig i udvikling af software til fjernaflæsning. Kamstrups OMNIA-platform omfatter intelligente målere, kommunikationsinfrastruktur, styring af målerdata og smart grid-kapaciteter – og den opfylder fuldt ud de europæiske standarder.

Ligeledes kan OMNIA-platformen agere som en multiforsyningsplatform, der integrerer alle forsyningsarter – el, vand, varme og køling – og alle moderne kommunikationsteknologier.

Aflæsningssystem til intelligente målere[redigér | rediger kildetekst]

Kamstrup har udviklet sit eget software-aflæsningssystem til intelligente målere, kaldet READy. Formålet med READy var at gøre det enkelt og effektivt for forsyningsværkerne, at aflæse målere og afregne forbrugsdata korrekt. Med READy bliver forsyningen i stand til selv at vælge hvor ofte målere skal aflæses, og hvordan data skal samles ind. I dag aflæses over en million vand- og varmemålere gennem READy i blandt andet Danmark, Tyskland, Finland, Sverige og USA.

Certificering og akkreditering[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1993, har Kamstrup været certificeret i henhold til ISO 9001 angående kvalitets- og miljøsystem, og er ligeledes ISO/IEC 27001 certificeret vedrørende informationssikkerhed. Derudover har Kamstrup et miljøledelsessystem, der er certificeret efter ISO 14001 og et arbejdsmiljøledelsessystem i overensstemmelse med DS/OHSAS 18001.

Kamstrups laboratorium til kalibrering af el-, vand-, varme- og kølemålere er akkrediteret af DANAK (Danmark) og SWEDAC (Sverige) i overensstemmelse med ISO 17025. Derudover er Kamstrup også akkrediteret efter ISO 17020. DANAK og SWEDAC er medlemmer af EA (European cooperation for Accreditation) og af ILAC (International Laboratory Accreditation Cooperation). Derudover er Kamstrup i besiddelse af D-modulet i Måleinstrumentdirektivet MID-2014/32/EC, samt bemyndigelser til førstegangsverifikation i en lang række lande uden for EU.

Kamstrup produkter[redigér | rediger kildetekst]

Administerende direktører[redigér | rediger kildetekst]

  • 1946-1987: Olaf Kamstrup (Grundlægger)
  • 1987-1992: Karl Heinz Osbahr
  • 1992-2007: Poul Erik Schou-Pedersen
  • 2007-nuværende: Per Asmussen

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]