Bruger:Lauraborre/Sandkasse

Agenter i 1850

I 1800 tallet var der var to slags agenter den ene slags hed ”agenter” den anden slags hed ”Udvandrings agenter”. Af udvandrings agenter var der også 2 slags. Den ene slags var amerikanere der tog til Danmark for at sælge billetter. Den anden slags var danskere der var immigreret til Amerika og var en af de få der havde klarede den god. De tog så til Danmark ofte tilbage til deres hjemegn. De havde taget deres fine tøj på og gik og viftede med pengene. Folk på egnen blev derfor interesserede og troede rent faktisk på at der var ”paradis” på den anden og på den måde fik de lokkede pengene ud af folk ved at sælge billetter. Faktisk var der nogen der startede deres egne små agent bureauer. Denne for for udvandrings agenter kaldte man for yankee’s. Forskellen mellem en ”agent” og en Udvandrings agent” er at agenter de havde ikke selv været i Amerika. Udvandrings agenter kom fra Amerika til Danmark. på dette tidspunkt i Danmark havde man 8 hovedagenter de var de klogeste men alle agenter var jo kloge man kaldte også agenterne for forretnings folk fordi at de var meget gode til at forhandle og kunne næsten lokke hvem som helst til at købe en billet. På dette tidspunkt var der 60 agenter i dk. Agenternes ”hovedkvarter” lå i Nyhavn. I en gade der hed kajgade. Her boede 8 af de agenter som var i Danmark. Resten af de 52 agenter boede i Nordjylland. Grunden til at de valgte at være disse steder var at der var størst fattigdom og godtroende folk. Pr. mand som købt en billet fik agenten som solgte 10-15 kr. En Agent i 1880-1883 kunne tjente lige fra 12-14000kr igennem livet. Det afhang af hvor god man var til at manifulere med folk. Det var et ”let” job a være agent, hvis man bare kendte knebene. Agenterne tilbød at betale hele rejsen og skaffe billetterne. Familierne skulle så betale pengene tilbage når det gik dem godt i det nye land, med hensyn til, hus, kvæg og arbejde. Det var bare ikke altid at agenterne fik sagt det. I 1880érne kostede en billet ca. 100 kr. pr. person. I de tidlige år af udvandringen tog rejsen til Amerika 1½ måned. Efter at dampskibet kom til blev rejsen væsentlig forkortet. Den varede nemlig kun 10 dage. Agenterne var udspekulerede og de snød og bedragede. De fordrejede sandheden og undlod det de vidste kunderne ikke ville hører. Selvom nogle agenter arbejde for samme ”bureau” konkurrerede de indbyrdes. Hver især ville de jo gerne have fat i kunderne og tjene flest penge 1.maj 1864 kom der en vigtig lov. den ændrede på at alle rejsende skulle have rettigheder til at have et sted at sove, og vand at drikke. Og at de ikke blev mishandlede. Agenterne var ligeglade de tænkte kun på pengene.