Spring til indhold

Bruger:Allano/Islam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Profeter, kalifat og borgerkrige (-750)

[redigér | rediger kildetekst]
Kalifatets udbredelse i 750

Islams historie går tilbage til Adam, der er det første menneske på jorden. Muslimer tror, at Adam var den første af en lang række profeter. Abraham var en af disse, som levede for 4.000 år siden. Abraham fortalte folk om ikke at tilbede afguder, men da folk glemte dette, sendte Allah (Gud) flere profeter og til sidst Muhammed, som blev født omkring år 570. Muhammed prædikede i Mekka, men folk blev vrede. Det lykkedes Muhammed at skaffe tilhængere i Jathrib og udvandrede med dem i år 622, hvilket blev islams skelsættende.[1] Det første muslimske samfund blev dannet i. I Medina kom Muhammed og hans tilhængere i konflikt med indbyggerne i Mekka i år 630. Mekka måtte overgive og fik gennemtvunget islam som religion og fjernet deres afgudsbilleder. Muhammed døde i år 632.[2]

Efter Muhammeds død var nogle stammer utilfredse med at skulle betale zakát (skat) til fattige. Muslimerne valgte Abu Bakr som kalif, der førte krig mod de stammer, der ikke ville tilhøre islam. Muslimerne havde erobret hele Den Arabiske Halvø og på mindre end 100 år havde de også erobret kæmpe områder som Byzans og Persien. Kristne og jøder behøvede ikke at skifte tro, så længe de betalte en ekstra skat. Abu Bakr ønskede efter Muhammeds død at samle alle hans åbenbaringer i en bog, som blev den første Koran.[3] Abu Bakr fik efterfølgere og i år 656 blev Muhammeds fætter og svigersøn Ali kalif, som blev dræbt i 661. Dette skabte tilhængere, shiamuslimer, der ville indsætte Alis søn, Hussein, ind som kalif, men han blev dræbt i 680.[4] Deres modsætning, sunni-muslimer gik ind for det, Muhammed havde påbudt fra starten.[5] I løbet af de næste århundreder fik muslimerne kontrol over nye land i tre verdensdele: Asien, Nordafrika og Europa. Et af de områder, der blev kæmpet mest om var Palæstina mellem kristne og jøder.[6] I 750 fik muslimerne besejret umayyaderne og udråbte det abbasidiske dynasti.[7]

Guldalderen (750 - 1258)

[redigér | rediger kildetekst]

Under abbasiderne blev muslimernes rige en økonomisk stormagt. Industri og handel voksede, og under Harun-al-Rashids regeringstid var en guldalder inden for kultur. Undervisningscentre voksede over hele den muslimske verden, og muslimerne gjorde også store fremskridt i videnskab, matematik, astronomi og medicin. I løbet af det 8. århundrede blev der udviklet en muslimsk lovsamling kaldet sharia, der var baseret på koranen. I løbet af det 9. og 10. århundrede opfodrede muslimske regenter at loven blev nedskrevet af de lærde.[8]

  1. ^ Poulsen 1996, s. 7+8.
  2. ^ Nygaard 1983, s. 9.
  3. ^ Ganeri 2003, s. 12.
  4. ^ Nygaard 1983, s. 10+11.
  5. ^ Penney 2000, s. 12.
  6. ^ Penney 1995, s. 28.
  7. ^ Senker 2007, s. 9.
  8. ^ Senker 2007, s. 10+11.

Penney, Sue: Islam. Åløkke. 1995. ISBN 87-592-2187-9