Kalif

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En kalif er den øverste leder i et kalifat, som er en særlig islamisk politisk-religiøs organisationsform. Ordet kalif stammer fra arabisk khilâfa eller egentlig: khalîfat rasûl Allâh. Da det arabiske ord, khalîfa (flertal khulafâ’), betyder "efterfølger" eller "stedfortræder", betyder udtrykket altså ordret: "Efterfølger efter Guds udsendte". Allerede under Ummayyaderne udelod man ordet rasûl, sådan at udtrykket blev ændret til khalîfat Allâh, som betyder "Guds stedfortræder". Det er en islamisk regeringsform, hvor den verdslige og gejstlige ledelse er samlet i én person, kaliffen.

Den første kalif efter Muhammeds død i år 632 blev Abu Bakr, som var Muhammeds svigerfader. Den anden kalif, Omar, var ligeledes Muhammeds svigerfader. Den tredje kalif, Othman, fuldendte nedskrivningen af Koranen. Den efterfølgende kalif, Ali, var Muhammeds fætter og svigersøn. I dag regnes Ali blandt shiitterne for profeten Muhammeds eneste legitime efterfølger.