Bruger:Palnatoke/Skanderborg/Adelgade38. Rådhus og politistation.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fil:Rådhus2.jpg
Skanderborgs gamle rådhus tegnet i begyndelsen af 1860'erne af A.F.Horndrup.Det 2- etagers hus til højre er Kommuneskolen.

Skanderborg købstad købte i 1830 en del af landmand Antonis Gård på hjørnet af Torvet og Skolegade og indrettede her byens første rådhus med tingsal, arrest og i kælderen bolig for arrestforvareren samt et rum til byens 3 sprøjter.

Det var en 1-etages ganske imponerende blåkalket bygning på høj kælder og med frontispice med et ur. Men allerede i 1859 blev dette første rådhus nedrevet for at give plads til et nyt.

1900. Det lave hus bag rådhuset var dengang en populær beværtning, som i folkemunde hed Lille Phønix, som følge af naboskabet med byens store Hotel Phønix, Adelgade 44.

I 1860 indviede amtmand Bille Brahe det ret anseelige nye rådhus, tegnet af arkitekt H.C.Zeltner (1826-1889). Zeltner var bosiddende i Silkeborg, hvor han i en periode virkede som arkitekt. Han tegnede også rådhusene i Silkeborg og Horsens. I kompositionen minder de 3 rådhuse om hinanden, symmetrisk opbygget med tårn i midten og historicistisk inspireret.

Det nybyggede ”Rådhus” ejes af Amtet med 5/6 og af købstaden med 1/6 og indeholdt:

Tingstue, Byrådssal, Amtsrådssal, lokaler til Århus Stiftsamt, byens og herredsfogedkontorets arkiver samt retsforvarerbolig samt plads til 7 arrestanter.

Fil:B3a (1).jpg
Rådhuset 1930, Bygningen til venstre blev opført i 1919, og var indrettet til politistation i stueetagen og med byrådssal m.v. på 1. sal. I midten Zeltners Rådhus (1860) med retslokaler, arrest og arrestforvarerens bolig. Yderst til højre ses Kommuneskolen (1858). Ved en arkitektonisk genistreg og en mindre ombygning af gavlen på Kommuneskolen er det lykkedes at skabe en symmetrisk helhed med rådhuset i midten i røde sten og på hver side 2 en-etagers bygninger med kamtakkede gavle flankeret af de 2 etagers sidebygninger i gule sten med markante gavle, der samtidig underordner sig og understreger helheden i anlægget.
Byrådet 1933 med borgmester Bie Rasmussen for bordenden.

Bygningen blev trukket så langt tilbage, at den kom til at ligge på linje med Kommuneskolens gavl (opført 1858).

Bygningen er opført i 2½ etage i røde sten med blådæmpet teglstenstag. Den er symmetrisk opbygget omkring midtrisalit med tårnafslutning. Den fagdelte historicistisk inspirerede bygning prydes af fine detaljer i formsten og mønstermurværk. Det er en virkelig smuk og stilfuld bygning.

Rådhuset blev fredet i 1978 og har bevaret sit ydre intakt, medens det indre er ombygget flere gange i takt med de skiftende behov og ændrede funktioner.

I 1919-20 opføres ved nordenden af Zeltners Rådhus en ny bygning tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950), der bl.a. var kendt for Oliemøllen, bryggeriet Ceres og en række markante boligejendomme i Århus. Med små ændringer af kommuneskolens gavl kom det gamle rådhuset til at ligge smukt midt mellem 2 symmetriske bygninger.

Den nye bygning kom til at indeholde politistation i stuen og byrådssal med udvalgsværelse, garderobe m.v.


Herved blev der i det gamle rådhus frigjort plads til at flytte retslokalerne op på 1. sal, hvor byrådssalen tidligere havde været. I stueetagen indrettedes den gamle tingstue til lokale for forligskommissionen, og arrestforvarerens lejlighed blev udvidet. Arresterne ombyggedes efter tidens krav.

Gennem tiden har der udspillet sig flere politiske dramaer omkring Rådhuset og byrådet.

Blandt de mere bemærkelsesværdige kan nævnes valget i 1954, hvor de borgelige vandt og spidskandidaten, bank direktør Øhrstrøm var parat til at sætte sig i borgmesterstolen. Personligt uvenskab med den konservative arkitekt Johan Schmidt kom i vejen. Trods stort pres fra den konservative partitop pegede Schmidt i stedet på socialdemokraten Vilhelm Dupont (106-1974. Han satte sig dermed på borgmesterposten, og Øhrstrøm blev så skuffet, at han sagde sin stilling op og forlod byen.

1961 blev bygningen overtaget af staten, og byrådssalen blev indrettet i den gamle amtsrådssal og udlejet til Skanderborg Kommune. Senere blev begge bygninger politistation.

Igennem af 1900-tallet er Rådhusgården i små etaper blevet opbygget omkring det gamle rådhus.

Kommuneskolens bygninger langs Skolegade og Asylgade, en tilbygning til det gamle hotel Phønix (Adelgade 44) og den tidligere sparekasse (Adelgade 42) er blevet omdannet til kommunal administration og byrådssal. Et nyt rådhus er under opførelse i Højvangen og forventes indviet i 2016.

Torvet, der i nogle år er blevet kaldt Polititorvet har været rammen om mange funktioner og begivenheder gennem tiden:

Politiske valg, torvedage, demonstrationer, kongebesøg og meget andet.

Sidst – men måske ikke mindst har torvet været anvendt til parkering, og der blev desværre i 2015 udført en grim hvid opstribning af parkeringsbåse på de smukke brosten.


Kilder.[redigér | redigér wikikode]

Torvedag 1980. Foto Skanderborg Historiske Arkiv, B6870.

Kilder: Skanderborg, Herbert Madsen, Niels Gjesing, F.G:F. Stellfeld, 1983, side 100.

Blade af Skanderborg Bys Historie, Chr. Holtet, 1933, side 223

Skanderborg By, L. Thane, 1919 side 61-63

Bygningsbeskrivelse, Niels Henrik Petersen