Virring-stenen
Virring-stenen | |
---|---|
Fundet | 1865 |
Fundsted | Virring |
Rejst | 900–960 |
Sekundær anvendelse | Tærskelsten. |
Højde | 155 cm centimeter |
Bredde | 120 cm centimeter |
Dybde | 27 cm centimeter |
Placering | Virring kirkes våbenhus. |
Stenart | Granit |
DK-nr. | MJy 65 |
DR-nummer | DR 110 |
Virring-stenen er en runesten, fundet i Virring i 1865. Stenen, hvis runer opdagedes ca. 1865, lå som tærskelsten foran våbenhuset ved Virring kirke, og indskriften er som følge af denne sekundære anvendelse meget slidt. Magnus Petersen blev sendt til stedet og sørgede for at stenen blev udtaget og opstillet uden for våbenhuset. Ved denne lejlighed opdagedes indskriften på toppen af stenen. Nu står den op ad væggen inde i våbenhuset. Stenen har været rejst lidt sydvest for Allingåbro ikke langt fra Øster Alling-stenen.
Indskrift
[redigér | rediger kildetekst]Translitteration | Side A : ki-mutr : ...n : k(a)rþi : m(i)n(i) : --(u) : af(t) (:) : sasur : star r(i)sþi : stin : aft : tuþan :
Side B þur : uiki : þisi : kuml : |
Transskription | Gē[R]mundr(?) ... [su]n gærði minni [þ]ǿ æft Sassur. Star rēsþi stēn æft dǿðan. Þōrr vīgi þessi kumbl. |
Oversættelse | Germund(?) [N.N.s sø]n(?) gjorde disse minder efter Sasser. Star (Stær) rejste stenen efter den døde. Thor vie disse kumler. |
Indskriften er ordnet i parallelordning begyndende nederst til venstre. Den afsluttes med en 'Thor vie-formel' på toppen af stenen. Navnet Sasser er en variant af 'Asser' og kendes fra i alt fem danske runesten samt to upplandske. Thor vie-formler kendes fra to andre danske runesten, nemlig Sønder Kirkeby-stenen og Glavendrupstenen; her lyder formlen begge steder 'Thor vie disse runer'.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Om stenen Arkiveret 27. april 2011 hos Wayback Machine på Danske Runeindskrifter
- Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 147-148. København.
- Peterson, Lena 2007. Nordiskt Runnamnslexikon, s. 188. Uppsala.