Bruger:Peder Bjerge/FTF-A

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

FTF-A er en af Danmarks største a-kasser. FTF-A er en tværfaglig a-kasse, der tilbyder forsikring mod arbejdsløshed til ca. 135.000 medlemmer. FTF-A er a-kasse for både lønmodtagere og selvstændige.

FTF-A[redigér | rediger kildetekst]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

FTF-A blev oprettet i 1976 som en fagligt afgrænset og partipolitisk neutral a-kasse inden for hovedorganisationen FTF's område. Navnet FTF-A står for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse.

På FTF-A’s delegeretmøde i oktober 2008 vedtog forsamlingen, at FTF-A er en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere og selvstændige med fokus på de organisationer, som FTF-A er a-kasse for. Omkring 80 faglige organisationer arbejder sammen med FTF-A.

Medlemskab af FTF-A er en økonomisk forsikring, der giver ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Ved ledighed tilbyder FTF-A vejledning og rådgivning om jobsøgning og hvordan man kommer tilbage i arbejde. Som medlem af FTF-A kan man også tilmelde sig efterlønsordningen.

Strategi[redigér | rediger kildetekst]

En analyse peger på, at antallet af a-kasser vil falde over de næste år.[1] Derfor har FTF-A lagt en strategi om at gå fra at være en a-kasse, der fokuserer på udbetaling af dagpenge og efterløn, til at blive en ”beskæftigelseskasse”, hvor forsikring mod arbejdsløshed er en del af de services, medlemmerne tilbydes.

Tilsyn[redigér | rediger kildetekst]

FTF-A er som alle andre a-kasser under tilsyn fra Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet.[2] FTF-A er medlem af brancheorganisationen AK-Samvirke.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

FTF-A

AK-Samvirke