Bruger:Rodejong/Bornholms Historie
Bornholm 1658.
Bornholmske Samlinger, Tyvende Bind, Rønne 1929 Mænd fra 1658. Optegnelser af M. K. ZAHRTMANN. Jsuz: Disze effterskreffnne Borringholmske haffuer :/ nest Gud :/ Værit fornemste til samme Landz Erøbring at Vinde till hans Konngl: May:tt i Dannemarck;
- HASLE.
1. Her Poffuel Ancker Sougnepræst til Rydskier och Hasle Sougner haffuer Værit baade i Raad och daad till, all denne hans Konngl. May:ttz tienneste med Toug, Vagt, Reystning, och endnu flittig be-søger Land Vagterne. - En udførlig Levnedsskildring af Povl Ancher er given i Bornh. Saml., 14. B., 1922, S. 1-47.
2. Jens Kojoed Pederszønn. - En Levnedsskildring af Landkapitajn Jens Pedersen Kofoed foreligger i Bornh. Saml., 17. B., 1926, S. 1-32.
3. Nielsz Gomløsze Byefouget. - Et Levnedsrids af Landkapitajn Niels Nielsen Gumløs findes i Bornh. Saml., 17. B., 1926, S. 33-41.
4. Riigens Hoffmesters Thienner. - Denne navnløse Helt, som her endog er rykket frem foran sin overordnede, tør navngives som Lavrids Brodersen, der siden 1655 var Lensmanden Rigshofmester Joachim Gersdorffs Underskriver paa Bornholm, senere tillige Forvalter af hans Gods Lillø i Skaane. Han ejede ti bornholmske Bøndergaarde (94 Tønder Hartkorn) og giftede sig ind paa Almegaard i Knudsker og Ladegaard i Klemmedsker ved at ægte Jens Clausen Kofoeds Enke. Han drog til Jylland som Frederik Gersdorffs Forvalter paa Aakær i Hads Herred Syd for Aarhus og solgte da 1669 paa sin lille Stifdatter Margrete Kofoeds Vegne Ladegaard til Bornholms Guvernør Hans Schrøder Løvenhielm. Han blev Landkommissær og ejede 1673 Dybvadgaard i samme Hads Herred; hans Enke havde den i Eje fra 1681 til 1693.
5. Jens Laurszønn Ridefougett. - Et Levnedsrids af Gersdorffs Ridefoged og Lensskriver paa Bornholm Jens Lavridsen Risom er givet i Bornh. Saml., 17. B., 1926, S. 42-50.
6. Aage Suendszønn. - Aage Svendsen stod siden 1654 som Korporal ved Bornholms Milis's ene Landkompagni, deltog 8. Dec. 1658 i at tage Landshøvdingen Johan Printzensköld til Fange i Borgmester Møllers Gaard i Rønne og var 1660 Fænrik ved samme Kompagni under Kapitajn Gumløs.
7. Clausz Nielsønn. -Claus Nielsen deltog ligeledes i at gjøre Printzensköld til Fange, var 1660 Borgerkapitajn i Hasle og fik sig tillagt for sin Tjeneste i Opstanden Jordebogsskatten af en Vornedgaard i Nøkker Sogn.
8. Erland Olluffsønn. - Om ham findes intet oplyst andet Steds, med mindre han skulde være den Skipper Erland Olufsen, som 19. Sept. 1678 paa Orlogsgalioten "Den forgyldne Krone" førte Statsfangen Otto Mauritius fra Københavns Blaataarn til Born-holm; - eller maaske den Erland Olsen, som o. 1685 fæstede en Gaard i Vestremarker og gav 32 Rigsdaler i Indfæstning.
9. Hans Mathisønn tienner Rigens Hoffmester. - Om denne Gersdorffs Tjener paa Hammershus Skriverstue foreligger heller ingen anden Oplysning, med mindre han skulde være den Hans Mathiesen, der 1678 var Kapitajnlieutenant over Garnisonen paa Hammershus, men dertil synes Springet fra Skriverdreng til Overofficer paa Hammershus ufatteligt stort, dog indenfor Mulighedens Grænse.
- RØNNE
10. Borgemester Clausz Kam. - Slægten Kames turde være kommen fra Skotland, hvor Kames er en Fiskerby ved Clyde ud for Greenoch. Claus Clausen var 1568 Købmand og Skibsreder, 1584 Raadmand i Rønne, hans Enke Margrete døde 10. Maj 1593. Hans Søn Claus Kames var Raadmand i Rønne 1648. Dennes Søn var Claus Clausen Kames, Skipper i Rønne, Kirkeværge 1647, Raadmand 1648 og Borgmester 1658-61. Efter Drabet paa Printzensköld reddede han Livet for fem svenske Officerer og en Knægt ved at føre dem som Fanger ind i sin Gaard i Rønne. Den følgende Morgen, 9. Dec. 1658, viste han sig iført Printzenskölds Kappe og paa hans Hest foran Hammershus, Bornholmerne truede Slottets svenske Styrke med at dræbe den foregivne Landshøvding og lokkede den herved til Underhandling, som førtes i Slotskroen under Ledelse af Claus Kames, og som bragte Svenskerne til at overgive Fæstningen til Bornholmerne. Under dens Udplyndring samme Aften greb han Styret og sikkrede Printzenskolds Enke og Børn mod Overlast ved at stille dem under Vagt af Rønne Borgerskab, hvis Kapitajn han var. De bornholmske Stænder valgte ham 10. Dec. til Lanndets midlertidige borgerlige og militære Styrer med Sæde paa Hammershus, og som saadan havde han sammen med Jens Kofoed sin Del i Erobringen 28. Dec. af Galioten Spes og de 63 svenske Ryttere, den havde inde. Disse førte Kames samme Dag til Rønne som Fanger. Styrelsen af Bornholm afgav han 8. Jan. 1659 til den hidsendte danske Kommandant Mikael Eckstein. Hans Kaar var smaa; han krævede 18. Okt. 1661 sine Udlæg i Opstandstiden godtgjorte af Hammershus Skriverstue, "anseende jeg for min Tjeneste aldeles intet har vundet". Han gjorde da det usædvanlige Spring at flytte fra Borgmesterherligheden ud i Bondelandet, idet han, efter ,Sivert Gagges Død 30. Juli 1661, tog Bopæl paa dennes Gaard Myregaarden i Aaker for at styre den for Gagges Enke Kirsten Køller, hvis nærmeste Arving han nævnte sig. Efter hendes Død i Sommeren 1666 faldt Myregaard tilbage til Kongen; Kames drev endnu i Efteraaret 1667 denne Gaard, men drog saa derfra ind paa Bosegaarden i Nilarsker til sin Svigermoder Karen, Enke efter Sognets 1654 afdøde Præst Jens Kyse. Natten til 19. Juli 1670 strandede et tysk Skib med Kornlast paa Povlsker Strand; Kames var med blandt Bjergerne, da Kapitajn Herman Boldt og Kornet Jacob Berndt Maccabæus lod deres Soldater og Ryttere overfalde disse med Hug og Slag og drive dem bort fra Bjergningsgodset. Fra Skibet roedes alle Baadene i Land, for at Bjergerne kunde værge deres Ret; tolv Bornholmere blev om Bord, i opkommende Paalands-storm blev Vraget sønderslaaet, og de druknede alle. Kames red med Bjergernes Klage til Guvernør Løvenhielm paa Hammershus; den forebragtes for den kongelige Kommission, der samme Efteraar kom til Bornholm, og denne indstillede de to Officerer til Retsforfølgelse. Claus Kames søgte i Marts 1673 Kongen om at faa to smaa Vornedgaarde i Sose skænket i Arv og Eje til Levneds Middel og henviste til sin Tjeneste udi forleden Krigstid, men vandt heller ikke nu noget. Han døde paa Bosegaarden 1676 eller et følgende Aar i stor Gæld, 138 Rigsdaler, til Sognepræsten Jens Morsing, hvem hans efterladte Hustru og Børn 20. Juni 1681 maatte give Gaarden i Pant. Børnene var tre: Herman, Sivert og Karen, gift med Esper Mortensen, der nu sad som Sognepræstens Fæstebonde paa Bosegaarden. Paa Bornholm udtaltes og senere skreves slægtnavnet som Kam.
ll. Hans Christensønn. - Hans Christensen Storch var en af de elleve Udsendinge, som 29. Dec. 1658 paa Københavns Slot skænkede Frederik den Tredje det gjenvundne Land Bornholm; denne Dag, som i Danske Kancelli indføjet paa den foreliggende Liste, blev han udnævnt til Tolder i Rønne og Tingskriver i Vestre og Nordre Herreder; i den sidste Stilling var ham tillagt Jordebogsskatten af Bukkegaarden i Nøkker Sogn. Han ombyttede 25. April 1664 disse Hverv med den langt større Stilling som Amtskriver paa Bornholm. Han var gift med den 1632 afdøde Sognepræst i Hasle og Rydsker Mikkel Olufsens Datter Kirsten og blev inden 1671 Ejer af Almegaard med tilliggende Stæl i Knudsker. Han fik 5. April 1669 Skifteforvaltningen for Bornholm lagt ind under sig; og sammen med Præsten Povl Ancher virkede han 1668-70 som Skattekommissær til at ligne og lægge den Bornholmerne forhadte Maanedsskat paa hver enkelt Gaard. Han døde 27. Marts 1679. Hans Amtskrivertid faldt just sammen med en lang Række vanskelige Aaringer med skral Høst, Misvæxt og Dyrtid; og ved sin Død havde han udestaaende hos Bønderne 2263 Rigsdaler, som disse restede at yde, delvis helt fra 1671, men som endnu mentes at kunne inddrives hos dem, foruden de uigjenkaldeligt tabte Restanser. For sine store Pengelaan til ham gjorde Guvernør Løvenhielm sig ved Ridemænds Indførsel 22. April 1685 til Ejer af Almegaard for 467 Rigsdaler, men lod dog Hans Christensens Enke blive siddende i Gaardens Drift indtil Midfaste 1688. Hun døde i Rønne o. 1698, Dødsskifte efter hende sluttedes 10. Marts. Af Ægteparrets Børn kunne nævnes Mikkel Hansen Storch, som blev Strandrider 21. Aug. 1679, ejede Vestregaard i Vestremarker Sogn og døde der 1701, - Jens Hansen Storch, Toldkontrolør i Rønne, død 1714, - Frederik Storch, - Kirsten Hansdatter Storch, gift med Lieutenant Mads Jonsen.
12. Villhum Clausønn. - Danske Kancelli har ud for hans Navn tilføjet: "hand schød printzenskiøld", samt den ham samme 29. Dec. givne Kongeskænk, for hans gjorte Tjeneste Rabekkegaard i Knudsker fri for Landgilde i hans Livstid. Willumb Clauszen K skrev han sig selv, og hans Slægtnavn var (efter hvad Amtmand Urne fik oplyst) Kelou; efter en mindre paalidelig Nedskrift lød det Killer. Han var barnefødt i Rønne som Søn af Købmand Claus Villumsen og dennes Hustru Karen, og han var gift med Karine Pedersdatter Kofoed, en Søster til Jens Kofoed. Fra hans Pistol faldt om Aftenen 8. Dec. 1658 paa Rønne Storegade det skæbnesvangre Skud, som strakte en brav Mand til Jorden, et Skud, som gjorde hverken fra eller til i den stolte Uddrivelse af Svenskerne fra Fæstningen Hammershus den følgende Dag, og som for saa vidt var unødvendigt og vakte ikke udelt Jubel blandt de sammensvorne Bornholmere, lige som det ogsaa ned igjennem Tiderne har tilsløret den rene Glans af Bornholmernes Stordaad. Men Johan Print-zensköld var Fjendernagtens Udøver, og der er lidet at sige til, at hint Skud ramte ham under det stormfulde Optrin ved hans Tilfangetagelse; vi se jo ogsaa, at Frederik den Tredje særligt har spurgt efter Drabsmanden og hædret ham. Villum Clausen blev 1668 valgt til Kæmner i Rønne og sad tre Aar i dette Hverv; da blev han fjernet derfra, og da han endnu 1674 intet Regnskab havde aflagt, blev han stevnet for By tinget og endeligt 30. Maj 1677 dømt af Bornholms Landsting til at straffes paa sin Formue, bøde Manglerne i Kæmnerregnskaberne dobbelt samt Sa-gens Omkostninger. Han havde sin Købmandsgaard i Byens nordre Kvarter og døde her i Høsten 1679; af Børn efterlod han sig kun tre, Karen, Lisabet og Gjertrud. En af disse blev senere gift med Købmand Movrids Markrman i Rønne og gjennem sin Datter Anna Marie (i Ægteskab med Degn Anders Josephsen i Povlsker) Stammoder til Slægten Marckmann. Villum Clausens Enke Karine ægtede i Efteraaret 1682 Amtskriver Deckners Fuldmægtig Jens Jacobsen Wering, der 21. April 1683 udnævntes af Kongen til Raadmand i Rønne. Han døde i den første Uge af Juli 1685. Endnu 1691 ejede Karine Kofoed Rabekkegaarden og Sandemandsgaard, nedarvet fra Villum Peder-sen, som havde ejet den fra Foraaret 1632.
13. Skipper Hans Laurszønn. - Danske Kancelli har vedføjet paa Listen den ham samme 29. Dec. for gjort Tjeneste givne Spedelegaard i Aaker kvit og fri for hans og hans Hustrues Livstid. Han var en af de fire Bornholmere, som 9. Dec. forhandlede i Slotskroen med Svenskerne om Overgivelsen af Hammershus. Han var i Febr. 1661 sat til Skipper paa den fra Svenskerne 28. Dec. 1658 tagne Galiot Spes. Han opfattede Kongens Gavebrev derhen, at det gav ham Ret til selv at drage ind paa Spedelegaarden, og Frederik den Tredje gav ham da 26. Juli 1664 Tilhold om, at han ikke maatte sætte den hidtidige Fæster Lasse Brand ud af Gaarden. Saa bosatte han sig i Aakirkeby og døde der 1672 som Enkemand.
14. Skipper Jens Jensønn. - Jens Jensen har som Bornholmernes Udsending underskrevet Gavebrevet til Frederik den Tredje 29. Dec. paa Københavns Slot. Ellers høres intet om ham; thi han er næppe den Jens Jensen, der 29. Juni 1684 nævntes som Kvartermester for de skaanske Friskytter paa Bornholm, end mindre den Kommandør Jens Jensen, der 12. Juli 1683 laa med fire danske Orlogsskibe paa Nexø Rhed.
15. Anders Staaeke. - Dette turde være en Fejlskrift paa Listen for Anders Staalle, der egenhændig som Bornholmernes Sendemand har underskrevet Gavebrevet 29. Dec. paa Københavns Slot. Intet andet er fortalt om Mænd af disse Navne.
16. Morthen Morthensønn. - Mortten Morttenszen har ligeledes underskrevet det nævnte Gavebrev. Han var Styrmand i Rønne og maatte som saadan 3. Juni 1676 lodse Kapitajn Cornelius Damp paa Fløjten Joris ud til den hollandske Flaade; der gik sex Uger, inden han slap hjem fra denne.
17. Olluf Anderszønn. - Oluf Andresen har ligeledes egenhændig underskrevet Bornholmernes Gavebrev. Da en hollandsk Flaadeafdeling 8. Jan. 1659 havde landsat de bornholmske Sendemænd og en dansk Krigsstyrke i Nexø, førte han som Lods den tilbage til København sidst i samme Maaned.
18. Madsz Kofoed Pedersønn. - Mads Pedersen Kofoed var en af de bornholmske Stænders Fuldmægtige til København og underskrev, næst efter deres Formand Peder Olsen Hassel, Gavebrevet til Kongen 29. Dec. "paa sin Egen och paa Landtzens Wegne". Samme Dag skrev han det Bønskrift for sin yngre Broder Jens Kofoed, i Henhold til hvilket Frederik den Tredje udfærdigede det denne tidligere lovede Fredebrev. Han var med i at tage Printzenskold til Fange 8. Dec. Han nævnes 1674 som Skipper i Rønne, var til lige Fænrik i Borgervæbningen og døde i en Alder af 51 Aar 11. Okt. 1677. Hans Enke Maren Jensdatter ægtede 1680 Kapellan Anders Jensen Aalborg, der fire Aar senere blev Garnisonspræst paa Christiansø og døde her 1709. - I Følge Stamtavlerne skal Mads Kofoeds Efterslægt være kommen til Norge med en Søn af ham, hvilken dog kun var sexten Aar yngre end han selv, og som derfor snarere turde være Søn af den Mads Pedersen Kofoed, der døde 1646 som Ejer af Kofoedegaard i 0stremarker.
19. Mougens Thiidemand. - Moens Tidemand var med til at underskrive Gavebrevet 29. Dec. paa Københavns Slot. Han var da og endnu 1667 Skipper i Rønne, skulde i Nov. 1660 føre ni Tønder Kobberpenge - i alt 900 Rigsdaler - til Lybek, men stranudede under Aaker; Pengetønderne blev dog bjergede, men Kongen tog Tiende af dem som Vraggods.
20. Hans Kofoed Oelsønn frjmand. - Hans Olufsen Kofoed var Søn af Jens Kofoeds Farbroder Oluf og havde efter ham 1641 arvet Frigaarden i Vestremarker samt Del i Blikobbegaarden i Nøkker, til hvilken Fortællingen paa Bornholm henlægger en Række mindre paalidelige Sideoptrin i Opstanden. Denne Gaard solgte han og hans Medarving 1. Febr. 1671, medens Frigaarden blev i hans og hans Sønners Eje til 1759. Hans Kofoed ægtede 1662 Maren Ibsdatter og overtog inden 1666 Driften af Ladegaard i Klemmedsker, hvilken han 13. Nov. 1670 købte af Guvernør Løvenhielm for 500 Rigsdaler. En Strid om Arvesædet og Indløsningsretten til denne Gaard afgjorde Højesteret 17. Juli 1673 til Fordel for ham. Han nævntes 1671 som Korporal ved Hestkompagniet og døde 1694 paa Ladegaard, som nedarvedes i hans talrige Efterslægt indtil 1828. Han var en velstaaende Mand, ejede ogsaa en Tid lang Lille Almegaard i Knudsker, Gottagaarden i Klemmedsker og underskrev 19. Jan. 1659 Adelens og Frimændenes Hyldingsbrev til Frederik den Tredje.
21. Clausz Koufoed Olsønn. - Claus Olufsen Kofoed turde være en yngre Broder til den foregaaende, som 1654 omtaler sine Søskende, 1671 kun sin Broder Mads som Medarvinger efter Faderen Oluf Kofoed. Han findes ikke indført paa Jul. Bidstrups Stamtavler over Kofoedslægten, er rimeligvis død i en ung Alder, og da han ikke selvstændigt har ejet Frimandsgods, har han ikke baaret Navn af Frimand.
22. Haffniæ den 29 Decemb: Anno 1658 Peder Olsen Hassel. - Peder Olsen Hassel, af hvem en Levnedsskildring er given i Bornh. Saml., 9. B., 1915, S. 117-52, var som Sættelandsdommer af de bornholmske Stænder stillet i Spidsen for deres Sende-mænd til København. I Opstanden havde han modtaget Frederik den Tredjes Brev af 8. Nov. 1658 med Tilskyndelse til almindelig Rejsning mod Fjendemagten og dygtigt røgtet det farlige Hverv at gjøre det kjendt for paalidelige bornholmske Mænd. Til København medbragte Sendemændene Borringholms Manifest, en kort Fremstilling af Opstandens Aarsager og Udbrud, i hvilken ingen Enkeltmand navngaves. Til Udfyldning af denne affattede efter Regeringens Opfordring nu Peder Olsen i Samraad med de andre ti Sendemænd den her givne Navneliste, som dog, ud over Omtalen af Povl Ancher, intet siger om de andres Daad. Dagen forud havde han paa Tomands Haand med Kongens Sekretær Erik Krag overtydet denne om, at han Peder Olsen selv var Hovedmanden for Tilbagevindingen af Bornholm, men herom fik han ingen Sinde overtydet Bornholmerne.