Bruger:Sasha/Wirtschaftswundervogntyper
Wirtschaftswundervognenes popularitet gjorde også at man lavede mange typer, så folk i Vesttyskland kunne få mere ud af togrejserne, så det betød flere passagerer, for jo flere passagerer der rejste med togene, desto bedre gik det med Tysklands økonomi.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Wirtschaftswundertog.Efter at Den Tyske Forbundsrepublik i 1950'erne havde oplevet et økonomisk opsving, og de vigtigste private fundamentale behov var dækket, spirede hos mange borgere i Forbundsrepublikken længslen efter en rejse ud i det fjerne. Endnu før den store bølge inden for privatbilismen, voksede derfor behovet for yderligere serier af moderne nykonstruerede vogne til fjerntogstrafikken. Antallet af de nye eksprestogvogne, der var taget i anvendelse siden 1954, var ikke længere tilstrækkeligt. Fra begyndelsen af 1960'erne satte DB derfor endnu flere moderne eksprestogvogne i drift. Vognene kørte mest som IC-tog mellem Düsseldorf og München, men dog også som EC-tog til Holland og Belgien som erstatning for Rheingold-vognene, og visse andre TEE-ruter.
Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]
1.klassesvognene blev brugt i næsten hvert eneste tog, så rejsen kunne blive mere luksuriøs, fordi der altid var nogen der ville rejse på første klasse. Ellers var 2.klasse standard. En gang i mellem når der blevet kørt langt, koblede man en restaurantvogn[1] på, så man kunne spise, hvis det var. Man brugte meget bagage- og halvbagagevogne (også mest til lange rejser), når der var flere end ca. 3 vogne pr. tog. Også postvognen blev brugt en gang i mellem, især koblet på tog til lange afstande. Egentlig, så var postvognene ombyggede bagagevogne, hvorved vinduernes og dørenes placering blev ændret, og nogle nye typer døre (skydedøre), med firkantede vinduer[2]. Et typisk vogntog kunne f.eks. være A4üm+B4üm+AB4üm+BRbu4ümz+BD4üms+D4üms+Post4üm. Der blev dog ikke kørt så meget rundt med halvrestaurant-vognen, for der blev kun lavet 60 styk, og på det tidspunkt kørte man mere i tog, end man gør nu. Alle vogne var kromoxidgrønne, men 1.klassesvognene fik af en ukendt årsag koboltblå bemaling.
Hver vogn blev delt op i ryger- og ikkeryger-afdelinger, dog kun ved kupéerne. Vognene var også udstyret med udsugning, toilet og armlæn, som man selv kunne styre, om man ville have dette med. En gang i mellem blev de koblet sammen med "Silberling"-vognene, da de passede godt sammen teknisk, for de var begge to UIC-X-vogne, bl.a. på grund af samme længde (26.4 m), døre, og vinduer. Det betød, at man også kunne få pendultrafikken med.
Tabel over vogntyperne[redigér | rediger kildetekst]
| BR/Serie | Klassering | Antal | UIC-type | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|
| A4üm | 1.klasse | 343 | UIC-X (m-vogn) | Koboltblå med gul linje øverst. Kupévogn |
| B4üm | 2.klasse | 3180 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn. Kupévogn |
| Bc4üm | 2.klasse liggevogn | 745 | UIC-X (m-vogn) | Koboltblå med teksten "TUOROUPA". Kupévogn |
| AB4üm | 1.klasse/2.klasse | 758 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn med gul streg øverst ved 1.klasse. Kupévogn |
| BRbu4ümz | 2.klasse/DSG-restaurant | 60 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn med teksten "DSG-BÜFFET". Kupévogn/Storrumsvogn |
| BD4üms | 2.klasse/Bagage | 301 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn. Kupévogn/Storrumsvogn |
| D4üms | Bagage | 182 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn. Storrumsvogn |
| Post4üm[3] | Post | 50 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn med Det Tyske Postvæsens logo. Storrumsvogn |