Bruger:Wwida721/Françoise d'Orléans

Françoise d'Orléans-Longueville, prinsesse af Condé (5. april 1549 - 11. juni 1601) var den anden hustru til Ludvig de Bourbon, prins af Condé, en "Prince du Sang" og leder af huguenotterne under de franske religionskrige.

Familie

Hendes bedsteforældre på fædrene side var Ludvig d'Orléans, hertug af Longueville, suveræn greve af Neuchâtel, prins af Chatel-Aillon, og prinsesse Jeanne af Baden-Hachberg, grevinde af Neuchâtel og markgrevinde af Rothelin, og hendes bedsteforældre på mødrene side var Charles af Rohan, vicomte af Fronsac og Jeanne af Saint-Séverin.

Françoise havde en ældre bror, Leonor, hertug af Longueville, hertug af Estouteville og prins de Sang (1540-1573), som i 1563 blev gift med Marie de Bourbon, hertuginde d'Estouteville (1539-1601), med hvem han havde efterkommere, herunder Henrik 1. som senere selv blev hertug af Longueville. Françoises fætter, François 3. d'Orléans, hertug af Longueville, var halvbror til Marie, dronning af Skotland. Hendes moster på mødrene side, Claude de Rohan-Gié, var elskerinde til kong Frans 1. af Frankrig.

Barndom

Françoise blev født den 5. april 1549 i Châteaudun, Frankrig. Hun var den eneste datter af François d'Orléans, marquis af Rothelin, og Jacqueline de Rohan. Hendes far døde den 25. oktober 1548, mindre end seks måneder før hendes fødsel. Fra fødslen var hun kendt som Mademoiselle de Longueville.

Ægteskab

Den 8 november i 1565 giftede Françoise sig på Château de Vendôme med Ludvig 1. de Bourbon, prins af Condé, den yngste bror til kong Anton af Navarra og en general. Det gjorde Françoise til en svigerinde til den magtfulde Johanne 3. af Navarra, som var regerende dronning af Navarra og den åndelige leder af huguenotternes. Condés første kone Eléanor de Roucy de Roye, døde i 1564. sammen fik Françoise og Ludvig tre sønner, men kun en overlevede til at blive voksen

Året før deres ægteskab havde Condes elskerinde, Isabelle de Limeuil, som var medlem af dronningemoderen Katarina af Medicis berygtede escadron volant ("flyvende eskadrille"), født et barn, som hun hævdede, at Condé var far til, men han benægtede hårdnakket anklagen.

Enketilværelse

Slaget ved Jarnac, hvor Françoises mand blev dræbt og huguenothæren besejret af de katolske styrker

Den 13. marts 1569, i den tredje religionskrig, blev Françoises mand dræbt i slaget ved Jarnac, da huguenothæren blev besejret af de katolske styrker under ledelse af marskal Gaspard de Saulx, sieurde Tavannes og hertugen af Anjou, som senere skulle regere som kong Henrik 3. Dronning Elizabeth 1. som selv var protestant, lovede at låne penge til hugunot folkene, men Françoise måtte sætte sine juveler i pant som sikkerhed.

Som en af Johanne 3.s nærmeste fortrolige var Françoise med Johanne på hendes dødsleje. Efter Johannes død udtalte Françoise, at "det er et frygteligt tab for os". Bartholomæus-massakren den 23. august 1572 konverterede hun og hendes søn hurtigt til den romerske katolicisme for at undgå forfølgelse og et muligt mord.

Françoise døde i Paris den 11. juni 1601, hun var 52 år gammel og blev begravet ved Gaillon

Børn

Françoise og Ludvig havde:

• Charles, greve af Soissons (3. november 1566 – 1. november 1612), giftede sig med Anne de Montafie (1577–1644)
• Louis de Bourbon (1567–1569), døde i barndommen.
• Benjamin de Bourbon (1569–1573), døde i barndommen.