Brugerdiskussion:Aharboe/Folkefest

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Folkefester[rediger kildetekst]

Hej derude. Jeg har en BA. i historie fra København Universitet, arbejder i øjeblikket på en formidlingsorienteret eksamen (20 ects) til min MA. i historie på Aarhus Universitet. Har researchet længe på danske folkefesters historie og skriver Wikipedia-artiklen "Folkefest" som eksamen. Min eksamen er sidst i januar 2012, og jeg vil løbende arbejde på artiklen indtil da. Kom meget gerne med forslag, især hvis du kender til folkefester, som ikke nævnes i min kronologi (sjællandske folkefester 1840-1940 fx), men skriv venligst kilder på. Bedste hilsner, Aharboe

Er der mulighed for at du kan korte den utroligt lange liste ned? Her tænker jeg især på at fester som Rebild-festen jo er samme sted, samme dato hvert år. Så i stedet for at have 50-60 stykker af dem i listen, så blot skrive fra hvad år de startede og så fremhæve dem der har været noget specielt, hvis der er nogen der har været dette. Dette ville være en fordel for andre fester, der nævnes rigtigt mange gange og det vil til slut overskueliggøre listen. mvh Tøndemageren 21. dec 2011, 12:19 (CET)

Tak for forslaget. Jeg venter lige og ser hvordan listen udvikler sig, inden jeg evt. redigerer den ned. Min mening er at gøre den sorter-bar, hvilket vil hjælpe på overskueligheden. Der findes ikke en lignende kronologi på tryk andetsteds. Jeg arbejder på sagen... Vh A

Normalt fortsætter man en diskussion, hvor den begyndte, men det er nemmere at tilføje kommentarer her ved artiklen. Som du kan se, har jeg nu angivet lidt mere om folkefesterne i Egebæksvang og tilføjet kilder. Hvis du har adgang til Steen Steensen Blichers samlede værker (jeg har den ikke ved hånden), vil du i hans personlige forord kunne finde hans egen oversigt over folkefester, som var direkte inspirerede af hans Himmelbjergfester. Spørg efter den på Statsbiblioteket. venlig hilsen og fortsat god arbejdslyst --Rmir2 22. dec 2011, 06:30 (CET)

Godt nytår, og tak for forslagene! Fedt med det sjællandske afsnit. Jeg arbejder på højtryk for at blive færdig med skelettet til den 4/1. Vh A --Aharboe 2. jan 2012, 20:50 (CET)

I lige måde og velbekomme! Hvis du har en mailadresse og det kniber med tiden kan jeg evt sende dig 1946-artiklen i skannet form. Venlig hilsen --Rmir2 2. jan 2012, 21:14 (CET)

Tak, det må du meget gerne, de andre kilder har jeg skaffet. Min mail: anders.harboe@gmail.com Jeg har bestilt første bind af Blichers Samlede Skrifter. Den kommer en gang i næste uge. Vh A. --Aharboe 2. jan 2012, 21:33 (CET)

Mangler at redigere tabellen færdig og opdatere litteraturliste mm. Er "færdig" med selve artiklen. Vh A. --Aharboe 3. jan 2012, 17:42 (CET)

Et par bemærkninger efter gennemlæsning:

  1. i stedet for "har siden 1800-tallet udviklet sig" ville jeg måske bruge formuleringen "udviklede sig i 1800-tallet", men det er en sproglig biting;
  2. at dømme efter omtalen af Blicher i Dansk Biografisk Leksikon kan hans rolle i og motiver til folkefesterne måske uddybes;
  3. jeg ville måske påpege, at Grundlovsmøderne er inspirerede af folkefesterne og måske uddybe adskillelsen mellem de politiske og de mere festlige folkemøder og deres udvikling i hver sin retning;
  4. det ville være interessant, hvis der findes nærmere oplysninger om politiske eller andre forbindelser mellem initiativtagerne til disse fester. Emnet er kun lige akkurat strejfet, og det virker lidt som om, at inspirationskilderne kunne være meget forskellige;
  5. listeoversigten er imponerende, men nok ikke komplet (hvorledes med Sydsjælland og Fyn?).
  6. med mindst 80 notehenvisninger synes jeg generelt, at du har præsteret en god dokumentation for de bragte oplysninger.

Som et bredere råd ville jeg måske anbefale lige at overveje folkefesterne set bredere i det datidige samfunds ramme. Jeg savner lidt en helhedsforståelse af emnet (jeg er på dybt vand her, da jeg ikke ved efter hvilke retningslinier, dit arbejde vil blive bedømt). Jeg håber, at artiklen under alle omstændigheder vil blive "genoprettet" på wikipedia, da emnet er meget spændende og da du under alle omstændigheder har gjort en fornem indsats mht materialeindsamling. Forøvrigt: en læsesalsbibliotekar af den gamle skole (hvis de fortsat findes) vil nok kunne rådgive dig langt bedre end jeg har kunnet, men jeg håber alligevel, at mine forslag kan ses som gode råd. venlig hilsen og fortsat god arbejdslyst --Rmir2 3. jan 2012, 19:26 (CET)

Tak for dine bemærkninger. Jeg tror ikke, jeg når dine forslag til uddybninger i dag, men der er jo heldigvis en dag i morgen. Jeg genopretter artiklen på Wikipedia i nat, når jeg har redigeret den færdig, så er der frit slag. Meningen med at lægge kronologien ud i plenum på Wikipedia var netop, at gode folk som dig ville tilføje de folkefester, de kender til. Kunne forestille mig at listen kunne blive dobbelt så lang, hvis de rette folk opdager artiklen. Jeg har selv en bunke bøger liggende med datoer, jeg skal ha tilføjet ved lejlighed. Tak for din hjælp! Vh A. --Aharboe 3. jan 2012, 22:19 (CET)

Jeg har overført artiklen og indholdet af diskussionssiden til wikipedia/folkefest.