Brugerdiskussion:IvarT/Forsikring

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forsikring (Forslag til ny omskrevet artikel)[rediger kildetekst]

Forsikring er en aftale mellem en forsikringtager (kunde), der køber et løfte om udligning af økonomiske tab. Forsikringstageren betaler en forsikringspræmie til et forsikringsselskab, som til gengæld forpligter sig til at betale erstatning, efter nærmere angivne retningslinier, hvis skaden sker.

Forsikring kan give forsikringstageren sikkerhed eller beskyttelse inden for alle tænkelige risiko-områder.

Forsikringstyper[rediger kildetekst]

Enhver risiko, der kan beregnes, kan principielt forsikres.

Man kan forsikre sit liv, helbred, ejendom, indbo, bil og alt, hvad man i øvrigt har kært. Der er næsten ingen grænser for de objekter, der kan forsikres for en pris eller forsikringspræmie.

Aftalen mellem forsikringstager og forsikringsselskab kaldes en forsikringspolice, der beskriver hvad der er dækket af forsikringen. Forsikringspolicen har desuden en række standardsbestemmelser.

Nedenfor er en liste over de væsentligste typer af forsikringer, der findes. En enkelt forsikringspolice kan dække risici i en eller flere af de nedenfor anførte kategorier. For eksempel bilforsikring vil typisk dække både ejendomsrisiko (tyveri eller skader på køretøjet) og ansvarsrisikoen (juridiske krav som følge af en trafikulykke). En indboforsikring omfatter typisk dækning for skader på hjemmet og ejerens ejendele samt visse juridiske krav mod ejeren.

Erhvervsforsikring vil oftest være en individuel forsikring, der samler alle de risici, som er relevante for den enkelte virksomhed, i en samlet police.

Ting[rediger kildetekst]

En forsikring kan give erstatning. Her er en Renault er kollideret frontalt mod et træ på Jagtvej i København.

Helbred[rediger kildetekst]

Liv og Pensionsforsikring[rediger kildetekst]

Erhvervsforsikring[rediger kildetekst]

Øvrig forsikring[rediger kildetekst]

Forsikring har eksisteret i mange år i det antikke Grækenland og Rom. Det var især købmænd, der ønskede at forsikre deres varetransporter mod at afgive en del af fortjenesten. I Danmark var det især branden i København i 1728 som i 1931 førte til oprettelsen af den første brandkasse.

Området er ofte beskyldt for at være uoverskueligt og ikke-sammenligneligt – så frasen: Har du læst det med småt? stammer vel herfra. Uoverskueligheden skyldes det faktum, at forsikringsbetingelser skal formuleres i et klart juridisk sprog. Dette gør paradoksalt nok, at den almindelige kunde (forsikringstager) ofte opfatter forsikringsbetingelser som rent volapyk. Forbrugerrådets site, www.forsikringsguiden.dk (se henvisning) er et forsøg på at råde bod på dette, idet man her kan sammenligne de mest gængse forsikringer på en let og overskuelig måde.

Præmieberegning[rediger kildetekst]

Forsikringsselskaber fører nøje statistik over hændelser, der vedrører deres forretning . En aktuar er så i stand til at beregne risikoen for en hændelse, hvorefter der kan beregnes en præmie.

Genforsikring[rediger kildetekst]

Somme tider kan det dog gå galt for et forsikringsselskab, hvis en vejr eller vind er til det. I så fald kan et forsikringsselskab tegne forsikring hos andre selskaber i form af genforsikring.

I tilfælde af naturkatastrofer kan selv genforsikring ikke klare erstatningskravene, hvorfor sådanne katastofer ofte er undtaget i forsikringsbetingelserne – benævnt force majeure. Som sidste mulighed kan staten overtage forpligtelserne, et eksempel på dette er i tilfælde af stormflod, hvor Stormrådet kan vælge at dække skaderne efter en storm.

Selvforsikring[rediger kildetekst]

Den danske stat er selvforsikrende, dvs. enhver skade som rammer den offentlige sektor betales af de offentlige kasser. Den danske stat har også i sin velfærdsmodel tegnet forsikring for borgerne i en udstrakt grad. F.eks. er behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen gratis eller næsten gratis, mens man i andre lande selv må tegne helbredsforsikring.