Bryde

Bryde (latin villiens) kaldtes i den ældre middelalder i Danmark godsbestyreren, der havde opsynet med trællene på en andens ejendom. Ofte var bryden selv træl, men han kunne også være en anselig mand, når han tjente en stormand eller måske selve kongen. Fællesbryden havde medejendomsret til den gård, han drev eller snarest til dens besætning og driftsredskaber. I den senere middelalder gik bryde over til at betyde en fæstebonde.

Af DSE fremgår, at bryden oprindeligt var den, der uddelte føden til husets folk "bryder brødet". Ordet blev i 1000-1200 anvendt om godsforvalteren herunder også kongens lensmænd. Senere kom ordet til at betegne en forvalter af en større gård ofte med en række tilhørende mindre gårde, der ydede hoveri til driften af brydegården. Bryden aflagde regnskab for driften og betalte en del af heraf til jordejeren (i modsætning til fæstebonden, der ydede en fast årlig afgift). Efterhånden blev brydegård betegnelsen for en større fæstegård.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.