Brynjólfur Pétursson
Brynjólfur Pétursson (dansk: Brynjolv Pjetursson, født 15. april 1810 på Viðivellir i Skagafjörður (Skagafjorden) på Island, død 18. oktober 1851 på Sankt Hans Hospital ved Roskilde) var en islandsk jurist og politiker.[1]
Pétursson var søn af provst Pétur Pétursson. Han blev student fra Bessastaðir i 1828 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1837. Pétursson var volontør i Rentekammerets islandske afdeling fra 1839. Han blev udnævnt til sysselmand i Skaktafell Syssel på Island i 1844, men tiltrådte ikke sysselmandsembedet idet han også blev konstitueret fuldmægtig i Rentekammerets danske sekretariat med fastansættelse fra 1845. Fra 1848 til sin død i 1851 var han direktør for Det islandske Departement.[1]
Pétursson var sekretær i Det islandske Selskab 1838-1839 og var i 1847 med til at stifte Nordisk Litteratursamfund.[1]
Han var et af de fem kongevalgte medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling for Island 1848-1849 og var medlem af rigsforsamlingens nedsatte Grundlovsudvalg.[1]
Pétursson var en af de fire såkaldte Fjölnismenn som udgav tidsskriftet Fjölnir en gang årligt fra 1835 til 1847.[2]
Han blev udnævnt til kammerassessor i 1847 og til justitsråd i 1848.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 136
- ^ A. Holck (1919), "Fjölnir", Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave), vol. 8, s. 198