Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler forsamlingen. Opslagsordet har også en anden betydning, se Den Grundlovgivende Rigsforsamling (maleri).
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Personernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C. Hall (ved stoleryggen); ved ministerbordet: Christian Albrecht Bluhme, Carl Emil Bardenfleth, Adam Wilhelm Moltke, Ditlev Gothard Monrad, Anton Frederik Tscherning, Frederik Marcus Knuth, Christian Christopher Zahrtmann, Orla Lehmann, Carl Ploug, Georg Aagaard og Hother Hage. I mellemgrunden ses bl.a. i anden vindueslysning fra venstre A.S. Ørsted og Jacob Peter Mynster.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en forsamling på 152 mænd (114 folkevalgte og 38 kongevalgte - hertil kom seks ministre), som fra den 23. oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven, der trådte i kraft den 5. juni 1849.

Tilblivelsesprocessen[redigér | redigér wikikode]

Efter Martsrevolutionen 22. marts 1848 ophævede Martsministeriet Frederik VII's forfatningsreskript af 28. januar, som havde foreslået en fælles forfatning for Danmark og Hertugdømmerne, og indkaldte stænderforsamlingerne, som vedtog en valglov for en Grundlovgivende Rigsforsamling. Valgloven gav valgret til "uberygtede" mænd over 30 år med selvstændig husstand. Indførelsen af almindelig valgret var bl.a. et resultat af regeringens ønske om at fastholde befolkningens støtte under Treårskrigen. Alligevel udpegede regeringen ud over de 114 folkevalgte 38 kongevalgte medlemmer til forsamlingen.

De kongevalgte fik i sidste ende den afgørende indflydelse på Junigrundlovens endelige udformning og blev desuden et emne i valgkampen. Ved valgene i enkeltmandskredse blev flere nationalliberale slået af Bondevenner på grund af deres støtte til kongevalgene. Valget blev præget af, at martsdagenes folkelige begejstring var borte, og ingen kandidater fra den indflydelsesrige københavnske håndværkerbevægelse, Hippodrombevægelsen, blev valgt. Selvom egentlige partier ikke fandtes, fremstod Bondevennerne som valgets vinder. De kongevalgte sikrede imidlertid, at Den Grundlovgivende Rigsforsamling kom til at bestå af tre næsten lige store grupper: Konservative, Nationalliberale (centrum) og Bondevenner.

Den nationalliberale D.G. Monrad, der var minister i Martsministeriet, skrev det første udkast til en ny forfatningslov for Danmark. I sit arbejde lod han sig inspirere af en samtidens forfatningslove, især den belgiske og den norske forfatning, og skrev på baggrund deraf en skitse på i alt 80 paragraffer. Dette udkast blev siden revideret sprogligt af bl.a. Orla Lehmann, der også var en nationalliberal minister i regeringen, og derpå fremsendt til Grundlovsudvalget af 1848. Herfra blev det overbragt til Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der blev valgt den 5. oktober 1848.

Den igangværende strid om Slesvigs sproglige og kulturelle karakter resulterede i Monrads og Lehmanns afgang som ministre få dage efter Rigsforsamlingens åbning 23. oktober 1848, men De Nationalliberales nøgleposition sikrede, at hovedlinjerne i forslaget blev fulgt. Da Bondevennernes ønske om et etkammersystem ikke kunne samle flertal, kom debatten til at dreje sig om valgretten til Rigsdagens to kamre. Bondevennerne frygtede en udsættelse af Grundloven og tilsluttede sig derfor et forslag, der gav almindelig valgret for mænd til begge ting. Landstinget skulle vælges indirekte for otte år og bestå af medlemmer med en relativt høj indtægt, mens Folketinget skulle vælges direkte for tre år ad gangen. Det endelige forslag blev vedtaget 25. maj 1849 med stort flertal.

Forsamlingen omfattede en række betydelige personligheder, heriblandt N.F.S. Grundtvig, men rummede også en mængde personer, som aldrig senere spillede en politisk rolle. J.F. Schouw blev formand. Da rigsforsamlingens 152 medlemmer var færdige med at behandle lovforslaget, var det vokset til 100 paragraffer. Det blev vedtaget og underskrevet af kongen den 5. juni 1849.

Mange år senere, i 1860, bestilte Alfred Hage hos maleren Constantin Hansen et stort gruppeportræt af Rigsforsamlingens medlemmer (se dette). Det tog fire år at udføre, og undervejs lavede Hansen mange portrætter og skitser af Rigsforsamlingens medlemmer.

Medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Ud over de valgte medlemmer var ministrene i Martsministeriet og senere i Novemberministeriet fødte medlemmer af forsamlingen[Kilde mangler], der dermed kommer op på 158 medlemmer.

Fra København[redigér | redigér wikikode]

  1. Martin Hammerich, mag. art.
  2. Hans Peter Hansen, nationalbankdirektør
  3. Anders Sandøe Ørsted, gehejmekonferensråd
  4. Tage Algreen-Ussing, generalprokurør
  5. William Frederik Duntzfelt, rådmand
  6. Carl Holger Visby, sognepræst
  7. Johannes Ephraim Larsen, professor
  8. Harald Hartvig Kayser, tømrermester
  9. Peter Pedersen, professor
  10. Lauritz Nicolai Hvidt, etatsråd
  11. Nicolai Elias Tuxen, kaptajnløjtnant

Fra Københavns Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Frederiksberg: Carl Christian Hall, overauditør
  2. Kongens Lyngby: Henrik Leonhard Danchell, grosserer. Da valget blev erklæret ugyldigt, valgtes i stedet Christian Flor, lektor
  3. Roskilde Kro: Carl Wilhelm Thalbitzer, proprietær (eller godsejer)
  4. Køge: Andreas Frederik Krieger, professor
  5. Roskilde: Lorents Lorck, sognepræst
  6. Blæsenborg: Peder Hansen, gårdmand

Fra Frederiksborg Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Helsingør: Jacob Baden Olrik, byfoged
  2. Esrum: Johan Christian Drewsen, fabrikant
  3. Ramløse: Edouard Buntzen, kammeradvokat
  4. Frederikssund: Rasmus Nielsen Møller, husmand
  5. Slangerup: Hans Johansen, gårdejer og sognefoged
  6. Hillerød: Johannes Andreas Ostermann, overlærer

Fra Holbæk Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Holbæk: Niels Ludvig Westergaard, professor
  2. Tvede Kro: Jens Gregersen, arvefæster
  3. Vedby Kro: Asmund Gleerup, skolelærer
  4. Kalundborg: Niels Frederik Jespersen, kaptajn
  5. Faurbo Kro: N.H. Nielsen, gårdmand
  6. Nykøbing Sjælland: Nicolai Andreasen, møller

Fra Sorø Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Ringsted: Lars Andersen Hækkerup, parcellist
  2. Sorø: Carl Mundt, lektor
  3. Holløse: Frederik Frølund, cand. theol.
  4. Skælskør: Christen Christensen Møller, institutbestyrer
  5. Slagelse: Carl de Neergaard, godsejer
  6. Korsør: Frederik Engelhardt Boisen, sognepræst

Fra Præstø Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Store Heddinge: Lars Hansen, gårdejer
  2. Rønnede: Frederik Johannsen, møller
  3. Vallø: Hans Egede Schack, cand. jur.
  4. Præstø: Hans Hansen, bomuldsvæver, og da denne nedlagde sit mandat, valgtes N.F.S. Grundtvig, præst
  5. Vordingborg: Christian Schroll, gårdejer
  6. Næstved: Mikkel Rasmussen, gårdejer og sognefoged
  7. Stege: Frederik Barfod, student

Fra Odense Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Odense: Caspar Paludan-Müller, overlærer
  2. Højby: Cornelius Petersen, gårdejer
  3. Vissenbjerg: Niels Madsen, gårdejer
  4. Assens: Hans Dinesen, gårdejer
  5. Middelfart: Albert Leth, sognepræst
  6. Bogense: Frederik Jespersen, prokurator
  7. Søndersø: Hans Christian Johansen, gårdejer
  8. Kerteminde: Christen Larsen, gårdfæster

Fra Svendborg Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Rudkøbing: Jens Andersen Hansen, skomager
  2. Tranekær: Jens Rasmussen Jacobsen, gårdejer
  3. Svendborg: Jens Christian Colding, læge
  4. Nyborg: Frederik Schiern, lektor
  5. Kværndrup: Hans Christensen, gårdejer
  6. Korinth Kro: Jens Rasmussen, gårdejer
  7. Sønder Bråby: Knud Christian Høier, gårdfæster

Fra Maribo Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Nakskov: Balthazar Christensen, advokat
  2. Juellinge: Christen Blach, gårdmand
  3. Maribo: Georg Aagaard, prokurator
  4. Sakskøbing: Hans Olesen, gårdejer
  5. Nykøbing Falster: Mouritz Mørk Hansen
  6. Stubbekøbing: Hans Rasmussen, gårdejer

Fra Bornholms Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Rønne: A.S. Stender, cand. jur.
  2. Aakirkeby: Johan Nicolai Madvig, professor, og da denne blev minister, J.W. Marckmann

Fra Aalborg Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Nørresundby: Anders Jensen Hjort, godsforvalter
  2. Aalborg: Jens Christopher Schurmann, sognepræst
  3. Bælum: Anders Jungersen, skolelærer
  4. Brorstrup: Christen Eriksen, gårdejer
  5. Nibe: Christian Magdalus Jespersen, landsoverretsprokurator

Fra Hjørring Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Frederikshavn: Severin Hastrup, proprietær
  2. Sæby: Hans Peter Theilmann, godsforvalter
  3. Hjørring: Johannes Christopher Nyholm, godsejer
  4. Jerslev: Hans Christian Pape, proprietær (egl. godsejer)
  5. Vrejlev: Ludvig Christian Brinck-Seidelin, etatsråd og godsejer
  6. Halvrimmen: Johan Nicolai Frederik Hasselbalch, proprietær

Fra Thisted Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Bjerget: Ulrik Christian Frederik Aagaard, amtsforvalter
  2. Thisted: Hans Ditlev Lützhøft, agent
  3. Vestervig: Frederik Christian von Haven, sognepræst
  4. Nykøbing Mors: Christian Erhard Bagger, sognepræst

Fra Viborg Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Skive: Bertel Nørgaard, gårdejer
  2. Viborg: Laurids Nørgaard Bregendahl, overretsassessor
  3. Levring: Mads Pagh Bruun, fabrikejer
  4. Søndervinge: Henrik Wellejus Jacobæus, proprietær
  5. Løvel: Werner Jaspar Andreas Ussing, overretsassessor

Fra Aarhus Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Odder: Geert Winther, magister
  2. Aarhus: Christian Rasmus Otterstrøm, bankkasserer
  3. Skjoldelev: Torkild Christian Dahl, overretsprokurator og godsejer

Fra Skanderborg Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Horsens: Ditlev Ræder, borgmester
  2. Skanderborg: Frederik Vilhelm Schytte, oliemøller
  3. Bræstrup: Niels Hunderup, herredsfoged
  4. Linå: Michael Drewsen, fabrikejer

Fra Randers Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Mariager: Joakim Frederik Schouw, professor
  2. Randers: Ingvard Henrik Linnemann, overlærer
  3. Estrup: Carl Emil Dahlerup, auditør
  4. Grenaa: Peter Christian la Cour, præst
  5. Ebeltoft: Peter Daniel Bruun, højesteretsassessor
  6. Voldum: Bernhard Rée, redaktør og købmand

Fra Vejle Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Fredericia: Peter Georg Bang, amtmand, og da danne blev minister, Peter Carl Christian Holck, herredsfoged
  2. Kolding: Carl Ploug, redaktør
  3. Vejle: William Walker Stockfleth, herredsfoged
  4. Give: Anders Hermansen, gårdejer
  5. Konstantia: Jens Jørgensen, gårdejer
  6. Bjerre: Jesper Peter With, herredsfoged

Fra Ringkjøbing Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Ringkøbing: Andreas Evald Meinert Tang, proprietær (egl. godsejer)
  2. Lemvig: Ole Kirk, gårdejer
  3. Holstebro: Carl Nicolai Petersen, by- og herredsfoged
  4. Herning: Jens Fløe, stiftslandinspektør
  5. Skjern: Jens Petersen, skolelærer

Fra Ribe Amt[redigér | redigér wikikode]

  1. Varde: Christopher Leberecht Tobiesen, provst
  2. Hjerting: Hans Christian Nielsen, gårdejer
  3. Ribe: Peter Hansen Tvede, prokurator
  4. Steensvanggård: Niels Hansen, skolelærer
  5. Bredebro: Caspar Frederik Gram, præst

Kongevalgte medlemmer[redigér | redigér wikikode]

  1. Carl Christopher Georg Andræ, major
  2. Hans Peter Bergmann, dyrlæge
  3. Vilhelm Bjerring, professor
  4. Hans Brøchner Bruun, købmand
  5. Preben Lihme Brandt, klædefabrikant
  6. S.A.M. Buchwald, købmand
  7. Christian Cederfeld de Simonsen, stamhusbesidder
  8. Georg Christensen, bøssemager
  9. Jens Christensen, gårdejer
  10. Henrik Nicolai Clausen, professor, og da denne blev minister, Frederik Marcus Knuth
  11. Christian Georg Nathan David, professor
  12. Carl Edvard van Dockum, kaptajn i Søetaten, senere Christian Albrecht Bluhme
  13. Jacob Scavenius Fibiger, oberst
  14. Thomas Funder, tobaksfabrikant
  15. Hother Hage, cand. jur.
  16. Christian Sehestedt Juul, kammerherre
  17. Schack Lüneberg Køster, rådmand
  18. Mathias Lüttichau, kammerherre
  19. Tage Christian Müller, biskop
  20. Jacob Peter Mynster, biskop
  21. Niels Ostenfeldt, hospitalsforstander
  22. Valdemar Tully Oxholm, generalmajor
  23. Børge Petersen, hattemager
  24. Peder Brønnum Scavenius, godsejer
  25. Carl Otto Emil Schlegel, oberstløjtnant
  26. Knud Sidenius, købmand
  27. Jørgen Erik Frederik Skeel, kammerherre
  28. Wilhelm Carl Eppingen Sponneck, og da han blev minister, Anton Frederik Tscherning
  29. Frederik Treschow, konferensråd
  30. Frederik Wulff, kæmner
  31. Christian Frederik Zeuthen, baron
  32. Caspar Frederik Wegener, gehejmearkivar
  33. Jon Gudmundson, student, valgt for Island
  34. Konrad Gislason, lektor, valgt for Island
  35. Jon Johnsen, byfoged, valgt for Island
  36. Brynjolf Pjeturson, kgl. fuldmægtig, valgt for Island
  37. Jon Sigurdson, kandidat, valgt for Island
  38. Christian Pløyen, amtmand, valgt for Færøerne

Medlemmer af Marts- og Novemberministerierne, som var medlemmer af, men ikke valgt til forsamlingen[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]